Faldforebyggelse, Neurologisk Afdeling Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At beskrive hvilke forebyggende tiltag, der iværksættes, overfor patienter, som i den indledende sygeplejevurdering (ISV) vurderes som værende faldtruede. Dette med henblik på at reducere faldepisoder i Neurologisk Afdeling. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale ansat i Neurologisk afdeling. Definitioner Faldscreening: En systematisk undersøgelse, der har til formål at identificere patienter, som er i risiko for at falde. Funktionsvurdering: En vurdering af patientens fysiske funktioner. jf. vurderingsskema til funktionsvurdering. Faldforebyggelsesplan:En tværfaglig plan, som indeholder en række tiltag, der ud fra den enkelte patients specifikke behov skal iværksættes mhp. at forebygge fald under indlæggelsen. Fremgangsmåde Trin 1: Identifikation af risikopatienter Alle patienter skal senest 24 timer efter indlæggelsen have foretaget en funktionsvurdering. Patienten vurderes som værende i risiko for at falde, hvis: - der scores 10 point eller mere i funktionsvurderingen - der forekommer én eller flere risikofaktorer, ud over neurologiske dysfunktioner, i fald screeningen, og/eller - patienten vurderes som værende i risiko ud fra en faglig vurdering Trin 2: Faldforebyggelsesplan Hos patienter, der er i risiko for at falde udarbejdes en tværfaglig faldforebyggelsesplan (Plan for faldforebyggelse okt. 2013.pdf) - Patienten placeres i afdeling således at personalet er tættest på - Patienten instrueres i anvendelse af patientkald eller patientkald fikseres i patienttrøjen - Hyppige tilsyn: Patienter, der er faldtruede og ikke kan korrigeres, skal tilses mindst en gang i timen hyppige tilsyn skema - I særlige tilfælde kan fast vagt anvendes Såfremt patienten har behov for hjælpemidler udarbejder fysioterapeuten et mobilitetsark Mobilitetsark.pdf eller elektronisk optagelse af mobilisering. Af hensyn til patientsikkerheden hænger mobilitetsarket på tavlen ved patientens seng. Faldrisiko skal fremgå af den eletroniske patienttavle ved rød markering i feltet FT eller ved rød trekant på magnettavle. Trin 3: Revurdering Ved fald eller ved ændring i patientens tilstand skal faldrisiko og faldforebyggelsesplan revurderes. Monitorering og indrapportering I forbindelse med tavlemøder i de tre afsnit registreres der dagligt falddata jf. Faldpakken. Alle fald med skade skal indrapporteres som en utilsigtet hændelse. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af vejledningen. Mellemledere og klinisk personale er ansvarlige for kendskab til - og anvendelse af vejledningen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Indledende sygeplejevurdering, Status, Plejeplaner/Planer og Screeninger i Kliniske Inddateringsskemaer og Oversigter (KISO) i OPUS Arbejdsplads Faldudredning af ambulante geriatriske patienter Forebyggelse af fald og skader ved brug af sengehest Fast vagt på Nordsjællands Hospital Bilag Plan for faldforebyggelse okt. 2013.pdf Mobilitetsark.pdf.