Alkohol-stof og eller medicinforbrugende kvinder, sygepleje til nyfødte børn født af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre optimal pleje og behandling af det alkohol/stof- og/eller medicin-eksponerede nyfødte barn. At der ydes helhedsorienteret sygepleje baseret på viden og respekt for den alkohol- og/eller medicinforbrugende kvinde og hendes nyfødte barn. Målgrupper og anvendelsesområde Nyfødte børn, som under graviditeten har været eksponeret for alkohol- og/eller medicin. Alle sygeplejersker i Neonatalafsnit B1541. Tilbge til top Definitioner Fremgangsmåde Ved indlæggelsen: Der informeres om: - Forventninger til den kommende indlæggelse, herunder længden på indlæggelsen. - Abstinensscoring, hvordan og hvor hyppigt. - Forventet behandling. - Observation af forælder/barn-samspil. - Sygeplejen tilrettelægges med barnets behov for øje - Retningslinier for ophold i afd. B1541; det accepteres ikke, at moderen (familien) fremtræder alkohol/stof- og/eller medicinpåvirket i afdelingen. Dette af hensyn til det abstinente barn, samt andre indlagte familier i afdelingen. Moderen (familien) vil i dette tilfælde blive afvist/udvist fra afdelingen. - Moderen kan normalt indlægges her på afd. B1541, men: - Evt. håndtering af metadon foregår via misbrugscentret eller egen læge. - Evt. overvågede urinaflægning (urin til screening for medikamenter) håndteres af afd. B1541, evt af anden sygeplejerske end den der passer familien, misbrugscentret eller egen læge. - Moderen (familien) støttes i samspillet med hendes/deres kommende barn. Der er i reglen ingen restriktioner, men nogle få regler og rammer (nævnt ovenfor). Under indlæggelsen: Nedenstående planlægges under hensyntagen til barnets aktuelle tilstand: - Kort efter fødslen påsættes urinpose på barnet til opsamling af urin, som skal sendes til screening for medikamenter. Den ordinerende læge tager stilling til hvilke stoffer der skal screenes for baseret på anamnesen. - Abstinensscoring foretages med de anviste intervaller. - Ved erkendt misbrug vil der i graviditeten være lavet plan for forløb, se fødeplan i maters journal. - Ved sent erkendt misbrug skal Familieambulatoriet (evt. TI koordinator, lok 5858) kontaktes. - Barnet tilbydes normalt enestue. Dette for at skærme barnet for unødig stimuli. - Barnets ernæring overvejes afhængig af tilstand: - Sonde: - Hvis barnet ikke kan spise selv. - Amning: - Hvis moderen er stoffri, eller følger og overholder nedtrapning med metadon (i en dosis <20 mg/døgn) må hun gerne amme.Hvis moderen angiveligt ikke bruger illegale stoffer, men der er en mistanke herom, og hun ønsker at amme, skal hun malke ud indtil der foreligger 2 urinprøver (overvågede), som er negative for stoffer. Barnet får i denne periode MME på sonde/flaske afhængig af barnets behov. Hvis moderen efter fødslen ønsker en nedtrapningsplan og ønsker at amme, skal hun malke ud og kassere mælken indtil der foreligger 2 urinprøver (overvågede), som er negative for stoffer. Barnet får i denne periode MME på sonde/flaske afhængig af barnets tilstand/behov. Hvis moderen har et forbrug af illegale stoffer må hun ikke amme. - Flaske: - Et maturt barn med et suttebehov tilbydes sutteflaske. Spisesituationen tilrettelægges nøje efter barnets tilstand. Det kan være nødvendigt at give barnet mad med en bevidst begrænsning af stimuli. Det kan f.eks. være nødvendigt, at svøbe barnet uden krops- og/eller øjenkontakt og med begrænsning af lydpåvirkning, samtidig med den sansepåvirkning der sker ved sutteflaskens- eller brystvortens berøring af munden, og af maden der løber ind i den. - Barn- og familiesituation drøftes på afdelingens ugentlige tværfaglige konference. - Samlede anbefalinger til familien om barnets og familiens fremtid skal præsenteres af læge og sygeplejerske. - Det overvejes om der er behov for tværfaglig sparring i en konkret plejesituation ved barnet; det kunne være ved pædiatrisk enheds pædagog eller psykolog. - Der skal løbende tænkes over den udviklingstilpassede sygepleje. Det nyfødte barns behov for mad og hvile, er et andet end dét, det 2 mdr. gamle barn har. Der skal dog gennem hele barnets indlæggelsestid bevidst skærmes og begrænses i stimuli/aktivitet omkring det. - Det skal aktivt forsøges at begrænse antallet af tilknyttet plejepersonale omkring barn og familie. Dette af hensyn til at optimere barnets mulighed for tilknytning, samt at optimere den daglige sygepleje tilrettelagt ud fra et godt kendskab til det enkelte barn. Det prioriteres højt, at der så vidt muligt er et fast team omkring familien. Det er disse, som danner rammerne for familien. Sygeplejerskerne laver, i det omfang det er muligt, nye planer og reviderer de gamle. - Der indsamles materiale, der vedrører barnets liv; hånd-/fodaftryk, barnets første sut, billeder undervejs i indlæggelsesforløbet (meget gerne med mor og/eller far eller andre nære slægtninge/relationer). Dette hjælper barnet til senere at kortlægge sin oprindelse og dermed styrke sin identitetsopfattelse. - Det kan være en god ide at det abstinente barn sover i lift med en ”nusseklud”, som følger barnet. - Samspillet mellem forældrene og deres barn observeres objektivt. Forælder/barn samspillet observeres efter 6 hovedområder: ( Se VIP vejledning "Forælder og Barn Observation på Neonatalafd." - Øjenkontakt - Fysisk kontakt - Verbal kontakt - Nonverbal kontakt - Sensitivitet - Almindelig pleje og rutiner Dette gøres løbende under hele indlæggelsen. Observationerne drøftes med familien. Det skal overvejes, om der skal opstartes et komme- gåskema, hvor der dokumenteres forældrenes tilstædeværen i afdelingen. Ansvar og organisering Afsnitsledelser i Børne- og ungeafdelingen er ansvarlige for at implementere vejledningen og hvor relevant for at konkretisere denne vejledning lokalt. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil "Omsorgssvigt, Bind I - Kari Killèn, 2017, 5. udgave Omsorgssvigt, Bind II - Kari Killèn, 2020, 5. udgave ”Sårbare børn”- red. af Kari Killén og May Olofsen, 2003 ”Hånden på hjertet, Omsorg for det lille barn i krise”, Inger Thormann og Charlotte Guldborg, 2001 Bilag