ADL ADL-undersøgelse og ADL-vurdering er en observationsmetode, hvor formålet er at vurdere kvaliteten af en primær eller sekundær ADL – aktivitet, og hvor patienten deltager aktivt i udførelsen af den/de valgte relevante aktiviteter. Ved primær ADL forstås basale daglige færdigheder, herunder toiletbesøg, personlig hygiejne, forflytninger, spisning, bad samt af– og påklædning. Ved sekundær ADL forstås madlavning, indkøb, rengøring, madlavning, vask af tøj, strygning, anden kropspleje, transport, kommunikation m.m. ADL-træning tilpasses og tilrettelægges med patienten ud fra et klientcentreret perspektiv og bygger dermed på patientens hverdagsaktiviteter udført i en så naturlig kontekst som mulig. Træningen tilstræber at øge patientens selvstændighed og evne til at planlægge og strukturere egne deficits. Træning vil altid være individuel, men det anbefales at benytte hospitalets rammer herunder opholdsstue og spisestue for bl.a. at tilgodese sociale og psykosociale faktorer. COPM Klientcentreret model/tilgang, hvor det er klientens egen vurdering af udførelse af dagligdags aktiviteter, der er hovedpointen. COPM anvendes til: 1. at identificere problemområder indenfor aktivitetsudførelse 2. at vurdere hvordan klienten prioriterer sine daglige aktiviteter 3. at vurdere udførelse og tilfredshed i forhold til disse problemområder 4. at måle ændringer i klientens opfattelse af egen aktivitetsudførelse i løbet af ergoterapi-interventionen A-ONE Har til formål at undersøge primære ADL-aktiviteter hos patienter med corticale neuromotoriske dysfunktioner og/eller neuromotorisk impairment inden for påklædning, spisning, forflytning, kommunikation og personlig hygiejne. Observationsmetoden giver et samlet billede af patientens grad af selvhjulpenhed og kognitive deficits indflydelse herpå. A-ONE er et valideret testredskab til resultatmåling. Såfremt man vurderer patienten ud fra ovennævnte primære ADL-aktiviteter udføres denne test altid og dokumenteres i journalen. AMPS En ergoterapeutisk undersøgelse og vurdering af patientens motoriske og procesmæssige færdigheder i forbindelse med udførelsen af daglige aktiviteter og har til formål at måle/vurdere kvaliteten i udførelsen af to ADL–aktiviteter, som patienten selv har valgt. Kvaliteten måles i forhold til hvor anstrengende, effektivt, sikkert og uafhængigt aktiviteten udføres. AMPS er et valideret testsredskab til resultatmåling. Såfremt man vurderer patienten med AMPS dokumenteres dette i journalen. Affolter Konceptets teoretiske udgangspunkt bygger på normale sensomotoriske, kognitive og perceptuelle udviklingsprocesser. Denne viden sammenholdes med genoptræningsprocesserne, som foregår hos voksne med erhvervet hjerneskade, og hvor hjerneskaden har medført perceptionsforstyrrelser. Behandlingen retter sig overvejende mod det taktil – kinestetiske område. Affolter konceptet har udviklet en tilgang, non-verbal guiding i dagligdags aktiviteter, som kan hjælpe patienter med perceptionsforstyrrelser til igen at kunne agere og interagere, samt organisere og generhverve handlekompetencer i forbindelse med udførelsen af daglige aktiviteter. Bobath Konceptets teoretiske grundlag bygger på hjernens plasticitet og evne til indlæring efter læsioner i det centrale nervesystem. Behandlingskonceptet fokuserer gennem en problemløsende tilgang på de senso - motoriske funktioner, som har betydning for genopretning af normale bevægemønstre og balancereaktioner. Coombes Konceptet tager sit teoretiske afsæt i både Affolter og Bobath. Konceptet relaterer til dysfunktioner i basale færdigheder og funktioner, der berører spise og drikke, mundhygiejne, nonverbal kommunikation, åndedræt og stemme. Konceptet arbejder tillige ud fra en holistisk tankegang, som tager hensyn til de nævnte hovedområder set i sammenhæng med hele kroppen og omgivelserne. ADL-taxonomien ADL-taxonomien er et standardiseret deskriptivt, evaluerende analyseredskab til vurdering af ADL-færdigheder. Analysen af ADL-færdigheder tager udgangspunkt i den enkelte patientens behov og vaner og kan udføres gennem observation og/eller gennem samtale/interview. Taxonomien omfatter 12 generelle basisaktiviteter, som kan suppleres med andre aktiviteter, der er aktuelle og specifikke for den enkelte patient. Patientens ADL-færdigheder dokumenteres i ADL-cirklen. Man kan anvende forskellige tegnforklaringer og farvemarkeringer for, at illustrere patientens ADL-færdigheder og problemer samt ændringer i aktivitetsudøvelsen i løbet af indlæggelsesperioden. MMSE I forbindelse med kognitiv – og perceptuel udredning og supplement til den øvrige ergoterapeutisk undersøgelse/vurdering kan ergoterapeuten anvende MMSE. Jf. hjernekræftpakkeforløbet er det altid en ergoterapeutisk defineret opgave at MMSE teste og påføre resultatet på det røde LIP skema. Sunhedsfremme og sundhedsfore-byggelse - Klientcentret samtale - Udvikling og understøttelse af mestringskompetencer - Støtte i troen på egen formåen og ”vikarierende” håb - Motivationssamtale vedrørende livsstilsændringer - Inddrager ressourcepersoner/pårørende i patientens nærmiljø