Endokrinologiske tests Synacthentest/ACTH stimulations test Indikation: Mistanke om binyrebarkinsufficiens (primær, sekundær eller iatrogen) Forberedelse: Hydrokortison pauseres 24 timer før test. Prednisolon pauseres 48 timer før test. Det tilstræbes at inhalationsmedicin indeholdende glukokortikoid pauseres 24 timer før testen. Systemiske østrogenholdige produkter pauseres 6 uger før test. Procedure: 1. Anlæg perifer venekateter. 2. Blodprøve til T=0 mhp måling af p-kortisol 3. Indgift af iv. Synacthen 250 µg 4. Blodprøve til T=30 mhp måling af p-kortisol. Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: P-kortisol stigning til over 420 nmol/l udelukker med stor sandsynlighed binyrebarkinsufficiens. Værdier omkring cut-off grænsen ± 10 % udgør en gråzone og her vil stillingtagen til evt. substitutionsbehandling afhænge af klinik. Synaktentest foretaget mindre end 4 uger efter injektion af glukokortikoid i led eller bløddel kan give falsk normal resultat Skema: Tidstabel Synacthentest 310521.docx Insulin tolerence test (ITT) Indikation: Undersøge for væksthormonmangel og/eller sekundær binyrebarkinsufficiens. Beslutning om udførsel af testen træffes efter konference. Absolutte kontraindikationer: Iskæmisk hjertesygdom, arytmi, epilepsi, graviditet. Relative kontraindikationer: Abnormt EKG uden kliniske symptomer, høj alder. Forberedelse: Før udredning af GH-mangel bør øvrige hypofyseakser være sufficient substituerede. Såfremt HPA-akse undersøges skal hydrokortison og glukokortikoidholdig inhalationsmedicin være pauseret 24 timer før testen og prednisolon 48 timer før testen. Systemiske østrogenholdige præparater skal være pauseret 6 uger før testen. Udføres testen uden forudgående østrogenpause er kun insufficient testrespons sikkert diagnostisk. Evt. GH substitutionsbehandling pauseres 2 uger før stimulationstesten. Procedure: - Patienten møder fastende fra midnat. - Ved testen skal der være en læge tilgængelig. - 50 % glukose til i.v. administration skal ligge klar til brug under testen i tilfælde af svær symptomgivende hypoglykæmi og bedside-glukose under 2,5 mmol/l (kalibreret til p-glukose), se afsnit angående ”fasten afbrydes” - Der anlægges 2 lyserøde perifere venekatetre til blodprøvetagning og evt. glukoseinjektion/-infusion. - Blodprøver til T=0 mhp måling af p-glukose, p- kortisol og p- GH og måling af bedside-glukose - Insulin Aspart (NovoRapid) gives som i.v. bolus injektion. Der doseres 0,15 IE insulin Aspart (NovoRapid) pr kg legemsvægt. Ved adipositas med BMI > 35 eller akromegali doseres 0,20 IE insulin Aspart (NovoRapid) pr kg legemsvægt. Dosis udregnes af to personer uafhængigt af hinanden. - Blodprøver mhp måling af p-glukose, p- kortisol og p- GH og bedside-glukose tages til tiderne T=15, T=30, T=45, T=60, T=75 og T=90 min. - Ved symptomer på hypoglykæmi måles bedside-glukose. - BT og puls måles til tiderne 0, 15, 30, 45, 60, 75 og 90 min. Angående blodprøveglas: se PTB Fasten afbrydes ved: 1) Svære hypoglykæmiske symptomer og samtidig bedside-glukose under 2,5 mmol/l. 2) Bedside-glukose < 1,5 mmol/l. 3) Bedside-glukose <2,5 mmol/l i mere end 15 minutter. - I øvrige tilfælde afventes spontan recovery til normalværdier (typisk efter 15-30 minutter). - I tilfælde af at fasten skal afbrydes, kan der gives bolus indgift af 20 ml 50% glukose i.v. efterfulgt af 20 ml 10% glukose langsomt i.v. eller peroralt sukker efter behov. Fortsæt blodprøvetagning i fulde 90 minutter. Hvis der ikke er