Pneumothorax hos nyfødte Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Sikre diagnostik og korrekt behandling af nyfødte med risiko for pneumothorax. Målgrupper og anvendelsesområde Læger i Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital. Sygeplejersker i Neonatalafsnittet, Børne- og ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital. Definitioner Tilstand med lækage via luftveje af inspireret luft til nærliggende hulrum eller interstitielle rum i thorax. Fremgangsmåde Ætiologi: "Air-trapping": - Hyperinflation i forbindelse med genoplivning efter fødslen - Hurtig ventilationsfrekvens i forhold til lungernes aktuelle tidskonstant - Hyperinflation p.g.a. ventilvirkning af sekret specielt meconeum - "Spontant" Klinik: Ved akut forværring i barnets tilstand må man altid tænke på pneumothorax. - Øget O2-behov -> cyanose - Stigende pCO2 - Svage hjertelyde og ved spændingspneumothorax dislokation af stedet for maximal styrke - Ved spændingspneumothorax dislokation af trachea (fra midtlinien i jugulum) til modsatte side - Ved trykpneumothorax kan der være asymmetri af thorax, evt. efterslæb af bevægelser og abdominal distenson med dislokation af leveren nedad - Ved lungestetoskopi er det ofte svært at påvise sideforskelle især på små præmature børn, men hos mature børn findes af og til sideforskel i respirationslyden (svagest på afficerede side) og sjældnere hypersonor perkussionslyd Diagnose: Afhængig af barnets tilstand. Hvis der er tid: Thoraxrøntgen, sidebilledet vigtigt. Evt. kan forsøges at lyse med vores kraftige gennemlysningslampe. Det lyser op på den side hvor pneumothorax findes. Hvis barnet er dårligt: Prøvepunktur med "sommerfugl" eller venflon, svarende til lokalisationen for evt. senere dræn v.i.. Husk 3-vejs hane. Indikation for drænbehandling: - Spændingspneumothorax. - Symptomgivende pneumothorax: - Tiltagende O2-behov med FiO2 over 0,60 og/eller - Stigende pCO2 over 8 kPa Ved sufficient respiration (jvf. ovenfor) kan spontan resorption afventes. Resorptionen kan evt. fremskyndes ved øgning af paO2 dog under hensyn til evt. præmaturitet (PtcO2 max. 14 kPa). Når barnet er lejret på ryggen, vil luften samle sig foran lungen. Det er derfor vigtigt, at drænet lægges foran og ikke bag ved lungen, og at drænet fixeres omhyggeligt, så det ikke glider om bag lungen. Der anvendes Argyle trokar-kateter ch. 10 med endehul + 2 sidehuller - eller tilsvarende. Udstyr til anlæggelse af pleuradræn: - Klorhexidinsprit 0,5% - Sterile vatpinde - 2 stk. steril afdækning (1 på rullebord, 1 under barnet) - Lidokainopløsning 10 mg/ml til injektion - Spids engangskniv - Argyle trokarkateter ch. 10 eller tilsvarende - 3-vejs hane - 20 ml sprøjte - Plastslange til forbindelse mellem 3-vejs hane og dobbeltkonisk konnektor. - Dobbeltkonisk konnektor (mellem plastslangestump og drænsytemets længste slange). - Engangsdrænsystem - Sutur 3,0 + sutursæt - Tensoplast Procedure: De optimale indlæggelsessteder fremgår af fig. 1. Bedst er i forreste axillærlinie (lige lateralt for kanten af m. pectoralis major) i 2. eller 3. interkostalrum. Drænet lægges med spidsen fremad - opad mod apex af thorax. Drænet kan også placeres i medioklavikulærlinien i IC.2 eller IC.3. Andre steder: Evt. svarende til tidligere dræn, luftlommer. Hos piger hold god afstand fra papillen for ikke at kompromittere den fremtidige funktion af mamma. - Smerteprofylakse med morfin (0,1 mg/kg i.v.) - Afvaskning x 2 med 0,5% klorhexidinsprit, vent mindst 1 min. efter hver vask - Hud, underhud, intercostalmuskulatur og pleura parietale infiltreres med lidokain (10 mg/ml) - Ganske lille incision i huden kunsvarende til drænets spids - Stump dissekton (med trokarspidsen på plads i drænet) gennem intercostalmuskulatur, fascier og pleura parietale lige langs overkanten af costa (for at undgå læsion af det intercostale neurovaskulære bundt) - Når drænspidsen er gennem pleura parietale, trækkes trokaren ca. halvt ud inden drænet føres længere ind (for at undgå læsion af lungen med trokaren) - Drænet føres fremad (langs forvæggen af thorax) og proximalt, indtil sidehullerne menes at ligge midt i luftansamlingen - Trokaren trækkes ud - Drænet påmonteres 3-vejs hane ,luften evacueres med en 20 ml. sprøjte og 3-vejs hanen forbindes med et lille stykke plastslange til dobbeltkonisk konnektor, hvortil engangsdrænagesystemets længste slange forbindes. Se brugsanvisning på engangsdrænagesystemet (er mere forståelig end den særskilte trykte vejledning). Der tilstræbes et sug på 10 cm. H2O jvf. brugsanvisningen - Drænet fixeres med en tobaksposesutur, der trækkes til om drænet. Pas igen specielt hos piger på ikke at lædere mamma - Tobaksposesuturens ender snoes rundt om drænet og knyttes jvf. fig.2 - Drænet fixeres yderligere med et aflangt stykke Tensoplast, der opslidses og appliceres som vist på fig.2 - Drænet fixeres så den udvendige del af drænet peger ned mod samsidige lyske - Kontrolrtg. af thorax. Figur 2. Fixering med tensoplast Når der ikke længere er produktion af luft fra drænet vil vandsøjlen på patientsiden af vandlåsen stige (5-15 cm.) og drænsystemet kan herefter kobles fra suget. Efter en observationsperiode på 12-24 timer kan drænet fjernes. Hvis barnet er stabilt kan man vente med kontrol af thoraxrtg. til den følgende dag. Topaz dræn Pleuradræn, sygepleje til nyfødte, der skal have/ har anlagt pleuradræn Indikatorer Andel af nyføde med respirationsbesvær og især akut opstået respirationsbesvær eller akut forværring af dette, der diagnosticeres og behandles i overensstemmelse med denne vejledning. Review-gruppe ###NAVN### ###NAVN###, ###NAVN###, ###NAVN###, overlæge Ansvar og organisering Afsnitsledelser i børne- og ungeafdelingen er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor relevant for at konkretisere denne vejledning lokalt. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Cpap- behandling af nyfødte børn Pleuradræn, sygepleje til nyfødte, der skal have/ har anlagt pleuradræn