Dyb venetrombose, i akutmodtagelse udredning af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Udredning og behandling - Hovedprincipper i Akutmodtagelse og akutklinik - Bilag 1 Flow chart - Diagnostik af DVT - Bilag 2 Well´s score til vurdering af sandsynlighed for DVT Formål At understøtte ensartet og korrekt udredning af dyb venøs trombose hos patienter i akutmodtagelse og akutklinikker. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale i akutmodtagelser og akutklinikker i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Definitioner Dyb venøs trombose (DVT): Blodpropdannelse i de dybereliggende vener, hvor langt den hyppigste lokalisation er benene og bækkenets vener. LMH: Lav Molekulær Heparin VKA: Vitamin K-Antagonist NOAK: Non-vitamin K Orale Antikoagulantia Fremgangsmåde 1. Udredning og behandling Der følges den nationale vejledning for DVT udredningen og behandlingen afsnit 12.2 Dyb venetrombose, lungeemboli og dyb venetrombose udgivet af Dansk Cardiologisk Selskab. 2. Hovedprincipper i Akutmodtagelse og akutklinik - se bilag 1 Flow chart - Diagnostik af DVT - Akutte blodprøver: Hæmoglobin, trombocytter, INR, D-Dimer, CRP, leukocytter, kreatinin, natrium og kalium. - EKG - Den kliniske sandsynlighed for DVT vurderes ved hjælp af Wells Score se bilag 2. Ved høj klinisk sandsynlighed for DVT, med f.eks. en Wells score lig med eller over 3, kan en ultralydsscanning (UL) udføres trods normal (ellers forsinket) D-Dimer. - Ultralydsscanningen (UL) af underekstremiteter med kompression og eventuelt flowundersøgelse skal udføres af certificeret læge eller radiograf. - Hvis D-Dimer er forhøjet, og der er fortsat klinisk mistanke om DVT, trods normal UL, gentages UL efter ca. 8. dage. - Kan UL ikke udføres straks efter patientens vurdering i akutmodtagelse/akutklinik, må patienten opstarte antikoagulationsbehandlingen ifl. tværregionale vejledninger Antikoagulationsbehandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK) samt Antikoagulationsbehandling med Vitamin K-Antagonister (VKA-behandling) indtil diagnosen er billediagnostisk afklaret. Eksempel for antikoagulationsbehandling før billediagnostisk diagnose: - LMH: Tinzaparin 175IE/kg én gang dagligt subkutant. eller - NOAK: Rivaroxaban 15 mg x 2 dagligt per os. - Antikoagulationsbehandling følger den nationale vejledning Lungeemboli og dyb venetrombose samt den nationale vejledning Antikoagulationsbehandling afsnit 14.1 Peroral antikoagulationsbehandling Valget af behandling med VKA, NOAK eller LMH tager hensyn til behandlingsvarighed (præference for NOAK ved kort varighed op til 3 måneder), komorbiditet, trombofili, multifarmakologisk behandling med risiko for VKA interaktion, bivirkningsprofil, forventet compliance og patientpræference. Ved valg af LMH aftales med patienten inden udskrivelse hvem, der vil stå for administration: patienten selv, pårørende eller hjemmesygeplejerske. Relevant skriftlig patientinformation udleveres. - Kompressionsstrømper til knæniveau udleveres. Anbefales i op til 2 år i dag tid som forebyggelse af posttrombotisk syndrom. - Behandlingsvarighed, se nedenfor: Varighed af antikoagulationsbehandling ###TABEL_1### Ansvar og organisering - Hospitals- og sygehusdirektioner og centerledelser er ansvarlig for distribuering af vejledningen - Afdelings- og klinikledelser er ansvarlig for implementering af vejledningen - Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at efterleve vejledningen. Referencer - Lungeemboli og dyb venetrombose 14, afsnit 12.2: Dyb venetrombose, national vejledning Dansk Cardiologisk Selskab, juni 2016 - Antikoagulationsbehandling afsnit 14.1 Peroral antikoagulationsbehandling - Antikoagulationsbehandling, national vejledning, Dansk Cardiologisk Selskab, juni 2016 - Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Tværregionale vejledninger - Antikoagulationsbehandling med direkte orale antikoagulantia (DOAK) - Antikoagulationsbehandling med Vitamin K-Antagonister (VKA-behandling) - Lungeemboli og dyb venetrombose - udredning og behandling (NBV) Bilag Bilag 1 Flow-chart - Diagnosticering af DVT Bilag 2 Wells score til vurdering af sandsynlighed for DVT