tegn på hypoglykæmi efter 45 min., og bedside-glukose er >2,5 mmol/l, gentages insulin stimulation med samme dosis og testen (dvs blodprøvetagningen) starter forfra. Patienten indtager den medbragte madpakke og de sukkerholdige drikke/madvarer efter testen eller hvis/når fasten afbrydes. Patienten observeres i 2 timer efter at fasten af sluttet/afbrudt. Fortolkning: - Sufficient test kræver at p-glukose har været under 2,5 mmol/l, og at pt har haft symptomer på hypoglykæmi. - P-kortisol stigning til over 420 nM udelukker med stor sandsynlighed binyrebarkinsufficiens. - Væksthormonmangel ses ved værdier < 3 µg/l. Væksthormon > 5 µg/l udelukker mangel. Værdier ml 3-5 µg/l betragtes som gråzone. Skema: Tidstabel ITT 310521.docx Oral glukose tolerence test (OGTT) med måling af væksthormon Indikation: Undersøgelse for akromegali. Forberedelse: Eventuel opstartet substitutionsbehandling og vanlig medicin fortsættes uændret op til testen. Procedure: Patienten møder fastende fra midnat. - Der anlægges perifert venekateter til blodprøvetagning. - Patienten skal ligge og hvile i cirka 1 time. - Blodprøve til T=0 mhp måling af p-glukose, p-GH og p-IGF-1. - Der gives 250 ml glukoseopløsning svarende til 75 gram glukose. Skal drikkes over max 5 minutter. - Blodprøve til T=30, T=60, T=90, T=120 mhp måling af p-glukose og p-GH. Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: GH < 0,4 µg/L udelukker diagnosen. Oral østrogenbehandling øger GH og kan medføre falsk positiv test BMI og GHnadir er omvendt korreleret. Skema: Tidstabel OGTT 310521.docx Pyridostigmin GHRH test Indikation: Undersøge for væksthormonmangel. Kontraindikationer: Absolutte: ingen Relative: Pyridostigmin (Mestinon®) til patienter med astma, epilepsi, hypotension, hjerteinsufficiens (bradykardi) og mekanisk tarmpassagehindring eller ureterpassagehindring. Bivirkninger: GHRH: 50% oplever let utilpashed med flushing og ændring af smags- og lugtesans, der optræder inden for de første minutter og svinder igen efter yderligere et par minutter. Pyridostigmin: 10% oplever muskeltrækninger og forbigående (timers varende) mave-tarmbesvær med halsbrand, kvalme, mavesmerter og meteorisme. Forberedelse: Såfremt patienten er i behandling med væksthormon, pauseres dette 4-6 uger inden testen. Procedure: Patienten møder fastende fra midnat. - Patienten måles og vejes og det registreres i vurderingsskema - Tbl. Pyridostigmin 120 mg indtages (svt T=-60 ifht indgift af GHRH) - Der anlægges perifert venekateter til blodprøvetagning og medicininjektion. - Blodprøve til T=-30 mhp måling af p-GH og p-IGF-1. - Blodprøve til T=-15 og T=0 mhp måling af p-GH. - T=0 (1 time efter indtagelse af tbl. Pyridostigmin) gives iv. GHRH, 1 µg per kg. legemsvægt (maks. 100 mikrogr.) som bolus over 30 sek. - Blodprøve til T= 15, 30, 45, 60, 90 og 120 min mhp måling af p-GH Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: Testen er meget følsom overfor overvægt, hvorfor der skal anvendes BMI korrigerede grænseværdier. Væksthormonmangel ses ved: - Peak GH < 12 (11.5) ug/l ved BMI < 25 kg/m2, - Peak GH < 8 (8.0) ug/l ved BMI 25–30 kg/m2 - Peak GH < 4 (4.2) ug/l ved BMI > 30 kg/m2 GHRH stimulerer hypofysen direkte, hvorfor et falsk normalt GH-respons kan ses ved hypothalamisk ætiologi til GH mangel. Skema: Tidstabel PDGHRH 310521.docx Arginin-GHRH test Indikation: Undersøge for væksthormonmangel. Kontraindikationer: Allergi overfor arginin. Bivirkninger: GHRH: 50% oplever let utilpashed