Akutkald og traumemanual NOH Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Akutkald NOH - oversigtskort Fremgangsmåde - generelt Hjertestop Traumekald - Traumemanual MAK - Medicinsk Akutkald Kirurgisk Akutkald MAT - Mobilt Akut Team ØNH-kald BAT-kald Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre ensrettet og rettidig modtagelse og behandling af livstruede patienter i Akutafdelingen, sv.t. Triageniveau RØD. Akutkald er Nordsjællands Hospital - Hillerøds organisation for tværfaglig teammodtagelse af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter. Formålet er at sikre: - Tidlig identifikation af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter. - Hurtig initial diagnostik og behandling af den akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patient via umiddelbar tilstedeværelse af relevante kompetencer og en systematisk tilgang til det initiale stabiliserings-, behandlings- og observationsforløb. Denne vejledning beskriver visitationskriterier, meldeprocedure og den formelle struktur for det tværfaglige teams samarbejde og har til formål at sikre, at alle relevante faggrupper på hospitalet kender deres specifikke opgaver i forbindelse med modtagelse og behandling af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter i AKA i forbindelse med Akutkald. Målgrupper og anvendelsesområde Denne VIP omhandler udelukkende Akutkald i Akutafdelingen Alt klinisk personale med funktion i Akutafdelingen. Præhospitale samarbejdspartnere, som indgår i det akutte patientforløb, hvor resuscitering kan forekomme. Vejledningen beskriver faglige og organisatoriske forhold samt procedurer, der gælder i forbindelse med modtagelse og behandling af akut kritisk syge eller svært tilskadekomne patienter på Nordsjællands Hospital - Hillerød. Vejledningen gælder alle læger, sygeplejersker, sekretærer, serviceassistenter, radiografer og bioanalytikere m.fl., der via deres funktion involveres i modtagelse og behandling af disse patienter. Definitioner MAK: Medicinsk Akutkald KAK: Kirurgisk Akutkald ØNH: Øre-Næse-Hals kald MAT: Mobilt Akut Team BAT: Børne Akut Team ABCDE-principper; Princip til systematisk vurdering og initial behandling af akut kritisk syge patienter - A: Airway = luftvej - B: Breathing = vejrtrækning - C: Circulation = cirkulation - D: Disability = neurologisk funktion inkl. BS - E: Exposure/environment = eksponering herunder måling af temperatur og abnorme øvrige fund Actioncards: For at sikre automatisering af processer og arbejdsgange ved Traumekald, MAK og MAT-kald, er der til alle teamets medlemmer udarbejdet actioncards, der beskriver det enkelte teammedlems foruddefinerede rolle, opgaver og ansvar. Actioncards til Traumekald og MAK findes i lamineret form i holder på væggen ved indgangen til Traumestuen og er vedhæftet som bilag til denne vejledning under punkterne - Traumekald - MAK - Medicinsk Akutkald - MAT-kald ALB-læge: Vagthavende anæstesiologisk speciallæge som bemander akutlægebilen (ALB) AKA: Akutafdelingen (afsnit 0432) AMK: Akut Medicinsk Koordinationscenter. Region Hovedstadens vagtcentral, hvorfra den præhospitale indsats koordineres AMK-læge: Vagthavende anæstesiologiske speciallæge på AMK, som har det overordnede ansvar for koordinering af den præhospitale indsats Funktionsskilte: Ved ankomst til Traumestuen skal alle teammedlemmer påføre sig et skilt med deres rolle i teamet. Disse findes på væggen ved indgangen til Traumestuen. Koordinerende sygeplejerske: Sygeplejerske med koordinerende funktion i Akutafdelingen. Modtager bl.a. alle præhospitale meldinger om kørsel A. Vurderer på baggrund af den præhospitale melding og ud fra kaldekriterier indikation for Akutkald Opsummering: Når teamleder opsummerer, skal der være ro