Brandsår på hænder og i ansigt, behandling i Akutmodtagelsen Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Behandlingsvejledning for 1. og 2. grads forbrændinger på hænder og i ansigt, hvor der ikke er indikation for behandling på RH plastik kirurgisk. Ved behov for behandling på RH og ved 3 grads forbrændinger henvises til PBB - Forbrændinger, skoldninger og ætsninger. Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker der behandler brandsår i akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital, som har gennemført uddannelse og kompetenceudvikling i forhold til gældende krav fra Region Hovedstandens SFR for Akutmodtagelser, samt læger med daglig gang i akutmodtagelsen. Definitioner 1. grads forbrænding: Minder om solskoldning, huden er rød og smertende uden sår og bullae. (Kun det yderste lag af huden er beskadiget). Overfladisk 2. grads forbrænding: Epidermis og de allerøverste lag af dermis er beskadiget. Der er smerter, rødme og bullaedannelse. Heler i løbet af 2 uger og efterlader ingen ar. Dyb 2. grads forbrænding: Vævsbeskadigelsen går dybere ned i dermis. Der er smerter, rødme og bullaedannelse. Dermis samt epidermis er helt væk. Heler ikke i løbet af 2 uger og operation på specialafdeling er ofte nødvendig. OBS Aquacel Burn bør kun bruges ved 2. grads forbræninger. Fremgangsmåde Visitation af brandsår Brandsår som behandles af sygeplejerske - 1° og 2° forbrændinger på hænder og i ansigt. Brandsår som skal konfereres med læge - Alle sår over 2 cm i diameter i ansigtet. - Cirkulære eller nær cirkulære forbrændinger på ekstremiteter samt fingre og tæer (>80% af omkredsen). - Ved mistanke om inhalationsskade eller røgforgiftning skal patienten tilses af læge. Der startes iltbehandling med ikke genindåndingsmaske (jvf. instruks om røgforgiftning Kulilteforgiftning) og der tages A-punktur. Objektivundersøgelse Brandsårets dybde og udstrækning vurderes og noteres. For beregning af areal se PBB - Brandsårsdybde Lokalisation beskrives. Størrelse samt klinik dokumenteres ved klinisk foto på Rover som overføres til medier i Sundhedplatformen (billeder tages i mindst to projektioner. OBS fokus på hvor meget af circumferencen er involveret ved brandsår på ekstremiteterne). Behandling - Smertestillende efter behov Smertebehandling af voksne, generelle principper, vejledning i og Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år. - Ved 1.grads forbrænding se punkt 4, yderligere behandling bør ikke være nødvendigt. Ved 2.grads forbrænding følges nedenstående. - Bullae og løs hud fjernes ved af klipning. - Der skylles med vand der har temp. på 12-16o som føles behageligt, lad patienten selv bestemme. Temp. må dog ikke komme under 8o, da dette kan medfører karkontraktion, som resultere i nedsat cirkulation. Temp. må ej heller overstige 25o, da der ikke vil være nogen afkølende effekt. Der skal skylles 1 time. Skylning efter 1 time giver ikke yderligere nedsættelse af vævsskade, men har en klart smertestillende effekt. Smerterne må derfor afgøre hvor længe der yderligere skal skylles. - Afvaskning -vandet skal have en temperatur, der virker kølende og smertestillende. - Forsigtig aftørring af såret samt sår omgivelser. - Der tages klinisk foto med Rover til sundhedsplatformen (billeder tages i mindst to projektioner. OBS fokus på hvor meget af circumferencen er involveret ved brandsår på ekstremiteterne). - Behandling af brandsår på enkel eller enkelte finger. - Klip et stykke Aqucel Burn til, som passer til fingeren - Stykket klippes som et E - Stykket ligges hele vejen rundt om fingeren - Læg 2-3 lag gaze på fingeren (OBS fingeren/fingerne skal stadig kunne bevæges) - Fikser bandagen med toe net - Video demostration "bandagering af brandsår på fingre". - Behandling af ansigt. - Åben heling, skal ikke anlægges bandager eller bruges cremer. - Vurder behov for Tetanus profylakse Tetanusprofylakse. Efterbehandling Alle forbrændinger på hænder skal kontrolleres i ortopædkirurgisk ambulatorie (HIOA0731) på 5-7 dagen m.h.p. vurdering af Aquacel Burn bandagen. Patientinformation Patienten informeres om - Infektionstegn. Ved infektionstegn henvendelse til ortopædkirurgisk ambulatorie (HIOA0731) i dagtiden 8-16 i hverdage ellers Akutmodtagelsen (1813) - Patient opfordres til at bevæger fingre aktivt flere gang dagligt på den/de afficerede hånd/hænder. - Der medgives skriftlig patientinformation (Information til dig om bandagering af brandsår). - Forbindinger skal bevares ren, tør og ubeskadiget. - Ved gennemsivning af forbinding skal patienten henvende sig til ortopædkirurgisk ambulatorie (HIOA0731) i dagtiden 8-16 i hverdage, ellers Akutmodtagelsen (1813) uden for for ovennævnte tider i ortopædkirurgisk ambulatorie.. - Elevation af den berørte ekstremitet ved 2. grads forbrænding. - Brug af smertestillende. Delegeret medicinordination Injektion diTeBooster 0,5 ml Tbl Pinex Tbl Ibumetin Diagnosekoder: Ambustio fingre + hånd DT.23.0 Ambustio hofte DT.24.0 Ambustio fod + tæer DT.25.0 Ambustio thorax + ryg DT.21.0 Ambustio arm DT.22.0 Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil PBB - Forbrændinger, skoldninger og ætsninger PBB - Brandsårsdybde Smertebehandling af voksne, generelle principper, vejledning i Smertebehandling til børn og unge i alderen 1 måned til 18 år Tetanusprofylakse Behandlersygeplejerske-protokoller i somatiske Akutmodtagelser/Akutklinikker Journalføring i somatiske Akutmodtagelser og Akutklinikker Brandsår, behandling i Akutmodtagelsen med Aquacell Burn Brandsårsbehandling med Aquacel Burn i ambulatoriet Instruksbog Skadestuen, Ortopædkirurgisk afdeling O, Nordsjællands Hospital - Hillerød Bilag