med flushing og ændring af smags- og lugtesans, der optræder inden for de første minutter og svinder igen efter yderligere et par minutter. Arginin: Generelt sjældne. Der kan forekomme Irritation/ubehag ved infusionsstedet. Asymptomatisk blodtryksfald. Meget sjældent forekommer kvalme og opkastning. Forberedelse: Såfremt patienten er i behandling med væksthormon, pauseres dette 4-6 uger inden testen. Procedure: Patienten møder fastende fra midnat. - Patienten måles og vejes og det registreres i vurderingsskema - Der anlægges PVK - Under testen er patienten liggende. - Der måles blodtryk og puls - Blodprøve T=-15 min mhp måling af p-GH og p-IGF-1 - Blodprøve T=0 min mhp måling af p-GH - T=0 gives i.v. GHRH 1 µg/kg legemsvægt (maks. 100 µg) som bolus over 30 sek., og der startes infusion af 300 ml Argininhydroclorid (100 g/l). Infusionen bør være afsluttet efter 25 min. Der kan evt. anvendes infusionspumpe. - T=30, 45, 60, 75, 90, 120 min udtages blodprøver mhp måling af p-GH. - Der måles blodtryk og puls Efter hver blodprøve skylles med ca. 3 ml NaCl og de første ca. 2 ml blod fra hver prøvetagning kasseres. Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: Testen er meget følsom overfor overvægt, hvorfor der skal anvendes BMI korrigerede grænseværdier. Væksthormonmangel ses ved: - Peak GH < 12 (11.5) ug/l ved BMI < 25 kg/m2, - Peak GH < 8 (8.0) ug/l ved BMI 25–30 kg/m2 - Peak GH < 4 (4.2) ug/l ved BMI > 30 kg/m2 GHRH stimulerer hypofysen direkte, hvorfor et falsk normalt GH-respons kan ses ved hypothalamisk ætiologi til GH mangel. Overnight dexametason suppressionstest (ONDST) Indikation: Undersøge for øget kortisol produktion Procedure: Dag 0: indtag af tabl. dexamethason 1 mg kl. 23 Dag 1: blodprøve kl. 8-9 mhp måling af p-kortisol Fortolkning: Normal værdi: p-kortisol < 50 nmol/l. Medicin som øger CBG eller ændre metabolisering af dexametason kan påvirke niveauet af s-kortisol. Skema: Tidstabel Overnight dexametason suppressionstest (ONDST) 310521.docx Lav dosis dexamethason suppressions test (LDDST) Indikation: Undersøge for øget kortisol produktion. Procedure: Døgn 1: døgnurinopsamling for frit kortisol Døgn 2: døgnurinopsamling for frit kortisol Døgn 3: 0,5 mg tbl. dexamethason kl. 9, 15, 21 og 3 Døgn 4: 0,5 mg tbl. dexamethason kl. 9, 15, 21 og 3 + døgnurinopsamling for frit kortisol Døgn 5: testen afsluttes kl. 9 med måling af p-kortisol (6 timer efter sidste tabl. dexametason) Fortolkning: Normalværdi: p-kortisol <50 nmol/l. Normalværdi for suppression af døgnurin frit kortisol er usikker og døgnurinopsamling kan evt. undlades. Medicin som øger CBG eller ændre metabolisering af dexametason kan påvirke niveauet af p-kortisol. Skema: Tidstabel LDDST 310521.docx Dexametason-CRH test Indikation: Skelne mellem Pseudo-Cushing og ACTH-afhængigt (specielt hypofysært) Cushing Syndrom. Bivirkninger: CRH kan efter injektion give flushing, hjertebanken, kortvarigt BT-fald og fornemmelse af uro og hjertebanken, som svinder efter 15-30 min. Procedure: Dag 1: Tabl. dexamethason 0,5 mg kl. 12, 18, 24 Dag 2: Tabl. dexamethason 0,5 mg kl. 6, 12, 18, 24 Dag 3: Tabl. dexamethason 0,5 mg kl. 6 (8. dosis) - Der anlægges perifert venekateter til blodprøvetagning og medicininjektion - T=0 kl. 8: blodprøve til p-kortisol - T=0 gives bolus iv. CRH 1 mikrogram/kg - T=15: blodprøve til p-kortisol Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: p-kortisol >87 nmol/l synes at udelukke pseudo-Cushing. Medicin som øger CBG