på stuen, og alle teamets medlemmer har ansvar for at lytte fokuseret. En opsummering vil typisk indeholde: - Kort resume af anamnese og præhospitale interventioner (1. opsummering) - Væsentlig komorbiditet (1. opsummering) - Aktuelt status: ABCDE-status, tentative diagnoser, iværksatte interventioner og respons - Hvad er den videre plan? Nye interventioner (diagnostik, tilsyn, behandling) - Klar aftale om det videre behandlingsansvar (før afslutning af kaldet) - Invitér meget gerne til inputs fra teamet! Teamleder: Teamlederens hovedansvar er at lede teamet og bevare det samlede overblik. Som udgangspunkt har teamleder derfor IKKE "hands on". Akutkald NOH - oversigtskort ###TABEL_1### *TEAMLEDER markeret med rødt (teamleder til andet er aftalt) Printvejledning til oversigtslommekort i A6.pdf Lommekort - Akutkald NOH oversigtskort x 4 - A6.docx Fremgangsmåde - generelt Generelt: Typen af Akutkald afhænger dels af den formodede udløsende årsag til patientens tilstand og dels af om patienten er set af læge og har fået lagt en lægelig plan (AOP foreligger) Følgende Akutkald aktiveres til nyankomne patienter, herunder overflyttere fra Frederikssund (dvs før AOP på NOH Hillerød): - Hjertestop, jf. gældende hjertestop-kriterier - Traumekald, jf. gældende traume-kriterier - Medicinsk Akutkald jf kaldekriterier - Kirurgisk Akutkald jf kaldekriterier - ØNH-kald - BAT-kald Ovenstående Akutkald aktiveres således også ved pludselig forværring efter ankomst til patienter i specialeseng (fx LIAM eller kirurgisk modtagelse), hvis patienten endnu ikke er set af læge og der endnu ikke er lavet AOP Patienterne modtages/flyttes som udgangspunkt på/til Traumestuen. Særligt for BAT-kald: BAT-kald modtages som udgangspunkt i børneakutmodtagelsen (BAM) med undtagelse af Traumer som modtages på Traumestuen. Følgende Akutkald aktiveres til indlagte patienter som er set af læge og hvor der foreligger en lægelig plan (dvs. efter AOP på NOH Hillerød): - Hjertestop, jf. gældende hjertestop-kriterier - ØNH-kald - MAT Kald Mobilt Akut Team - MAT Specialets læge skal altid kaldes Alarmeringsprocedure Ved indikation for Akutkald aktiveres dette af: - Den koordinerende sygeplejerske efter anmodning fra præhospital læge (ALB eller AMK-læge) - Den koordinerende sygeplejerske på baggrund af den præhospital melding jf nedenstående kaldekriterier. I tvivlstilfæde konfereres med Akut BV-alfa (dect 7475) - Modtagende sygeplejerske eller læge efter initial vurdering. Den koordinerende sygeplejerske (dect ###TELEFON###) orienteres. Akutkald aktiveres på ###TELEFON###. Akutteamets medlemmer tilkaldes via Informationen (fælleskald) til fremmøde på Traumestuen i AKA med mindre anden lokalitet rekvireres i meldingen. Kriterier for Akutkald Hjertestop: Jf. gældende hjertestop-kriterier Traumekald NOH traumemanual_final.pdf, MAT Mobilt Akut Team, organisering og tilkald af og BAT Børne Akut Team - BAT (NOH, Hillerød) MAK, KAK og ØNH-kald: Aktiveres på baggrund af nedenstående kaldekriterier, som altid skal være baseret på de senest målte vitalparametre/observationer - præhospitalt efter iværksat initialbehandling eller inhospitalt. Tilstedeværelse af blot ét kriterium er nok til at udløse Akutkald. Typen af Akutkald afhænger af den formodede udløsende årsag til patientens tilstand. Kriterierne kan afviges efter konference med Akut BV-alfa (dect 7475) eller modtagende læge efter konkret individuel vurdering. Ved mistanke om aortaaneurisme se desuden: Håndtering af patienter med mistænkt/verificeret rumperet aortaaneurisme (rAAA)/aortadissektion, NOH ###TABEL_2### Fysiske forhold Traumestuen i AKA er mest rummelig og udstyret til resuscitation, hvorfor dette behandlingsrum primært anvendes ved Akutkald. Dog kan