Veneblodprøvetagning udført af personale på kliniske afdelinger Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Personale på kliniske afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital, som foretager veneblodprøvetagning. Definitioner Ingen. Fremgangsmåde Forberedelse: - Blodprøverne rekvireres i Sundhedsplatformen som "Tages af rekvirenten" og "PTB printes lokalt".Print af PTB (Prøvetagningsblanket) foretages max. 1 døgn før prøvetagningen - Find de prøvetagningsrør frem som PTB’en angiver skal anvendes. - Vær opmærksom på, at der nederst på stregkode-etiketten står, hvis der er specielle forholdsregler ved prøvetagningen (se tabel nedenfor). ###TABEL_1### - Medbring kanyle/”sommerfugl”, staseslange, vat, plaster, swap med 82 % ethanol til desinfektion af huden, kanylebox samt Rover el. PDA. ”OBS! PTB’en udskrives lige inden blodprøvetagning. Såfremt PTB’en udskrives tidligere, må dette maksimalt gøres et døgn før blodprøvetagning og kun ved anvendelse af PDA/Rover ved den faktiske blodprøvetagning. Dette for at forhindre afvisning af blodprøven i laboratoriet pga. overskredet holdbarhed for analyserne.” Ved patienten: - Der skal anvendes PDA/Rover ved enhver blodprøvetagning. For brug af Rover se separart vejledning (Brug af Zebra ved prøvetagning på klinisk afdeling), for brug af PDA: - Åbn og log på PDA ved et enkelt klik: - Kontrollér at der vises korrekt klokkeslæt i øverste højre hjørne. - Scan eller indtast brugernavn (Bruger-ID) - Indtast password - Ud for Afdeling tastes afdelingskode efterfulgt af (GEN) eller (HER) - Tryk . - Kontrollér patientens identitet ved at bede patienten sige sit fulde navn og cpr.nr. Sammenlign dette med navn og CPR-nr. på prøvetagningsblanket (PTB) - Scan patientens armbånd (Indlagt pt.)/ sundhedskort (ambulant pt.) med PDA/Rover. Hvis armbånd eller sundhedskort mangler kan CPR-nummeret tastes i feltet ”CPR-nr”. Tryk på . - Scan Rkv. no. på PTB - PTB Stregkode etiketter påsættes prøvetagningsrørernre inden prøvetagningen påbegyndes. Etiketterne placeres på den angivne rørtype (se bilag) og på langs af røret fra proppen og nedefter, hvorved den hvide etiket dækkes (se nedenfor) og samtidig kan se, hvortil røret skal fyldes. Korrekt mærkning er en forudsætning for analysering og svarafgivelse. OBS: Til TYPE, BasTEST og Forlig skal man sikre sig, at hele CPR-nummeret er trykt på stregkode-etiketten. - Udfør håndhygiejne efter gældende regler. - Find "sommerfugl"/kanyle, staseslange, plaster, vat og en SWAP med 82 % ethanol frem. - Er patientens hud kold, må man varme den igennem v.hj.a. massage. - "Sommerfugl"/Kanyle pakkes ud - Anlæg evt. en let stase af max 1 minuts varighed. - Tag evt. handsker på. - Find et egnet indstikssted. Sædvanligvis foretages prøvetagningen sv.t. albuebøjningens vener. - Tør punkturstedet af med en swap med 82% ethanol. Punkturstedet må herefter ikke berøres, med mindre fingeren er desinficeret. Desinfektionsmidlet skal være fordampet helt før der stikkes. - Beskyttelseshætten på "sommerfuglen" vrides af og indstikket foretages med slibet opad og ved at bøje vingerne op. Nålen indføres med en jævn bevægelse ca. 0,5-1 cm. direkte op i venen med en indstiksvinkel på ca. 10-30º. - Første rør placeres i adapteren. OBS. bloddyrkningskolber tages altid først og iht. Klinisk Mikrobiologisk Afdelings instruker. Rør med Blå/Sort prop må ikke tages først (er dette det eneste rør, der skal tages, anvendes først Blå/sort spildglas, der kasseres) - Stase fjernes. - Når røret er blevet fyldt og blodtilløb til røret er ophørt, fjernes det fra adapteren. Kan røret ikke fyldes med den korrekte mængde prøvemateriale, skal undertrykket i røret udlignes omgående, for at forhindre hæmolyse. Dette gøres ved med at "pifte" de rør, der ikke er fyldt korrekt med adapteren. Rør til P-Calcium-ion; stofk.(pH=7,4) og P(vB)-CO2;stofk. skal altid fyldes korrekt for retvisende analysesvar og må derfor ikke piftes. - Vend røret 10 gange. - Gentag pkt. 15,17 og 18. - Når sidste rør er fyldt og fjernet, sættes vat og plaster over punkturstedet. "Sommerfuglen" låses ved at klemme sammen på siderne bagerst og trække nålen bagud. Der skal lyde et "klik". Eller: Kanylen trækkes ud af venen og den grønne sikkerhedskappe lukkes over nålen, så et klik høres. "Sommerfugl"/kanyle kasseres i en gul kanyleboks. - Bed patienten om at holde armen bøjet i de næste 5 minutter. - Staseslangen kasseres - Mislykkes første indstik, tages nålen ud og ny nål anvendes ved fornyet forsøg på prøvetagning. - Scan med PDA/Rover alle de rør, der er taget. Man kan evt. indtaste prøvenummer i stedet for at