14.2.HGH.1.Eftersyn af lukkede radioaktive kilder Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre at afdelingens lukkede radioaktive kilder er i sikker og teknisk forsvarlig stand. Målgrupper og anvendelsesområde Medicinsk-fysiske eksperter og teknikere på afdelingen. Definitioner Ikke relevant. Fremgangsmåde Mobile ikke-højaktive lukkede kilder skal ifølge bekendtgørelse 85 §53-57 efterses med mindst 25 måneders interval, såfremt deres aktivitet er større end 100 gange værdien i bilag 3 af bekendtgørelse 670. ###TABEL_1### Tabel 1: Uddrag af bek. 670 bilag 3 Eftersynet skal kontrollere om kilden er i god og teknisk forsvarlig stand, og udføres af en medicinsk-fysisk ekspert. Hvis en kilde er stillet i depot som affald skal denne ikke efterses. Ved eftersynet undergår kilden en grundig visuel inspektion, der især er fokuseret på nedbrydning af epoxy materialet den radioaktive isotop er bundet i. Ved mistanke om nedbrydning foretages også en wipe-test. Hvis der ved eftersynet konstateres en defekt der påvirker sikkerheden eller funktionen af den lukkede kilde tages denne straks ud af drift. Efter godkendt eftersyn påføres den lukkede kilde en ny label (se 14.2.HGH.2.Udskrift af labels til lukkede kilder) med dato for næste eftersyn og eftersynet indtastes i oversigten over afdelingens lukkede kilder. Ansvar og organisering Den medicinsk-fysiske ekspert har ansvar for indhold og udformningen af vejledningen. Den tekniker eller fysiker, der udfører eftersynet, har ansvaret for at følge vejledningen og udfylde eftersynsrapporten. Hvis en kilde eller beholder konstateres ikke at være i forsvarlig teknisk stand tages denne øjeblikkeligt ud af brug og den medicinsk-fysiske ekspert kontaktes. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bekendtgørelse nr. 670 af 01/07/2019 om brug af radioaktive stoffer. P:\HGH\Klinisk Fysiologisk Afdeling Z\04 Apparatur\04_02 Apparatur specifikt\Lukkede kilder\Oversigt - beholdning\Lukkede kilder database.xlsx 14.2.HGH.2.Udskrift af labels til lukkede kilder Bilag Ikke relevant.