gennemførelse af Akutkald foregå på alle behandlingspladser i AKA, hvor relevant udstyr hentes af Akutafdelingens personale. Tillader patientens tilstand flytning til Traumestuen, skal dette prioriteres. Behandlingsprincipper Den initiale vurdering og behandling følger ABCDE-principperne. Den primære gennemgang har fokus på identifikation og behandling af umiddelbart livstruende tilstande (fx luftvejsobstruktion, trykpneumothorax, svært hypoxisk respiratorisk svigt etc.). Som udgangspunkt skal en primær gennemgang kunne gennemføres indenfor få minutter. Så længe patienten vurderes ustabil foretages løbende reevaluering efter ABCDE-princippet. Når patienten er initialt vurderet og stabiliseret følger en mere omfattende sekundær top-til-tå gennemgang. Dette evt. først efter afslutning af Akutkaldet. ”Færdselsregler” ved Akutkald - Der er som udgangspunkt kun adgang for akutteamets medlemmer, tilkaldte personaler og pårørende. - Teamleder afgør, om eventuelle observatører kan deltage. - Alle medlemmer af teamet skal bære identifikation med angivelse af funktion (funktionsskilte). - Alle teammedlemmer skal på forhånd være bekendte med egne og øvrige teammedlemmers opgaver i henhold til actioncards. - Det er vigtigt med ro på stuen, og unødvendig tale bør ikke finde sted. Teamleders rolle Før patientens ankomst på stuen er det teamleders opgave at sikre, at alle teammedlemmer er til stede. Teamleder briefer teamet om meldingen ud fra oplysninger i PPJ gerne suppleret af den koordinerende sygeplejerske, som har modtaget meldingen fra det præhospitale personale. Briefingen vil typisk indeholde oplysninger om: - Hvad har vi fået meldt? (fx 75-årig mand med nedsat bevidsthedsniveau og vejrtrækningbesvær) - Seneste vitalparametre/status jf. PPJ - Hvad forventer vi? (fx svært B-problem, KOL i exa) - Hvad skal/kan vi forberede? (fx medicin, væske, intubationsudstyr, bestilling af blodprøver/undersøgelser) - Er de rette kompetencer tilstede? Når patienten er ankommet, er teamleders primære opgave at skabe sig overblik over sygehistorien, primærgennemgang, løbende revurderinger og historiske oplysninger samt løbende at opsummere status og plan højt og tydeligt for teamet. Teamleder er ansvarlig for, at umiddelbart livreddende tiltag iværksættes. I samråd med teamets øvrige læger planlægges videre diagnostik og behandling og opgaver uddelegeres. Ved kaldets afslutning har teamleder ansvar for, at det videre behandlingsansvar aftales og overdrages. I de sjældne tilfælde, hvor teamleder er nødt til at have hands-on (fx intubation), overdrager teamleder midlertidigt teamlederansvaret til en af teamets øvrige læger. Teamlederen er ansvarlig for, at personale der kan frigives, hurtigst muligt bliver det. Teamfunktion og kommunikation Alle spørgsmål og initiativer, ud over hvad der er beskrevet i actioncards for den normale procedure, koordineres af teamleder. Beskeder og ordinationer skal gives klart og tydeligt til en konkret person, og tilbagemeldinger skal efterfølgende gives til teamleder (”closed-loop” kommunikation). Udfør alle dine opgaver jf. actioncard. Når en opgave er udført, sig da højt til teamleder fx ”A-punktur taget” eller ”primær gennemgang udført, der er følgende positive fund …”. Teamleder kvitterer efterfølgende enten ved at gentage informationen eller ved at sige fx ”modtaget”. Teamlederen opsummerer jævnligt. Der opsummeres altid efter primær og sekundære gennemgang og herudover ved behov typisk hvert 5.