Syfilis, udredning og behandling af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre relevant udredning og behandling af patienter med syfilis. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og plejepersonale på Nordsjællands Hospital. Definitioner Syfilis er en seksuelt overført infektion med spirokæten treponema pallidum. Fremgangsmåde Visitation: Patienter mistænkt for syfilis henvises til undersøgelse i Lunge- og Infektionsmedicinsk ambulatorium respektiv sengeafsnit 0651, ved indlæggelsesbehov på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød. Diagnose: Klinik Inkubationstid: 3 uger – stor variation 10 dage til 3 måneder. Primær syfilis: Chanker. En sådan er ikke altid bemærket af patienten. Sekundær syfilis (2-8 uger): Generaliseret makulopapuløst udslæt inklusive udslæt i håndflader og fodsåler. Generaliseret lymfeknudesvulst. +/- almen sygdom eller aseptisk meningitis; optræder ca. 8 uger efter smittetidspunkt. Efterfølgende overgang til latent stadium. Latent syfilis: tidlig latent (< 1 år), sen latent (> 1 år eller ukendt varighed). Tertiær syfilis: Neurosyfilis, øjen- eller øresymptomer, cardielle symptomer, gummatøse læsioner. NB! HIV-patienter kan få neurosyfilis, som kan være asymptomatisk. Undersøgelser: - Almindelig objektiv undersøgelse inklusiv skrab fra læsion til mikroskopi. - Udvidet test for syfilis (SSI, nr. 321). Vedr. tolkning af serologiske svar se SSI’s håndbog eller slå op på www.ssi.dk . HIV-patienter kan have atypiske svar. Ved mistanke om neurosyfilis, ved øjensymptomer (iritis), i tilfælde af behandlingssvigt samt ved sen latent syfilis foretages altid lumbalpunktur.Ved neurosyfilis findes typisk lymfocytær pleocytose og let øget spinalprotein. Spinalvæsken og blod sendes til bestemmelse af intratekal syfilis antistofsyntese (SSI). Lumbalpunktur bør altid overvejes hos HIV-positive med positiv syfilisserologi. Behandling Primær, sekundær og tidlig latent syfilis: - Tbl. doxycyklin 100 mg x 2 i 14 dage eller - Benzathin-penicillin (Tardocillin) 2,4 mio I.E. i.m. én gang ved komplianceproblemer Sen latent syfilis (>1 år) eller tertier syfilis uden tegn på neurosyfilis: - Tbl. doxycyklin 100 mg x 2 i 30 dage eller - Benzathin-penicillin (Tardocillin) 2,4 mio I.E. i.m. 3 gange ugentlig med 1 uges mellerum ved komplianceproblemer Neurosyfilis: - Inj. penicillin G 4-6 mill. IE i. v. x 3 dagl. i 14 dage eller - Inj. ceftriaxon 2 g dagl. i 14 dage Doxycyklin er kontraindiceret for børn under 12 år og gravide eller ammende kvinder. Tardocillin kan anvendes vægt justeret (50.000 I.E./kg i.m.) til børn op til voksendosis. Herxheimer reaktion: Er influenzalignende symptomer med temperaturstigning og accentuering af hududslættet 6-12 timer efter påbegyndt behandling. Ses hos op mod 50% af patienterne. Patienterne følges tæt med kontrol af temperatur de første timer efter behandlingsstart. Opfølgende kontrol Patienter med primær syfilis (chanker) og sekundær syfilis bør vurderes klinisk én gang ugentligt, indtil læsionerne er helet. Alle patienter følges med udvidet serologi en, tre og seks måneder efter behandling. Derefter med 6-12 måneders interval til serologiske fund er negative eller i næsten konstant niveau med meget langsomt yderligere fald gennem år. Bør falde 4-fold indenfor 6-12 mdr. Ved neurosyfilis foretages evt. kontrollumbalpunktur efter 6 mdr. og herefter hver 6. måned til der er normal leukocyttal og spinal-VDRL er negativ. HIV og syfilis: - årlige serologiske screeningsprøver (SSI, nr. 322) - Vær opmærksom på eventuelle atypiske symptomer. Der er beskrevet tilfælde af syfilis med negativ serologi og behandlingssvigt med hurtig progression til neurosyfilis. Anden udredning: Alle patienter med syfilis undersøges også for: - HIV - chlamydia (urin eller podning til PCR) - gonokokker (podning fra urethra/cervix, tonsiller og rectum) - lymphogranuloma venereum ved klinisk mistanke (SSI, PCR for chlamydia trachomatis) - husk at teste seksualpartnere til syfilispatienter Anmeldelse Syfilis skal anmeldes anonymt på en særlig formular 1510. Andet Overvej altid hiv-test hos patienter med positiv syfilisserologi. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Syfilis er anmeldelsespligtig jrf. danske lov. www.cdc.gov/std/treatment/ Vejledning for diagnostik og behandling af seksuelt overførbare sygdomme. Sundhedsstyrelsen, 1999. Statensserums Institut Akkrediteringsstandarder Bilag