Forskningsstrategi 2023 Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer Overordnede visioner, mål, indsatsområder og evt. planer Hvorfor en strategi for forskning? Forskning er afgørende for, at sundhedsvæsenet kan blive ved med at udvikle sig og tilbyde den bedste behandling til patienterne. Forskning skal bidrage til, at sundhedsvæsenet tilbyder de fagligt bedst underbyggede behandlinger til alle vores patienter. Region Hovedstaden er forpligtet til at forske inden for alle vores sundhedsområder og specialer, og vi har en omfattende forskningsaktivitet, der leverer stærke forskningsresultater, der bidrager til den bedste behandling af vores patienter. For at styrke forskningen yderligere og opretholde den store faglige kvalitet, nedsatte Region Hovedstaden i 2021 et forskningsudvalg, som skulle udvikle en ny strategi og lette bureaukratiet for regionens forskere. Med Forskningsstrategi 2023 vil Region Hovedstaden igangsætte en række indsatser, der skal udfoldes og implementeres over de kommende år. Strategiske temaområder og indsatser Strategien skal understøtte forskningen og beskrive rammerne for, hvordan vi får strategien implementeret og omsat til stærk og relevant forskning, der har betydning for patienter og borgere i Region Hovedstaden. Derfor sætter disse tre overordnede temaer en strategisk retning for forskningen i de kommende år: Patientnær forskning for og med alle Forskningen skal foregå tæt på og sammen med patienterne i det kliniske arbejde, så vi får styrket arbejdet med at skabe et endnu mere evidensbaseret sundhedsvæsen, som bidrager til, at alle patientgrupper oplever behandling og forløb med stor værdi. Forskningsunderstøttelse af den specialiserede behandling Vi skal understøtte en fortsat udvikling af den kliniske forskning inden for de mere specialiserede behandlingsformer, så vi kan skabe mere skånsomme og effektive behandlinger til gavn for patienter og det samlede sundhedsvæsen. De bedste betingelser for forskning og formidling Vi vil skabe de bedste betingelser for forskningen og give forskerne gode vilkår for at dygtiggøre sig og for at udvikle, igangsætte, geog udvikle dygtige forskere. Forskningsstrategi for Sundhedsforskning 2023