-10. minut. Når teamleder opsummerer, skal der være ro på stuen, og alle teamets medlemmer har ansvar for at lytte fokuseret. En opsummering vil typisk indeholde: - Kort resumé af anamnese og præhospitale interventioner (1. opsummering) - Væsentlig komorbiditet (1. opsummering) - Aktuel status: ABCDE-status, tentative diagnoser, iværksatte interventioner og respons - Hvad er den videre plan? Nye interventioner (diagnostik, tilsyn, behandling) - Klar aftale om det videre behandlingsansvar (før afslutning af kaldet) - Invitér meget gerne til inputs fra teamet! Afslutning af Akutkald, overdragelse af behandlingsansvar og dokumentation Når patienten er initialt stabiliseret kan Akutkaldet afsluttes. Denne beslutning træffes af teamleder. I samarbejde med teamets øvrige læger lægges plan for den videre udredning/behandling. Før kaldet afsluttes, skal det desuden være aftalt hvilket speciale og hvilken af de tilstedeværende læger, der overtager det videre behandlingsansvar. Teamleder har visitationsret til alle afdelinger inkl. Intermediær Afsnit (IMA) og Intensiv Afsnit (ITA). Ved tvivlsspørgsmål omkring visitation og visitationsretningslinjer kan Akut BV-alfa (dect 7475) evt. konsulteres. Teamets læger har ansvar for korrekt og fyldestgørende dokumentation. Se evt. supplerende under de enkelte Akutkald Al medicin og væske givet under Akutkald skal være dokumenteret korrekt ved kaldets afslutning. Medicin og væske som findes i Traume-dok'ens one step meds liste, dokumenteres af sekretæren. Al øvrig medicin og væske skal ordineres af læge og efterfølgende dispenseres og administreres af akutsygeplejerske i MDA. Hjertestop Patienter genoplivet efter hjertestop uden for hospital og på hospital, visitation af Hjertelungeredning og avanceret genoplivning af børn - specielle forhold Traumekald Deltagere For alle personer der deltager i Traumekald, er der udarbejdet action cards med beskrivelse af arbejdsopgaver. Det tilstræbes at alle teammedlemmer har gennemgået halvdagskursus i traumeteam træning på NOH (TTT). Action cards for alle funktioner findes som bilag til denne vejledning. Nedenfor er de enkelte funktioner helt overordnet beskrevet. Link til: 1) overflytning af traumer 2) checklisten til overflytning af sekundære traume til Rigshospitalet Deltagere ved Traumekald ###TABEL_3### Ansvarsfordelingen ved pædiatrisk-kirurgiske traumer er generelt lidt anderledes end ved traumepatienterne. Ved traumepatienten har traumelederen (AN BV) behandlingsansvaret – gælder også ved børn. Patienten undersøges på samme måde ved primær gennemgang - gælder også børn. Altså ortopædkirurgen laver primærgennemgangen, assisteret af abdominalkirurgen (kirurgisk MV) som undersøger truncus klinisk samt E-FAST (ultralyd) heraf. Pædiaterens rolle på dette tidspunkt er primært at bidrage til traumeteamet med input (differentialdiagnostisk specifikt for børn, sygehistorien for det pågældende barn), doseringer af f.eks. antibiotika/analgetika i samarbejde med anæstesi (børn behandles ud fra Akutbarn app’en/tabel). Således har pædiateren ikke behandlingsansvaret på Traumestuen. Såfremt patient skal opereres, har kirurgen behandlingsansvaret indtil patienten er tilbage på Pædiatrisk sengeafsnit. Hvis/når patienten skal indlægges på Pædiatrisk sengeafsnit (direkte fra traumestuen eller skanneren), overtager Pædiateren behandlingsansvaret og skriver primærjournalen. Abdominalkirurgen udarbejder observationsplanen, samt udfører evt. sekundær traumegennemgang, hvis denne ikke er udført før patienten, forlader traumestuen. Ved rent pædiatrisk-ortopædkirurgiske traumer er det Ortopædkirurgen der har behandlingsansvaret for hele forløbet inkl. indlæggelse på sengeafsnittet. Pædiaterens rolle på traumestuen er som ovenfor anført. Ved evt. indlæggelse assisterer pædiateren med evt. smerteplan o.lign. - Røntgen Thorax inden for 10 minutter. Billedet ses umiddelbart af ortopædkirurgisk MV, abdomainal kirurgisk MV og Teamleder med henblik på vurdering af hæmo-og