06.2.HEH.7.2.39.Siemens Intevo Bold, Galdevejsskintigrafi, Barn Formål Målgrupper og anvendelsesområde Undersøgelsesprincip Varighed Indikationer Kontraindikationer Graviditet og amning Definitioner Forberedelse Fremgangsmåde Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis Fortolkning og svar Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At afklare mistanke om galdevejsatresi. Målgrupper og anvendelsesområde Bioanalytikere, radiografer, sygeplejersker og læger på Afdeling for Nuklearmedicin. Undersøgelsesprincip Efter intravenøs injektion af 99mTc-mebrofenin (Bridatec) vil sporstoffet optages i leveren og udskilles i galdevejene. Med et gammakamera kan sporstoffets vej gennem galdevejene følges med henblik på påvisning af sygelige tilstande i disse. Varighed Ca. 1½ time. Indikationer Mistanke om galdevejsatresi. Kontraindikationer Ingen. Graviditet og amning Ikke relevant. Definitioner Ikke relevant. Forberedelser Barnet skal være fastende (større børn) i 2 timer inden undersøgelsen og møde med i.v. adgang. Barnet skal have tør ble inden optagelsen. Efter behov skal barnet være præmedicineret. Dosis beregnes ved hjælp af EANM Dosage Calculator, under Radiopharmaceutical vælges Tc-99 IDA. Fremgangsmåde Barnet lejres på ryggen i vuggens skumgummiindsats, som lægges ned på lejet efter at lejemadrassen er fjernet. Med denne placering kan man gå direkte til en evt. SPECT. Det 1 indstilles over leveren, så tæt på barnet som muligt. Intravenøs adgang kontrolleres med op til 5 ml isotonisk NaCl. Optagelsen startes umiddelbart efter sporstofinjektion med dynamisk optagelse i 1 time (60 frames á 60 sek), hvis barnet kan ligge stille så længe. Ved manglende udskillelse skal der laves statiske optagelser 3, 6 og 24 timer efter injektion. Apparatur: Siemens Intevo Bold, LEHR kollimator Alternativ: Precedence Lægemidler, aktivitetsmængde og stråledosis Stråledosis: 3 mSv. Ved galdevejsatresi 17 mSv. Lægemiddel/dosis: Minimum 20 MBq Bridatec (mebrofenin) Fortolkninger og svar Ved mistanke om galdevejsatresi hos spædbørn skal evt. manglende udskillelse vurderes i forhold til leverparenkymfunktionen. Ansvar og organisering Superbrugerne har ansvaret for at indholdet i denne instruks er korrekt og fyldestgørende. Den enkelte medarbejder har ansvaret for at kende og følge denne vejledning. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil LOV nr. 23 af 15/01/2018 BEK 669 af 01/07/2019 BEK 670 af 01/07/2019 BEK 671 af 01/07/2019 Bilag Ikke relevant.