Innohep (Tinzaparin) indgift under hæmodialyse Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Hæmodialysesygeplejersker Hæmodialysepatienter, der selv varetager deres behandling Definitioner Innohep (Tinzaparin) er et lavmolekylært heparinpræparat, der bruges ved hæmodialysestart for at forebygge koagulation i filter eller slangesæt under hæmodialyse. Fremgangsmåde Anvendelse af Innohep er kontraindiceret ved: - Pågående blødning - Operative indgreb indenfor de sidste 24 timer - Planlagt operativt indgreb indenfor de kommende 24 timer. - Patienter der har brug for mere end 10.000 IE pr. hæmodialyse Alle ovenstående konverteres til Heparin. Se Heparin under hæmodialyse (almindelig og stram heparinisering) Remedier: - I hæmodialysen anvendes fortrinsvis foroptrukne sprøjter på 2.500 IE, 3.500 IE og 4.500IE. Ved behov for anden dosering benyttes følgende remedier, efter at havde udført håndhygiejne. Se vejledningen Håndhygiejne for sundhedspersonale - En 1 ml. sprøjte - En blå kanyle. - To spritswab - Et hætteglas Innohep á 10.000 anti-XA (Tinzaparin) IE/KY/ml. - Mærkat ”Innohep” Procedure: - Kontroller den ordinerede dosis på dialyseordinationsarket. - Hætteglas afsprittes med spritswab, ved anbrud noteres anbrudsdato og klokkeslæt på hætteglasset. Holdbarhed efter anbrud er 14 dage. - Den ordinerede mængde trækkes op, før og efter kontrolleres at det er det rigtige medikament. - Hvis der skal tages blodprøver, gives Innohep efter at prøverne er taget. - Innohep indgives ved hæmodialysens start, efter afspritning af den røde arterie-membran, når blodet har passeret blodpumpen. - Der dokumenteres for indgift i MDA. - Ved hæmodialyseslut kontrolleres filter, arterie- og venekammer for striber/koagler. Øgning/reduktion af dosis: - Hvis der observeres striber/koagler øges dosis med 500 IE pr. hæmodialyse, indtil filter, arterie- og venekammer er fri for striber/koagler. - Hvis der ingen striber/koagler er, nedsættes dosis med 500 IE pr. hæmodialyse, indtil der observeres få striber/koagler i filter, arterie- og/eller venekammer. - Dosis sættes herefter op med 500 IE Innohep. - Hvis komprimeringstid på fistel gentagne gange er mere end 30 minutter, nedsættes dosis med 500 IE pr. hæmodialyse, indtil der observeres striber/koagler i filter, arterie- og/eller venekammer. Dosis sættes herefter op med 500 IE Innohep. - Ved single-needle-dialyse øges innohepdosis med 1000 IE oveni sædvanlig start-dosis. - Hæmodialysesygeplejersken kan selv ændre dosis efter ovenstående anvisning, men Innohep skal lægeordineres første gang det gives. Komplikationer: - Blødning - Lang komprimeringstid (lukning) efter fjernelse af dialysenåle. - Trombocytopeni Antidot: Protaminsulfat, se også instruksen: Protaminsulfat, administration til hæmodialysepatienter Ved konvertering af Innohep til Heparin: Vejledende regnes med 60 % til omregning 1. Ex.: 3000IE Innohep x 100 = 5000IE Heparin 60 2. Ex.: 5000IE Heparin x 60 = 3000IE Innohep 100 Dette skal ses som en ”tommelfingerregel”, der vil ses individuelle variationer, hvor dosis hos den enkelte patient er højere eller lavere. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/1385 Bilag