pneumothorax, mediastinum, perikardieeksudat, diaphragma, frakturer samt tubebeliggenhed. - Røntgen af bækken – AP optagelse ved klinisk mistanke om bækkenfraktur eller cirkulatorisk instabilitet. - Traume-CT på indikation. Der bør forelægge relevant traumemekanisme samt kliniske/fysiologiske holdepunkter for traume CT: Hvis patienten er ABC-stabil kan konventionelle røntgenbilleder undlades, hvis akut CT-scanning er planlagt. - Patient i BAM med indikation for traumekald: BAM kontakter akutafdelingen på ###TELEFON### (Direkte nr til AKC sekretæren). Der meldes et traumekald. AKC sekretæren vil spørge til traumemekanismen og patientens ABCD status. Patienten skal herefter flyttes til traumestuen, til almindelig traume gennemgang. BAM bestiller selv portør. Forventede svartid for foreløbigt svar er 10 min. Endeligt svar kan forventes at foreligge efter 30 min. Disse angivne tider gælder fra undersøgelsen er radiologen i hænde og forudsætter, at der har været ”læge til læge” kontakt til radiolog. Efter kl. 22.00 må der forventes en længere svartid på yderligere 10-15 min., da billeder skal overføres til ekstern samarbejdspartner. Dect nr. til radiolog er ###TELEFON### og efter kl. 15 ringes til ###TELEFON###, som omstilles til vagthavende radiolog på NOH frem til kl. 22.00. Herefter omstilles til Radiolog i Sydney. Traume CT-scanning omfatter: Kranie, cervikal columna, thorax, abdomen og bækken iht. scanningsprotokol udarbejdet af Billeddiagnostisk Afdeling - Patienter der er cirkulatorisk ustabile og/eller med kontinuerligt transfusionsbehov bør normalt ikke få foretaget CT-scanning. Disse patienter skal i stedet - akut overflyttes til RH traumecenter jf. Visitationsvejledning af sekundærer traumer til RH. (hænger på væggen i traumestuen og kan findes i traumemanualen) - eller direkte på operationsgang mhp. akut livsreddende kirurgi - FAST (Focused Assessment with Sonography in Trauma) kan være et væsentligt supplement ved mistanke om intraabdominal blødning. Såfremt kirurgisk MV ikke er trænet i undersøgelsen, bør mulighed for tilkaldelse af BV overvejes. FAST udføres umiddelbart efter primære gennemgang af traumepatienten. "Efter traumeCT køres patienten altid tilbage til AKM, i AKM observeres og behandles patienten indtil der foreligger et endeligt svar på traumeCT. Den behandlingsansvarlig læge i AKM er enten ortopædkirurg ,kirurg eller traumeleder alt efter hvad der er aftallt efter traumegennemgangen. Det gælder særligt for de pædiatriske traumer at pædiateren først overtager behandlingsansvaret efter at patienten er overflyttet til børneafdelingen" Rollefordeling_traumekald.pdf Placering på stuen - Traumekald.pdf AC_Traumekald_Traumeleder_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Anæstesilæge_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Anæstesisygeplejerske_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Skadestuesygeplejerske 1_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Skadestuesygeplejerske 2_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Kirurg_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Ortopædkirurg_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Pædiater_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Bioanalytiker_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Radiograf_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Serviceassistent_praktiske opgaver.pdf AC_Traumekald_Lægesekretær_praktiske opgaver.pdf Traumemanual NOH traumemanual_final.pdf MAK - Medicinsk Akutkald Deltagere MAK består af 9 faste teammedlemmer - se Placering på stuen - MAK-kald.pdf. Derudover kan tilkaldes ekstra personale ved behov, fx neurolog eller kirurg. Tilsynslæger skal som udgangspunkt have kompetencer svarende til bagvagtniveau. IMA-læge (dect 5802) er teamleder, så længe patienten har behov for anæstesiologisk assistance, og indtil sikker overdragelse af behandlingsansvar til andet speciale/anden læge kan gennemføres. For alle faste teammedlemmer er der udarbejdet actioncards, som beskriver det enkelte teammedlems rolle, arbejdsopgaver og ansvar. Se actioncards og udspecificeret rollefordeling under sidst i afsnittet. Action cards findes desuden i lamineret form i holder på væggen ved indgangen til Traumestuen Deltagere ved Medicinsk Akutkald ###TABEL_4### Dokumentation ved kaldets afslutning Modtagelæge 1 dokumenterer anamnese, primær gennemgang samt beskriver A-punktur, røntgen af thorax og EKG, hvis disse undersøgelser er foretaget under kaldet. Teamleder dokumenterer en opsummering indeholdende en samlet vurdering af tilstanden og modtageforløbet inkl ordinationer givet på traumestuen, videre plan samt hvem overtager den videre behandlingsansvar ved kaldets afslutning Modtagelæge 2 og evt. tilsynslæger dokumenterer egne undersøgelser, vurderinger og ordinationer. AOP er IKKE en del af dokumentationen ved Akutkaldet og skrives først efterfølgende af den læge som overtager det videre behandlingsansvar for patienten. Obs! Vigtigt at al medicin og væske givet under kaldet bliver ordineret, dispenseret og administreret. Oplæring og introduktion 8 gange om året afholdes heldagskurset Teamtræning - Medicinsk Akutkald (MAK). Kurset er tværfagligt for alle involverede personalegrupper. Personale tilmeldes via egen afdeling E-lærings om Medicinsk Akutkald er tilgængelig for alle i Kursusportalen. E-læringen anbefales gennemgået af al personale som deltager i Medicinsk Akutkald og er obligatorisk forud for deltagelse i MAK-kurset Rollefordeling_medicinsk akutkald.pdf Placering på stuen - MAK-kald.pdf AC_MAK_Teamleder_praktiske opgaver.pdf AC_MAK_Anæstesisygeplejerske_praktiske opgaver.pdf AC_MAK_Modtagelæge 1 og 2_praktiske opgaver.pdf AC_MAK_Modtagesygeplejerske 1 og 2_praktiske opgaver.pdf AC_MAK_Bioanalytiker_praktiske opgaver.pdf AC_MAK_Serviceassistent_praktiske opgaver.pdf AC_MAK_Sekretær_praktiske opgaver.pdf Patienter genoplivet efter hjertestop uden for hospital og på hospital, visitation af Kirurgisk Akutkald Deltagere For alle personer der deltager i Kirurgisk Akutkald, er der udarbejdet action cards med beskrivelse af arbejdsopgaver. Nedenfor er de enkelte funktioner helt overordnet beskrevet. Link til: 1) Akutte højrisiko abdominal-kirurgiske (AHA) 2) Rollefordeling_kirurgisk akutkald.pdf Deltagere ved Kirurgisk Akutkald ###TABEL_5### - Akut-CT på indikation. Forventede svartid for foreløbigt svar er 10 min. Endeligt svar kan forventes at foreligge efter 30 min. Disse angivne tider gælder fra undersøgelsen er radiologen i hænde og forudsætter, at der har været ”læge til læge” kontakt til radiolog. Efter kl. 22.00 må der forventes en længere svartid på yderligere 10-15 min, da billeder skal overføres til ekstern samarbejdspartner. Dect nr. til radiolog er ###TELEFON### og efter kl. 15 ringes til ###TELEFON###, som omstilles til vagthavende radiolog på NOH frem til kl. 22.00. Herefter omstilles til Radiolog i Sydney. Traume CT-scanning omfatter: Kranie, cervikal columna, thorax, abdomen og bækken iht. scanningsprotokol udarbejdet af Billeddiagnostisk Afdeling. - FAST (Focused Assessment with Sonography in Trauma) kan være et væsentligt supplement ved mistanke om intraabdominal blødning. FAST udføres umiddelbart efter primære gennemgang af traumepatienten. MAT - Mobilt Akut Team Deltagere For alle personer, der deltager i MAT-kald, er der udarbejdet action cards med beskrivelse af arbejdsopgaver. Action cards for alle funktioner findes som bilag til denne vejledning. Nedenfor er de enkelte