Patientforløb i det akutte dialyseafsnit, B111 Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål - At sikre alle læger og sygeplejersker er bekendt med kriterierne for patienter behandlet i det akutte dialyseafsnit - At beskrive visitations- og behandlingsforløbet for patienter opstartet i akut hæmodialyse Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker på Afdeling for Nyresygdomme. Definitioner AOP: anamnese, objektivt, plan (journal) CHD: Center hæmodialyse HD: Hæmodialyse PD: Peritonealdialyse SP: Sundhedsplatformen Akut dialyse: Dialyse behandling forårsaget af et akut opstået nyresvigt Kronisk dialyse: Dialysebehandling der strækker sig ud over 3 måneder Fremgangsmåde Følgende patientkategorier behandles i det akutte dialyseafsnit - Patienter med behov for plasmaferese - Ustabile kroniske hæmodialysepatienter - Nystartede akutte HD patienter, hvor det forventes at nyrefunktionen genvindes. Udvisiteres til kronisk HD senest efter 3 mdr. - Indlagte patienter med nydiagnosticeret nyresygdom og akut HD-behov (patienter fra B109, andre afdelinger på Herlev hospital og fra andre hospitaler) - Indlagte kroniske HD-patienter (fra B109, andre afdelinger på Herlev, andre hospitaler) Visitering: Nefrologiske læger kan visitere patienter til akutafsnittet. Patienten meldes til ansvarshavende sygeplejerske på telefonnummer ###TELEFON### Visiterende læge sikrer at: - Patient og pårørende er orienteret om behandlingen - Biokemi til brug for videre opfølgning er bestilt - Relevant medicin er lagt ind i SP, terapiplaner - Medicinlisten er ajourført i SP - Der foreligger en dialyseordination i SP under vurderingsskema, HD ord. Videre opfølgning: For indlagte patienter gælder: - Patienter indlagt på anden afdeling tilses af BV minimum x 1 ugentlig - Patienter indlagt på B109 tilses af stuegangsgående læge For ambulante patienter gælder: - AOP bestilles af sekretær i dialyseafsnittet i forbindelse med at patienten udskrives og /eller den første ambulante dialysebehandling bookes - AOP gennemføres af læge indenfor 1 uge og dokumenteres i SP via smartphrasen . HDAOP - Tilses efterfølgende af dialyselæge, initielt x 1 ugentlig senere efter behov. Sekretær booker på lægeprogrammet, B111 efter best-ord. Lægen: - laver best-ord på tid for ny vurdering - Vurderer hvorvidt patienten kan udvisiteres til andet dialyseafsnit - Opdaterer medicinliste og terapiplaner - Vurderer behovet for revidering af ordinationer - Vurderer om der fortsat er et dialysebehov Udvisitering: Kriterier for udvisitering fra akutafsnittet til andet dialyseafsnit: - Kroniske dialysepatienter i stabil fase - Patienter hvor lægen vurderer, at chancen for at genvinde nyrefunktionen er yderst beskeden f.eks. UL verificeret skrumpenyrer - Nefrektomerede patienter - Patienter med mere end 3 mdr’s dialysebehov - Nydiagnosticerede stabile patienter, der betragtes som kronikere Udvisitering er en lægefaglig beslutning og sker i tæt samarbejde med dialysens oversygeplejersker. Kroniske dialysepatienter udvisiteres til stamafsnit. Øvrige patienter udvisiteres til startstuen undtagen patienter, der vurderes ikke at få gavn af at starte på startstuen f.eks. patienter med svære kognitive vanskeligheder, eller PD patienter der overgår til CHD, se VIP’en Startafsnittet, B111. Ved kapacitetsudfordringer i modtageafsnittet kan patienter forblive i akut afsnittet, så længe akutafsnittet har den fornødne kapacitet. Det skal til enhver tid prioriteres at akutafsnittet kan modtage og behandle akutte patienter. Lægens opgaver i forbindelse med udvisitering: - Sammen med sygeplejerske sikre at patient og familie er orienteret om behandlerskiftet - Opdatere medicinliste og terapiplaner - Opdatere dialyseordinationer - Udfærdige kort resume af sygehistorie til brug for overtagende afsnit Sygeplejerskens opgave i forbindelse med udvisitering: - Sammen med lægen sikre at patient og familie er orienteret om behandlerskiftet - Dokumentere særlige behandlings -plejebehov i SP - Aftale dato for skift af behandlingsansvar med sekretæren og oversygeplejerske/ansvarshavende sygeplejerske i det fremtidige behandlingsafsnit Ansvar og organisering - Sekretær sørger for bookning af AOP og ugentlig opfølgning i lægernes arbejdsplan på B111 - Områdeledelsen i akutafsnittet er ansvarlige for at kolleger er bekendt med procedure for visitation, behandling og udvisitering. - Læger og sygeplejersker er i fællesskab ansvarlig for at patient og/eller pårørende løbende informeres om forløb og behandling - Læge afholder AOP, sikrer medicinliste og terapiplaner er opdaterede og vurderer biokemi og andre parakliniske prøver - Sygeplejersker sørger for sikring af dialysetider samt tildeling af kontaktsygeplejerske Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Ingen Bilag Ingen