eller ændre metabolisering af dexametason kan påvirke niveauet af s-kortisol. Skema: Tidstabel Dexamethason- CRH test 310521.docx Høj dosis dexamethason suppressions test (HDDST) Indikation: Skelne mellem ektopisk og hypofysær årsag til ACTH-afhængig Cushings syndrom. Kan udføres såfremt sinus petrosis katerisation er kontraindiceret eller inkonklusiv. Procedure: Dag 0: p-kortisol kl. 8 Tabl. Dexamethason 8 mg kl. 24 Dag 1: p-kortisol kl. 8 Fortolkning: Suppression af p-kortisol på >50% af udgangsværdien peger i retning af hypofysært Cushing Syndrom. Medicin som øger CBG eller ændre metabolisering af dexametason kan påvirke niveauet af s-kortisol. Skema: Tidstabel Højdosis dexametason suppressionstest (HDDST) 310521.docx Perifer CRH test Indikation: Skelne mellem ektopisk og pituitær årsag til ACTH-afhængig Cushings syndrom. Skelne mellem ACTH-uafhængig fra ACTH-afhængig Cushing syndrom. Kontraindikation: Ingen specielle forholdsregler Bivirkninger: CRH kan efter injektion give flushing, hjertebanken, kortvarigt BT-fald og fornemmelse af uro og hjertebanken, som svinder efter 15-30 min. Procedure: Patienten møder fastende fra midnat. HUSK at ACTH- prøverne straks skal på is. ACTH skal afleveres i O4 efter senest en ½ time. - Der anlægges perifert venekateter til blodprøvetagning og medicininjektion. - blodprøve til T=0 mhp måling af p-kortisol og p-ACTH - Der indgives iv. 100 µg CRH som bolus - Blodprøve til T= 15, 30, 45 og 60 min. mhp måling af p-kortisol og p-ACTH Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: ACTH stigning på > 50% og/eller kortisol stigning på >20-30% af udgangsværdien taler for hypofysært frem for ektopisk Cushing syndrom. En negativ test udelukker ikke hypofysært Cushing. Hvis testen anvendes til at differentiere mellem ACTH-uafhængigt og ACTH-afhængigt Cushing Syndrom, vil en negativ test pege i retning af ACTH-uafhængig cushing syndrom. Medicin som øger CBG eller ændre metabolisering af dexametason kan påvirke niveauet af s-kortisol. Skema: Tidstabel CRH-test 130821.docx Captopril suppressionstest Indikation: Anvendes som bekræftende test i udredning af primær hyperaldosteronisme Forberedelse: Forudgående sanering af lægemidler, fødevare mv som kan påvirke aldosteronniveuaet (se NBV primær hyperaldosteronisme) Der tilstræbes at kalium er i normalområdet. Procedure: Patienten sidder i 30 minutter inden start af testen og fortsat siddende under testen. T=0: Blodprøve til måling af p-aldosteron og p-renin. Indtagelse af tbl. captopril 25 mg. T=120: Blodprøve til måling af p-aldosteron. Fortolkning: Suppression af p-aldosteron med mere end 30% af udgangsværdien afkræfter diagnosen. Dog skal man være opmærksom på muligheden for falsk negative resultater. Skema: Captopril test.docx 72 timers fasteprøve Indikation: Undersøge for insulinom. Beslutning om udførsel af testen træffes efter endokrinologisk konference. Kontraindikationer: Relative: Iskæmisk hjertesygdom og epilepsi. Patienter i behandling med betablokker kan have maskering af symptomer på hypoglykæmi. Forberedelse: Der tages kontakt til sengeafdeling med henblik aftale tid for opstart samt fremmøde i endokrinoloigsk sengeafsnit. Procedure: - Patienten starter mandag aften med at faste efter aftensmåltid kl. 18 - Patienten må kun indtage vand, kaffe / te (uden mælk / sukker /kunstige sødestoffer) - Tirsdag morgen kl. 10 indlægges patienten (fortsat fastende) i stationært afsnit - Der anlægges PVK /husk LDA dokumentation - Patienten bør være under opsyn (fast vagt dog sjældent indiceret), og opfordres til at være oppegående i dagtiden. Patienten må ikke forlade afsnittet. (Ej heller ved rygning, evt. tilbyd nikotin-plaster) - POC-glucose måles kl. 8,16 og 24 samt ved symptomer. - Urinen stixes for ketonstoffer hver morgen (ketonuri som udtryk for faste) - Ved POC-glucose <2,5 mmol/l og oplagte hypoglykæmiske symptomer (bleghed, rysten, sveden, svaghedsfornemmelse, hjertebanken, uro, koncentrationsbesvær) tages straks - Blodsukker fra øret eller finger - Plasma insulin - Plasma proinsulin - Plasma C-peptid - Blodprøver bringes til klinisk kemisk afdeling, husk at notere dato og tidspunkt på glas - Først når man telefonisk har sikret modtagelse af prøverne på klinisk biokemisk afdeling kan der gives 50 ml 50% glucose og herfter mad. - Testen ophører altid efter 72 timer og der tages følgende blodprøver ligegyldigt hvad blodsukkeret er, husk at notere dato og tidspunkt på glas - Blodsukker fra øret eller finger - Plasma insulin - Plasma proinsulin - Plasma C-peptid - Blodprøver bringes til klinisk kemisk afdeling - Telefonisk sikres modtagelen af blodprøverne på klinisk biokemisk afdeling inden der gives mad. Fortolkning: Hos normale personer er der under 72 timers faste observeret faste blodsukkeret værdier ned til 2,7 mmol/l for mænd og 1,9 mmol/l for kvinder. Hypoglykæmisymptomer skal svinde på glukoseindgift. Insulinom: Lavt blodglukose og højt insulin, proinsulin og C-peptid samt symptomer. Exogen insulinindgift: Lavt blodglukose, højt insulin, men lavt proinsulin og C-peptid. Arginin copeptin test Indikation: Differentiering mellem polydipsi og central diabetes insipidus (partiel som komplet). Forberedelse: Desmopressin pauseres mindst 24 timer forud for test Pt. skal være fastende fra kl. 24:00, og ikke have indtaget væske fra kl. 06:00 Kontraindikationer: Allergi overfor arginin. Bivirkninger: Generelt sjældne. Der kan forekomme Irritation/ubehag ved infusionsstedet. Meget sjældent forekommer kvalme og opkastning. Procedure: 1. Patienten møder kl. 08:00. Skal være fastende fra kl. 24:00, og ikke have indtaget væske fra kl. 06:00. 2. Pt. vejes. 3. Der anlægges et PVK i albuevene. 4. Under testen er patienten liggende på ryggen med hovedgærde eleveret til maksimalt 30 grader. 5. T=-30 min: - Måles BT og puls. 6. Volumen af Argininopløsning (0,5 g/kg) som skal anvendes klargøres: ArgHCl 100 g/L (10 %) dosis, svarende til 0,5g/kg kropsvægt udregnes: DOSIS(arginin): Kropsvægt x 0,5 g = _____g (max 40g) VOLUMEN(arginin): Dosis(arginin) x 10 ml/g = ______ ml 7. Argininopløsningen gøres klar til infusion over 30 min via dråbetæller. 8. T=0 min: - BT og puls (fra modsatte arm af infusion), - Der tages blodprøve mhp copeptin baseline værdi (NPU28405) samt væsketal. Blodprøvetagning starter med spildglas. 9. Infusion af arginin startes. 10. T=30 min: Måling af BT og puls (fra modsatte arm af infusion) 11. T=60 min: - Blodprøve (fra modsatte arm af infusion) mhp. måling af copeptin (NPU28405). Blodprøvetagning starter med spildglas. - BT og puls. Angående blodprøveglas: se PTB Fortolkning: 60 min værdi af copeptin > 5.2 pmol/l udelukker central diabetes insipidus. Værdier ≤ 3.0 pmol/l er forenelig med central diabetes insipidus Værdier af Copeptin mellem 3 - 5,2 er diagnostisk usikre. Resultater af arginin copeptin test drøftes ved konference (fortrinsvist lokal hypofysekonference) Skema: Tidstabel Arginin copeptin test 120122(skp).docx