funktioner helt overordnet beskrevet. Link til: Mobilt Akut Team, organisering og tilkald af Deltagere ved MAT-kald ###TABEL_6### - Akut-CT på indikation. Forventede svartid for foreløbigt svar er 10 min. Endeligt svar kan forventes at foreligge efter 30 min. Disse angivne tider gælder fra undersøgelsen er radiologen i hænde og forudsætter, at der har været ”læge til læge” kontakt til radiolog. Efter kl. 22.00 må der forventes en længere svartid på yderligere 10-15 min, da billeder skal overføres til ekstern samarbejdspartner. Dect nr. til radiolog er ###TELEFON### og efter kl. 15 ringes til ###TELEFON###, som omstilles til vagthavende radiolog på NOH frem til kl. 22.00. Herefter omstilles til Radiolog i Sydney. - Hvis patienten vurderes ABCDE stabil af ITA-læge, kan stamafdelingens læge ledsage patienten til scanning. Rollefordeling_MAT-kald uden ITA-læge.pdf AC_MAT-kald uden ITA-læge_MAT-sygeplejerske_praktiske opgaver.pdf AC_MAT-kald uden ITA-læge_Stamafdelingssygeplejerske_praktiske opgaver.pdf AC_MAT-kald uden ITA-læge_Stamafdelingslæge_praktiske opgaver.pdf Rollefordeling_MAT-kald med ITA-læge.pdf AC_MAT-kald med ITA-læge_MAT-sygeplejerske_praktiske opgaver.pdf AC_MAT-kald med ITA-læge_Stamafdelingssygeplejerske_praktiske opgaver.pdf AC_MAT-kald med ITA-læge_Stamafdelingslæge_praktiske opgaver.pdf AC_MAT-kald_ITA-læge_praktiske opgaver.pdf ØNH-kald Deltagere Nedenfor er de enkelte funktioner helt overordnet beskrevet. Link til: 1) Øre-Næse-Halskirurgiske operationer, samlet oversigt 2) Rollefordeling_ØNH-kald.pdf Deltagere ved ØNH-kald ###TABEL_7### Anæstesi til akutte ØNH patienter på Central Operationsgang BAT-kald Deltagere Nedenfor er de enkelte funktioner helt overordnet beskrevet. Link til: 1) Rollefordeling_BAT-kald.pdf Deltagere ved BAT-kald ###TABEL_8### - Akut-CT på indikation. Forventede svartid for foreløbigt svar er 10 min. Endeligt svar kan forventes at foreligge efter 30 min. Disse angivne tider gælder fra undersøgelsen er radiologen i hænde og forudsætter, at der har været ”læge til læge” kontakt til radiolog. Efter kl. 22.00 må der forventes en længere svartid på yderligere 10-15 min., da billeder skal overføres til ekstern samarbejdspartner. Dect nr. til radiolog er ###TELEFON### og efter kl. 15 ringes til ###TELEFON###, som omstilles til vagthavende radiolog på NOH frem til kl. 22.00. Herefter omstilles til Radiolog i Sydney. - Hvis patienten vurderes ABCDE stabil af ITA-læge, kan stamafdelingens læge ledsage patienten til scanning. Børne Akut Team - BAT (NOH, Hillerød) Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP: Akutte højrisiko abdominal-kirurgiske (AHA) Anæstesi til akutte ØNH patienter på Central Operationsgang Børne Akut Team - BAT (NOH, Hillerød) Hjertelungeredning af voksne for sundhedsfagligt personale Håndtering af patienter med mistænkt/verificeret rumperet aortaaneurisme (rAAA)/aortadissektion, NOH Mobilt Akut Team, organisering og tilkald af Patienter genoplivet efter hjertestop uden for hospital og på hospital, visitation af Traumemanual, vejledning for modtagelse og behandling af svært tilskadekomne patienter, Planlægningsområde Nord Triage i somatiske Akutmodtagelser og Akutklinikker Øre-Næse-Halskirurgiske operationer, samlet oversigt Manualer m.m.: NOH traumemanual_final.pdf Bilag Oversigt over alle akutkald: Rollefordeling_BAT-kald.pdf Rollefordeling_hjertestopkald.pdf Rollefordeling_kirurgisk akutkald.pdf Rollefordeling_MAT-kald med ITA-læge.pdf Rollefordeling_MAT-kald uden ITA-læge.pdf Rollefordeling_medicinsk akutkald.pdf Rollefordeling_traumekald.pdf Rollefordeling_ØNH-kald.pdf Oversigtslommekort i størrelse A6: Printvejledning til oversigtslommekort i A6.pdf Lommekort - Akutkald NOH oversigtskort x 4 - A6.docx