Hæmodialyse luftemboli Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker der arbejder med hæmodialyse I instruksen beskrives, hvordan en luftemboli opstået under hæmodialysebehandling skal behandles. Definitioner Luftemboli: En blodprop der er forårsaget af luft i blodbanen. Fremgangsmåde Årsag: Blodpumpen kan være årsag til, at der skabes et negativt tryk i blodslangen før blodpumpen, hvorved luft lettere suges ind. Luft i dialyse-slangerne fanges altid af dialysemaskinens venekammer og luftdetektor og vil ikke give anledning til en luftemboli, men mange luftalarmer besværliggør behandlingen Luften kan suges ind: - ved en utæt sammenkobling mellem slangesæt og fistelnål / kateter - ved en revnet kateterstuds - ved hul i kateteret - ved luftindtrængning i forbindelse med medicingivning En luftemboli i blodbanen kan kun opstår, hvis der suges luft direkte ind i blodbanen via dialysekateteret og ses yderst sjældent. Der kan suges luft direkte ind hvis: - en af dialyse-slangerne falder af kateteret under behandlingen Regler: Som hovedregel bør infusioner ikke gives før blodpumpen Dog, af praktiske grunde gives humant albumin før blodpumpen. Patienten må IKKE forlades, mens infusionen gives. Der skal altid sidde en luer-lock sprøjte på kateteret, når proppen er taget af også selv om klemmen er lukket. Hvis der observeres revner / huller må kateteret ikke anvendes før skift af luerlock konnektor eller kateter. Symptomer ved luftemboli: Varierer alt efter om patienten er siddende eller liggende Siddende: Luften kan gå direkte via venen op i hjernen og medføre fokale neurologiske udfald og bevidstløshed. Liggende. Luften pumpes via hjertet til lungerne og blokerer lungekapillærerne. Patienten får åndenød, trykken for brystet og bliver cyanotisk Behandling: - Omgående afklemning af kateter - Patienten lægges i venstre sideleje - Trendelenburg - 15 l ilt på næsekateter - Kald læge Evt. luft i hjertet vil lægge sig i højre ventrikel og forhindres derved i at gå ud i lungekapillærerne. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Hæmodialyse, skift af luerlook konnektor på dialysekateter