scanne. ###TABEL_2### - Afslut patienten ved at trykke og . - Er der rør, som ikke er taget, vil det stå på PDA/Rover (se ovenstående billede). Når der trykkes fremkommer en boks med teksten: ”Er du sikker på, at du vil afslutte patienten”. Vælg . - Udfør håndhygiejne efter gældende regler. Særlige forholdsregler ved veneblodprøvetagning: Prøvetagning foretaget uden brug af PDA/Rover: Patientens identitet skal kontrolleres ved at bede patienten sige sit fulde navn, samt CPR-nummer og sammenligne med det anførte navn og CPR-nr. på PTB'en. Fortsæt med punkt 5 og spring punkterne 24, 25 og 26 over. Anfør Bruger-ID og prøvetagningstidspunkt i det hvide felt under PT.navn på PTB. Herefter bringes prøver og PTBstraks til KBA og aflevers personligt. Der må ikke anvendes rør-post. Samtidig prøvetagning til BAS-test og Type: Her skal der udtages 2 blodprøver med hver sin uafhængige identitetskontrol. Dette gøres med ét indstik og 2 personer til til de 2 identitetskontroller eller ved 2 uafhængige indstik. Patientens identitet sikres i forbindelse med blodprøvetagning ved patientens side ved en af to følgende måder: - Identitetskontrol nr. 1 er for BASTEST og dokumenteres ved at anvende PDA/Rover ved prøvetagningen. Identieteskontrol nr. 2 er for TYPE og dokumneteres ved at besvare klinisk information på PDA'en/Rover på kontrollant nr.2. - PTB'en skal underskrive straks efter blodprøvetagningen af den/de person(er) som har identificeret patienten og den person som har taget blodprøven. Intravenøst drop: Der må ikke tages prøver i arm med intravenøst drop. Kan man ikke tage blodprøven i den anden arm afbrydes infusionen i minimum 15 min. inden prøvetagning kan foretages. Stase: Hvis man benytter stase, bør det være så let og så kortvarigt som muligt (maks 3 min.), da stase kan forsage ændringer i koncentrationen af flere analytter og dermed fejlbehæfte analysesvar. Hæmolyse (nedbrydning af røde blodlegmer): kan opstå, hvis sprit kommer i kontakt med blodet, hvis vacuum i rørene påvirker blodet for længe (blodet løber meget langsomt eller hvis rørene ikke fyldes korrekt). el. ved mekanisk påvirkning , f.eks. hvis blodprøven rystes. Hæmolyse medfører at en mængde analyser ikke kan udføres på blodprøven. Isolationspatienter Lad blodprøvevogn og PDA/Rover blive udenfor stuen Iklædning af værnemidler samt forberedelse af rør foregår uden for stuen – rent område: - Blodprøverør mærkes med de små labels med prøvenummer på, Ikke stregkode etiketten. Et af rørene påføres navneetiket. Anskaf en "kapsel" eller lignende hvori der anbringes vat, plaster, spritswaps, blodprøvetagningsrør, staseslange, kanyle/er, samt en ren zone genstand (plastikpose, plastbæger etc.) - Ifør dig de værnemidler der er beskrevet på skiltet på døren. - Anbring ren zone genstanden i nærheden af håndvasken. - Efter prøvetagning anbringes blodprøverørene i kapslen, kanylen kasseres i kanyleboksen, som forefindes på stuen. - Overfør blodprøverørene til den rene zone genstand, som tages med ud fra stuen. Kassér kapslen med urent udstyr ud i affald. - Aftag værnemidler efter gældende regler. Efter prøvetagning og udenfor isolationsstuen - Efter prøvetagning desinficeres blodprøverørene med Wet-wipe eller Actichlor Plus før de anbringes på blodprøvetagningsvognen. Blodprøverørene etiketteres med de tilhørende stregkodeetiketter. - Indtast patientens CPR nr. på PDA´en/Rover. - Scan rekvisitionsnummeret fra PTB´en. - Scan stregkoderne på prøverørene. - tryk "Afslut" Ved flere isolationspatienter (kohorte isolation) på samme stue, gentages ovenstående procedure for hver patient. Aflevering af blodprøverne: Om muligt anvendes rørpost og ellers bringes prøverne til Klinisk Biokemisk Afdeling. På Herlev matriklen afleveres blodprøver (og evt. PTB) i N1/N2 ved at ringe på døren og afleverer prøverne direkte til personalet. På Gentofte matriklen afleveres blodprøver (og evt. PTB) på laboatoriegangen i stativet hvis man har adgang til KBA (portører/piccoliner). Andet personale kan ringe på døren til laboratoriet. I vagten (efter kl. 15.00) kan der ringes til 73115/73116. Ansvar og organisering Klinisk Biokemisk afdeling er ansvarlig for denne instruks. Personalet på de kliniske afdelinger, der foretager veneblodprøvetagning, er ansvarlige for at følge denne instruks. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil [1] CLSI, H3-A6, 2007 Brug af Zebra ved prøvetagning på klinisk afdeling Biologisk materiale, mærkning af Blodtype, BAC-test og BF-test (forligeligheds-undersøgelse) til blodbanken Akkrediteringsstandarder DS/EN ISO 15189 - 1 > 5.4 > Procedurer til præeksamination Bilag ###TABEL_3###