Brystrekonstruktion med stilket LD-lap eller TAP-lap Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål At understøtte ensartet plastikkirurgisk forundersøgelse, indlæggelsesforløb behandling samt ambulant efterkontrol for patienter, der skal have udført stilket latissimus dorsi-lap eller TAP-lap. Målgrupper og anvendelsesområde Dokumentet henvender sig til sundhedspersonale inden for det plastikkirurgiske speciale i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der visiterer, undersøger og behandler patienter til rekonstruktion af bryst med stilket latissimus dorsi-lap eller TAP-lap. Definitioner Operationskoder: KHAE10, KYQH15, KZZR10, KYZA00 LD-lap: Musculus Latissimus Dorsi flap - Stilket muskellap fra ryggen med hud. TAP-lap: Thoracodorsal Artery Perferator flap - består af hud over musculus latissimus dorsi. Begge lapper kombineres ofte med et implantat. Fremgangsmåde Ambulant forundersøgelse - Patienten ses af speciallæge. - Der optages fuld journal og foretages objektiv undersøgelse. - Der skal foreligge mammografi som maks. er 6 måneder gammel (3 måneder ved familiær disposition),såfremt der foretages korrektion af modsidige bryst. - Der udleveres skriftlig patientinformation. - Klinisk foto. Præoperativt - Blodprøver efter ordinationer. - Der optegnes på patienten umiddelbart før operationen. - Ved TAP-lap rekonstruktion kan patienten doppler/ultralydsskannes af operatøren. - Tromboseprofylakse. - Depilering i axil. - Smertebehandling iht. ordinationer. Postoperativt Lappen kontrolleres hver til 2. time med farve og kapillær respons. Der kontrolleres samtidig for blødning. Smertebehandlingen følger ordination fra Anæstesiafdelingen. Mobilisering 1. dagen og udskrivning 4.-5. dag. - Blodprøver efter ordinationer. - Lejring: Ryg og/eller sideleje, således at lap og donorsted aflastes. Ved TAP: armen lejres 20 grader ud fra kroppen. - Smertebehandling: Iht. ordination. Mobilisering Når patienten er tilstrækkelig smertefri, gerne dagen efter operationen. Dræn 1-2 dræn i det rekonstruerede mamma, 1-2 dræn svarende til donorsted på ryggen. Fjernes successivt ved døgnproduktion under 30-50 ml. jf. afdelingens praksis. Observer sugeevne, sekretmængde og –farve. Kateter á demeure Normalt fjernes KAD dagen efter operationen, hvis det er anlagt pga. langvarig operation – dog er det attraktivt at beholde kateteret, til patienten kan gå på toilettet. Kost Fuldkost efter evne - gerne proteintilskud. Cikatricer Observer for ansamling, infektionstegn og nekroser. Kontrol af lap Observer for farve, kapillærfylde, ansamlinger, infektionstegn, nekroser. Det første døgn observeres lappen hver 2. time. Hvis plejepersonalet er i tvivl om lappens tilstand, skal patienten tilses af vagthavende læge og evt. bagvagt. Hvis bagvagten er i tvivl om lappens tilstand, kontaktes kirurgen. Udskrivning, opfølgning og instruktioner til patient Udskrivning tilrettelægges individuelt, men patienten bør være mobiliseret, og de fleste dræn fjernet (ca. 3-5 dage). Fysioterapi Genoptræningsplan sendes til kommunen, og kopi af operationsbeskrivelse udleveres til patienten. Suturer Såfremt der er behov for suturfjernelse, kan det foregå i Sygeplejeambulatoriet, eller hos egen læge. Der kontrolleres desuden for serom sv.t. bryst eller ryg. Bandage Normalt en støttende bh uden bøjle. Måske støttende plaster på cikatricerne i de første 3 måneder postoperativt. Klinisk foto Ca. 3 måneder postoperativt inden videre rekonstruktion. Solbadning Frarådes mindst 6 måneder postoperativt af hensyn til arrene, som kan blive røde og fortykkede. Alment tilrådes brug af solcreme med mindst faktor 20. Bedst er at beskytte de opererede områder med plaster. Sygemelding Normalt 6 uger afhængig af arbejdets art. Sport Bør ikke dyrkes de første 6 uger postoperativt. Lettere motion, hvor brystet kan holdes i ro i bh’en, kan opstartes efter 3 uger. Ansvar og organisering - Afdelingsledelsen/klinikledelsen i plastikkirurgisk afdeling er ansvarlig for implementeringen af vejledningen. - Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og anvende vejledningen. Referencer Tværregionale dokumenter - Primær brystrekonstruktion med ADM og implantat - Brystrekonstruktion med DIEP-lap eller TRAM-lap - Sekundær brystrekonstruktion med expander - Plastikkirurgiske patienter - klargøring til operation og modtagelse efter operation Bilag Ingen