Binyrebarkinsufficiens - udredning og behandling af voksne (NBV) Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer Bilag Formål At ensarte og optimere udredning og behandling af patienter med binyrebarkinsufficiens. Målgrupper og anvendelsesområde Henvender sig til læger i endokrinologiske afdelinger i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der har ansvaret for at udrede og behandle patienter med binyrebarkinsufficiens. Omfatter patienter med både primær og sekundær binyrebarkinsufficiens. Definitioner Tilstanden defineres som en tilstand, hvor binyrernes produktion af binyrebarkhormoner (kortisol, aldosteron og adrenale androgener) ikke dækker kroppens behov for disse. Tilstanden opdeles i: - Primær binyrebarkinsufficiens - Relativ eller fuldstændig destruktion af de hormonproducerende celler i binyrebarken eller behandling med medikamenter, som blokerer syntese af kortisol. - Sekundær binyrebarkinsufficiens (også kaldt central binyrebarkinsufficiens) - Binyrebarkinsufficiens forårsaget af nedsat produktion eller virkning af ACTH fra hypofysen og/eller CRH og vasopressin fra hypothalamus (af nogen kaldet tertiær binyrebarkinsufficiens). - Glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens er binyrebarkinsufficiens udløst af behandling med glukokortikoid-holdige lægemidler og deraf suppression af hele hypothalamus-hypofyse-binyre aksen. Fremgangsmåde SFR Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland har tilsluttet sig og henviser til National Behandlingsvejledning fra Dansk Endokrinologisk Selskab. "Primær- og sekundær Binyrebarkinsufficiens" skal følges og lægges til grund for udredning og behandling af disse patienter. Ansvar og organisering - Hospitalsdirektioner har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning. - Center-, afdelings- og klinikledelser har ansvaret for lokal implementering af denne vejledning og hvor relevant for lokal konkretisering heraf. - SFR Endokrinologi i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ansvaret for at denne vejledning med links opdateres med nyeste udgave af den nationale vejledning. Referencer - Dansk Endokrinologisk selskab - National behandlingsvejledning for primær og sekundær binyrebarkinsufficiens Tværregionale vejledninger - Binyreincidentalom - udredning og behandling (NBV) - Fæokromocytom og paragangliom - udredning og behandling af voksne (NBV) - Binyre, adrenogenitalt syndrom (AGS) - udredning og behandling af voksne - Binyre, Primær hyperaldosteronisme - Binyre, Hypertension og renin-angiotensin-aldosteron aksen - Cushings syndrom - udredning og behandling af voksne (NBV) Bilag Ingen.