Evidensbaseret praksis
Ergoterapeuten tager sit udgangspunkt i evidensbaseret praksis, hvor integration af individuel klinisk erfaring kombineres med bedst tilgængelig klinisk evidens fra systematisk forskning. Samlet inddrages dette ved beslutningstagen om en sundhedsfaglig ydelse til en given patient.
Ergoterapeutisk teori og metode
Ergoterapeutisk tilgang til patienten tager altid udgangspunkt i et klientcentreret perspektiv, hvor overvejende arbejdsprocesmodellen OTIPM anvendes. OTIPM beskriver den ergoterapeutiske intervention, klinisk ræsonnering og processen for valg af undersøgelses– og behandlingsmetoder samt målsætning.
Ergoterapeuternes teoretiske afsæt tager derudover udgangspunkt i ABC behandlingskoncepterne samt neuropsykologiske teorier, herunder Lurias blokinddeling af hjernen. I relation til en teoretisk referenceramme indenfor sundhedsfremme og forebyggelse tages der udgangspunkt i blandt andre Aaron Antonowsky, Albert Bandura, samt Di Clemente & Prochaska.
ICF
ICF flytter fokus fra sygdom og helbredelse til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv, i fællesskab med andre og i samfundet. Formålet med ICF er at tilbyde et fælles, standardiseret sprog og en tilsvarende begrebsramme til beskrivelse af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i relation til helbredstilstande. ICF integrerer det medicinske, naturvidenskabelige, og det psyko-sociale, humanistiske menneskesyn.