Urethrografi, Røntgenundersøgelse - Herlev matriklen Formål Denne vejledning er en del af Radiologisk Håndbog, og skal medvirke til at sikre grundlaget for korrekt og sikker diagnostik Målgrupper og anvendelsesområde Personale på kliniske og tværgående afdelinger, der henviser til radiologiske undersøgelser Personale Afdeling for Røntgen og Skanning Definitioner - Fremgangsmåde Indikation Med henblik på uretral læsion, uretral stenose, divertikel eller fistel Henvisningsretningslinjer Formålet med undersøgelsen skal fremgå af henvisningen. For kvinder er undersøgelsen erstattet af MR skanning eller Miktion-Cysto-Uretro grafi (MCU) Kontraindikationer Ingen Patientforberedelse Patienten skal informeres om, at undersøgelsen er forbundet med risiko for urinvejsinfektion. Udførelse af undersøgelsen Patienten bliver bedt om at tømme blæren umiddelbart inden undersøgelsen. Undersøgelsen foregår mens patienten ligger på et røntgenleje. Der anlægges et tyndt ballonkateter i urethras munding. Via kateteret fyldes urethra med kontraststof, mens der bliver gennemlyst. Der tages røntgenoptagelser i forskellige projektioner. Undersøgelsen varer ca. ½ time. Ubehag for patienten Let svie i urethra efter kateriseringen. Efterbehandling Ingen Komplikationer Katerisering af urethra medfører risiko for urinvejsinfektion Stråledosis Ca. 2 mSv Svarer til få måneders naturlig baggrundsstråling. Meget lille livstidsrisiko for udvikling af cancer 1: 100.000 – 1:10.000 Patientinformation Patienthåndbogen, Sundhed.dk: Røntgenstråling og risici Ansvar og organisering Personale involveret i rekvirering af, forberedelse, udførelse samt efterbehandling i forbindelse med undersøgelsen skal kende og følge fremgangsmåden beskrevet i denne vejledning. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser, VEJ nr 9207 af 31/05/2011, Sundhedsstyrelsen BEK nr 669 af 01/07/2019: Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse BEK nr 671 af 01/07/2019: Bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer Bilag