Cervicitis, udredning og behandling af voksne Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Genveje til indhold - Symptomer - Procedure - Behandling - Partnerbehandling Formål At understøtte ensartet udredning og behandling af cervicitis. Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedspersonale på gynækologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der udreder og behandler patienter for cervicitis. Definitioner Cervicitis: Infektion af slimhinden i cervix oftest forårsaget af Clamydia trachomatis, sjældnere Mycoplasma genitalium eller Neisseria gonorrhoeae. Fremgangsmåde Symptomer Uspecifik evt. purulent udflåd, ømhed, dyspareuni, postcoital- og intermenstruel vaginalblødning, evt. dysuri. Procedure Der foretages podning fra relevante foci (urethra, cervix, vagina, rectum og/eller fauces) eller der tages en urinprøve til dyrkning og resistens. Der kan med fordel laves wetsmear, såfremt vagthavende læge har mulighed for at mikroskopere dette. Ved klinisk mistanke om UVI sendes urin til D+R. Behandling Ved ukompliceret infektion (cervicitis/urethritis) med Chlamydia: - Anvendes Azithromycin 1 g p.o. som éngangsdosis. Ved infektion med Mycoplasma genitalium skal behandles længere og i større doser: - Tbl Azithromycin 500 mg x 1 på 1. dag efterfulgt af 250 mg x 1 de følgende 4 dage. Ved infektioner med Neisseria Gonorrhoeae: - Anvendes inj Ceftriaxon opløst i lidocainchlorid injektionsvæske 250 mg i.m. + azithromycin 2 g som éngangsdosis peroralt Hos gravide: - Anvendes både ceftriaxon og azithromycin. Partnerbehandling Patienten skal informeres om vigtigheden af partnerbehandling ved påvist Chlamydia- eller gonnoreinfektion. Ansvar og organisering - Sygehusledelser/hospitalsdirektioner har ansvaret for distribuering af vejledningen til relevante afdelinger. - Center-, afdelings- og klinikledelser i gynækologiske afdelinger har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning – og hvor relevant konkretisering heraf. - Den enkelte medarbejder i gynækologiske afdelinger har ansvaret for at kende og anvende vejledningen. Referencer - Lægehåndbogen: Underlivsbetændelse, akut, Nielsen HS, Hansen BL,Nilas, L- opdateret 2014 - Pro.medicin: non-gonnoroisk cervicitis - Pro.medicin: gonnore - Hindsgavl guideline Gynækologiske infektioner 2011 - Institut for Rationel Farmakoterapi: Behandling af gynækologiske infektioner, 2006 - Sundhedsstyrelsens vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme Bilag Ingen.