06.2.HEH.7.2.43.Siemens Intevo Bold, Lungeskintigrafi Regional Formål Målgrupper og anvendelsesområde Undersøgelsesprincip Indikationer Kontraindikationer Graviditet og amning Forberedelse Fremgangsmåde Billedbehandling Lægemidler Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Formål At visualisere lungernes regionale perfusion. Målgrupper og anvendelsesområde Personale på Nuklearmedicin, Herlev hospital. Undersøgelsesprincip Perfusionsskintigrafi: 99mTc-mærkede partikler af makroaggregeret albumin (Pulmocis) indgives i.v. og vil efter indsprøjtningen fanges i lungernes prækapillære kar, hvoraf mindre end 1 % okkluderes forbigående. Med gammakamera optages umiddelbart efter skintigrafiske billeder, som afspejler lungernes regionale perfusion. Beregning af den regionale perfusionsfordeling kan sammen med bestemmelsen af FEV1 anvendes til estimering af postoperativ restlungefunktion efter lungekirurgi. Der er normalt en god korrelation mellem fordelingen af FEV-1 og blodflow mellem de forskellige lungeafsnit. Indikationer - Præoperativt før pneumonektomi/lobektomi til vurdering af postoperativ restlungefunktion med henblik på at besvare spørgsmålet om den postoperative restlungefunktion er acceptabel efter pneumonektomi (fjernelse af hel lunge) eller kun efter lobektomi (fjernelse af en del af lunge). - Præ- og postoperativt ved lungetransplantation eller lungevolumenreducerende kirurgi med henblik på øget lungefunktion af det resterende lungevæv. - Undersøgelsen udføres normalt når FEV1 < 2 liter eller < 60 % af forventet værdi. Særlige forhold ved lægelig visitation Stillingtagen til evt. reduceret (halv) dosis, jvf. relative kontraindikationer. Regional planar optagelse med anterior/posterior projektioner + Perfusions/ventilations-SPECT/lavdosis CT som led i kvalitetssikringsprojekt. Kontraindikationer Ingen absolutte. Relative kontraindikationer: - Højre-til-venstre shunt: Ved højre-til-venstre shunt er der passage af blod direkte fra højre hjertekammer til venstre hjertekammer, hvilket øger risikoen for systemembolier pga. de retinerede injicerede partikler. Det er muligt at indgive et reduceret antal partikler (halv dosis). - Pulmonal hypertension: Normalt gennemsnitsblodtryk i pulmonalarterien er 14 mmHg hos hvilende patienter. Ved pulmonal hypertension er middelblodtrykket i pulmonalarterien klart højere end 25 mmHg i hvile og højere end 30 mmHg under anstrengelse. Ved svær øget trykforhøjelse i lungekredsløbet er der en minimal risiko for forværring pga. de retinerede injicerede partikler. Det er muligt at indgive et reduceret antal partikler (halv dosis). Graviditet og amning Hvis patienten er eller kan være gravid, skal der konfereres med vagthavende læge. Ved graviditet kan aktivitetsmængden af 99mTc- albumin (pulmocis) reduceres med en passende forlængelse af optagetiden. Ammepause (se vejledning ammepause). Forberedelse Ingen. Fremgangsmåde Siemens Intevo Bold, MELP- Kollimator. Optagelsestid: 5 min. Udførelse: Patienten ligger helt fladt på ryggen, skanningen skal ske umiddelbart efter injektion. Når der injiceres 120 MBq 99mTC-MAA skal patienten tager dybe indåndinger imens. Patienten køres i position, lungerne skal være synlige på PPM, hvor der laves en statisk optagelse over thorax med lungerne i synsfeltet. Undersøgelsesstart: Aquisiotionsskærm: - Vælg ”Patient-browser” - Dobbeltklik på ”Scheduler” (for at opdatere) - Marker ønsket patient - Vælg “Patient” øverst på sort bjælke - Tryk ”Register” - Tjek at “Study” er korrekt autoudfyldt - Tryk ”Exam” - I “Worklist Manager” vælges i “Category” ”Lunge” Lunge regional (statiskoptagelse) - Det ønskede workflow markeres - Vælg ”OK” - Workflowet ligger nu nederst på højre skærm - Dobbeltklik, så det åbner på venstre skærm - Patienten lejres indenfor acceptable skanningsområde, og køres manuelt til ønsket start position - Tryk ”Prepare”, herefter ”Start” - Detektorerne kører manualt tæt ind til patienten - Når undersøgelsen er færdig trykkes ” DONE ” Der tages et statisk anteriort/posteriort billede med lungerne i midten af optage feltet. Billedoptagelsen tager ca. 5 minutter. Når scanning er færdig, klik Done. HUSK HØJRE MARKØR Billedbehandling Regional Lungeskintigrafi Behandles i Oasis via IMPAX Protokol: "Planar Lung Quant" (vælg ANTERIOR PER og POSTERIOR PER billederne) Klik Go... - ROI indtegnes automatisk (kontroller at du er tilfreds med placeringen) - Vælg fanen Quantification Result, (det er dette der skal gemmes i impax) - Indtast Højde, Vægt, FEV1 (målt) og FEV1 (predicted) - Klik på ikonet Save - Vælg Secondary capture (dicom) og fravælg fluebenet - Tryk save og luk Lægemidler Voksne: 120 MBq (± 10%) 99mTc-LyoMAA (99mTc-human albumin Pulmocis), hvilket giver en stråledosis på 1,3 mSv (11 µSv/MBq). Ansvar og organisering Superbrugeren har ansvaret for at indholdet i denne instruks er korrekte og fyldestgørende. Den enkelte medarbejder har ansvaret for at kende og følge denne vejledning.