Fosterovervågning, under fødslen Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Intermitterende Auskultation - CTG under fødslen - CTG Scorekort Sikre Fødsler - Skalp-blodprøver - STAN guidelines - CTG/STAN lommekort Formål At understøtte ensartet overvågning af fosteret under fødslen. - Ved hjælp af auskultation og registrering af veernes hyppighed og varighed - Ved hjælp af CTG, Skalp-pH og STAN. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen henvender sig til jordemødre og læger, der varetager forløbet for den fødende i begyndende eller aktiv fødsel. Afgrænsning Hvorvidt der skal auskulteres intermitterende, køres intermitterende CTG, køres kontinuerlig CTG, suppleres med Skalp-pH eller køres STAN afhænger af en vurdering af det enkelte forløb, den kliniske situation samt de relevante lokale instrukser. Definitioner Intermitterende auskultation: Registrering af fosterets hjertefrekvens ved hjælp af træstetoskop eller ultralyd – doptone. CTG (cardiotocografi): Elektronisk registrering og optegning af fosterets hjertefrekvens og den fødendes veer i kurveform. Skalp-blodprøve: Blodprøve fra barnets skalp, hvor blodets surhedsgrad (skalp-pH) eller mælksyreophobning (laktat) måles. Fremgangsmåde Intermitterende Auskultation Kan anvendes ved den normale fødsel, hvor graviditeten er forløbet uden komplikationer. Der lyttes med træstetoskop eller doptone. I aktiv fødsel lyttes med 15 minutters interval i mindst 60 sekunder, således at der lyttes under kontraktion og mindst 30 sekunder efter kontraktion. I udvidelses- og nedtrængningsfasen: lyttes hvert 15-30 minut. I pressefasen: lyttes hvert 5 minut eller under/efter hver kontraktion. Der skal lyttes over 3 kontraktioner, hvis ikke beats per minut (BPM) hele tiden er inden for normalområdet (110-150 BPM). BPM, accelerationer og decelerationer registreres og dokumenteres i henhold til lokale retningslinjer. Kontraktioner tolkes og registreres ved interval og varighed. Der skal altid sikres en sufficient overvågning. Hvis IA ikke er sufficient, skal der anvendes CTG. Såfremt fødslen ændrer sig fra normal til ikke normal, ændres fosterovervågningen fra manuel til elektronisk overvågning. CTG under fødslen Anvendes ved fødsler med øget risiko (se lokal instruks). CTG har høj sensitivitet men lav specificitet, og bør kunne suppleres med STAN, skalp-pH, skalp-lactat eller kombinationer af disse metoder. Når der køres CTG, påsættes altid både ultralydstransducer/ skalp-elektrode og ve-måler. Maters puls tælles og skrives i journalen. CTG skal køres minimum 20 minutter for at kunne vurderes som normal. CTG klassificeres jævnligt, hvilket noteres i journalen. Indikationer Det vil være forskelligt, om der skal køres kontinuerlig CTG, intermitterende CTG, eller om en enkelt normal CTG er tilstrækkelig til vurdering. Dette afhænger af den kliniske situation samt de relevante instrukser. CTG kan suppleres med STAN, skalp-pH/skalp-lactat ved afvigende og patologisk CTG eller øget risiko for asfyksi. Absolutte kontraindikationer for caputelektrode - Ansigtspræsentation - Hepatitis C, D - HIV - Blødningstendens hos fosteret. Relative kontraindikationer for caputelektrode - GA mindre end 32 uger - Hepatitis B antigen positiv moder. CTG Scorekort Sikre Fødsler: Vurdering af CTG Ved tvivl om tolkning af CTG gøres status og tilkaldes afdelingsjordemoder - ved fortsat tvivl tilkaldes læge. I Region Sjælland kaldes altid læge, da der ikke findes afdelingsjordemoderfunktion hele døgnet. Ved afvigende/patologisk CTG, som ikke retter sig på simple indgreb, tilkaldes afdelingsjordemoder og vagthavende læge. Det er vagthavende læges endelige ansvar at tolke CTG og handle relevant. Handlemulighederne er bl.a. lejeændring, pausering af vestimulation, tokolyse eller forløsning afhængig af den kliniske situation. Efter vurdering kan suppleres med skalp-pH (/laktat). Skalp blodprøver: Fosterets pH ændres under fødslen som følge af påvirkning af blodgennemstrømningen i placenta og tryk på fosteret. Det er vist, at pH falder ca. 0,01-0,02/time i udvidelsesperioden og 0,1/time i uddrivelses- perioden. Ved akut ophør af blodtilførsel som ved total navlesnorskompression og total placentaløsning falder pH 0,04/min. Indikationer for skalpblodprøve - Mistanke om hypoksi på grund af patologisk CTG - Teknisk vanskelig registrering af fosterets hjerteaktion. Absolutte kontraindikationer for skalpblodprøve - Ansigtspræsentation - Akut forløsningsindikation (såsom præterminal CTG, mistanke om uterusruptur, navlesnorsfremfald, andre forhold der kræver umiddelbar forløsning). Relative kontraindikationer for skalpblodprøve - Fuldt supprimeret HIV-positiv og/eller hepatitis antigen positiv moder. STAN: ”STAN® S 21 og 31” er et computerbaseret foster overvågningssystem, som via særlig enkeltspiral skalpelektrode kontinuerligt opfanger både CTG og den specifikke unipolare foster EKG afledning, som udgør grundlaget i STAN-systemet. Betydende forandringer i ST-ANalysen udløser alarmer i form af ”EVENTS”. Det er afgørende, at de til metoden knyttede ”kliniske retningslinjer” (se bilag) altid overholdes. STAN skal opfattes som et supplement til CTG, og den kliniske situation bør altid være med i overvejelserne ved vurdering af forløsningstidspunkt og -måde. EKG analysen kan afkobles, og apparatet fungerer da som almindeligt CTG apparat. For at opnå de kliniske fordele, som STAN-systemet kan tilbyde, kræves forståelse af den basale fosterfysiologi og nøje overholdelse af STAN retningslinjerne. For at sikre dette, skal brugere være STAN-certificerede. ###TABEL_1### Klassifikation af STAN guidelines (se printvenlig bilag 1) ###TABEL_2### Klassifikation af CTG guidelines ###TABEL_3### Ansvar og organisering - Hospitals- og centerledelse er ansvarlig for, at vejledningen distribueres til relevante afdelinger. - Afdelings- og klinikledelsen har ansvaret for implementering og efterlevelse af dokumentet. Referencer - Fosterovervågning under fødsel - metoder, Sandbjerg 2019 - Fosterovervågning under fødsel - indikationer, Sandbjerg 2017 - Region H, E-læring i CTG (Sikre fødsler) Bilag Bilag 1 Klassifikation af STAN guidelines