Røntgenundersøgelser på sengestuer Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Sikre, at indikationen for udførelse af billeddiagnostiske undersøgelser udenfor radiologisk afdeling er relevante og udføres under de bedst mulige strålebeskyttelsesmæssige og - hygiejniske forhold på stedet for undersøgelsen. Målgrupper og anvendelsesområde Personale på Kliniske Afdelinger på Nordsjællands Hospital- Hillerød og Frederikssund Udefoto på børn på Neonatalafdelingen se Udefoto på Neonatalafsnittet, samarbejdsaftale Definitioner Sengestue omfatter også Skade/traumestuen, Intensiv, Opvågningen, Operationsgangen og fødegangen samt andre sengeafdelinger. Fremgangsmåde Indhold: 1. Indikation 2. Undersøgelser med transportabelt røntgenudstyr 3. Strålebeskyttelse 4. Fysiske rammer for undersøgelsen, generelt 5. Fysiske rammer, når der anvendes røntgenstråler 6. Særligt for isolationskrævende patienter 1. Indikation Hvis patientens tilstand stiller tvivl om transport til Radiologisk Afsnit, kan der efter aftale foretages visse undersøgelser på stuen. 2. Undersøgelser med transportabelt røntgenudstyr Der kan foretages akutte røntgenundersøgelser, primært røntgen af thorax, som har en umiddelbar konsekvens for patientens behandling. Undersøgelser med brug af røntgenstråler udføres med så få optagelser som muligt, under hensyntagen til undersøgelsens indikation og konsekvens. 3. Strålebeskyttelse Af hensyn til strålebeskyttelse og billedkvaliteten udføres der ikke siddende optagelser i seng, og optagelser med horisontal strålegang skal undgås. Hvis det er nødvendigt skal stråleretningen altid være mod vinduet eller blyafskærmning. 4. Fysiske rammer for undersøgelsen, generelt - På sengeafdelinger skal patienten befinde sig på sengestuen. - Undersøgelser udføres ikke i gangarealer. - Personalet fra henvisende afdeling må forvente at skulle assistere til undersøgelsen. - Det er vigtigt at følge radiografens anvisninger. - Hjælpemidler anvendt ved undersøgelser på stuen, skal kunne rengøres på stuen. 5. Fysiske rammer, når der anvendes røntgenstråling - Der skal minimum være 1 meter til øvrige patienter, ellers skal medpatienten beskyttes med blyforklæde. - Personale skal fysisk være minimum 5 meter væk fra røntgenrøret, hvis dette ikke er muligt, skal der bæres blyforklæde. - Pårørende skal som udgangspunkt anmodes om at forlade stuen. 6. Særligt for isolationskrævende patienter - For patienter i isolation skal henvisende afdeling sikre, at personalet fra Radiologisk afdeling instrueres i forholdsreglerne for isolationsregime. - Den kliniske afdeling skal stille beskyttelsesudstyr til rådighed. - Gældende hygiejniske forholdsregler følges.(se under links) - Rengøring af apparaturet foretages inde på stuen efter undersøgelsen. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil BEK nr. 669/2019 Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Hygiejnehåndbogen Strålebeskyttelse Bilag