Fødselsgennemgang ved jordemoder Formål En fødselsgennemgang ved en jordemoder skal medvirke til, at kvinden/parret får en oplevelse af sammenhæng i og afslutning af graviditets- fødsels og barselsforløbet. Målgrupper og anvendelsesområde Barselsjordemoder, jordemødre, læger og barselssygeplejersker i Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Barslende kvinder/par indlagt på barselsgangen efter fødsel eller som kommer ind i Barselsambulatoriet i dagene efter fødslen. Kvinder der har født ambulant. Definitioner Fremgangsmåde Fødselsgennemgang Fødselsgennemgangen skal medvirke til at kvinden/parret får en oplevelse af et sammenhængende og afsluttet forløb. Dvs. at jordemoderen skal hjælpe kvinden/parret til at forstå, håndtere og finde meningen med, hvad der er sket i graviditets- og fødselsforløbet. I de tilfælde hvor kvinden/parret ikke har oplevelsen af et sammenhængende eller afsluttet forløb, kan fødselsgennemgangen evt. fungere som en visiterende samtale til en regulær efterfødselssamtale med konsultationsjordemoder/ fødejordemoder/obstetriker. Fødselsgennemgangens form og indhold - Alle nybagte mødre på barselsgangen og neonatalafdelingen, evt. med deltagelse af vir, tilbydes en fødselsgennemgang. Ligeledes tilbydes gennemgangen til kvinder der har født ambulant i forbindelse med 3. dags besøget. - Samtalen skal foregå ud fra principperne om informeret valg og det skal respekteres, hvis kvinden/parret ikke ønsker en samtale. - Samtalen kan enten ske under indlæggelsen på barselsgangen/neonatalafdeling, ved et aftalt besøg efter udskrivelsen eller ved en telefonisk kontakt til kvinden/parret. - Samtalen skal tage udgangspunkt i den nybagte families kulturelle, sociale og erfaringsmæssige baggrund. - Samtalen skal altid tage udgangspunkt i familiens behov. - Samtalens fokus er at lytte, afdække, informere, forklare og evt. afklare misforståelser i forhold til forløbet, således at kvinden/parret forstår, kan håndtere og finde mening med det, der er sket i graviditets- og fødselsforløbet. - Samtalen kan evt. også berøre kvindens fysiske restitution, fx bristning og suturering. - I samtalen skal der indgå en vurdering og afklaring af, om kvinden har behov for henvisning til en regulær efterfødselssamtale hos fødselsjordemoder, konsultationsjordemoderen eller obstetrikeren. - Barselsjordemoderen skal ved behov oplyse familien om mulighederne for klagegang. Planlægning og administration - Barselsjordemoderen skal i samarbejde med visiterende sygeplejerske på barselsgangen/neonatalafdeling planlægge dagens arbejde i forhold til hvem og hvor mange af dagens indlagte kvinder, der skal tilbydes en fødselsgennemgang. - Alle vurderinger, behandlinger og aftaler dokumenteres i Doculive. - Feedback - Med henblik på løbende læring og kvalitetsudvikling skal barselsjordemoderen give relevant, mundtlig og/eller skriftlig feedback til de involverede fagpersoner. Ansvar og organisering Forfatter: ###NAVN###, vicechefjordemoder Overlæge ###NAVN### ###NAVN### Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Vejledninger/01/vejledning_jordmoder.html ”Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.”, sundhedsstyrelsen 8. august 2001 Anbefalinger for svangreomsorgen, 2009, Sundhedsstyrelsen Antronovsky, A. Helbredets Mysterium, (2000[1987]), 1. udg., 7. oplag, København: Hans Reitzels Forlag Akkrediteringsstandarder Bilag