Postoperative observationer af nyanlagt kolo- og ileostomi Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Målgrupper og anvendelsesområde Plejepersonale i sengeafdelingerne Definitioner En stomi er i denne forbindelse et stykke tarm, der er trukket ud på abdomen enten som enløbet eller dobbeltløbet (loopstomi). Den vil oftest være everteret (krænget om sig selv) og sutureret fast til huden. Hvis den ”blot” er trukket frem, kaldes det i daglig tale en skorstensstomi (ufashioneret). Fremgangsmåde En nyanlagt stomi observeres i hver vagt de første 3-4 døgn primært for vitalitet og funktion. Dvs. slimhinden er rød, varm og fugtig. Hvis den er grålig eller sort, er det tegn på iskæmi eller nekrose. Nekroser kan begrænse sig til overfladen af slimhinden eller til hele stomien, der kan være sort og kold. Hvis der er mistanke om, at den er nekrotisk ned under hudniveau, bør en læge tilkaldes for at vurdere situationen. Vha. et spidsglas i stomien og en lygte, kan man se om der er vital slimhinde indvendig. Hvis den er sort indvendig skal patienten reopereres og have trukket et nyt stykke tarm frem. Hvis der er områder på stomien med nekroser (overfladisk nekrose), observeres stomien. De forventes dog at blive afstødt i løbet af 1-4 uger og kræver ingen behandling. Det kan blive ildelugtende, mens nekroserne afstødes. Hvis slimhinden er rød og vital det første døgn, og når stomien begynder at fungere, er det tilstrækkeligt at observere for vitalitet x 1 i døgnet. Ellers bør det foregå i hver vagt. En skorstensstomi, er ikke rød fra starten undtagen måske i spidsen. Hvis den er varm og fungerer, betegnes den som vital. Den everterer sig selv i løbet af et par måneder. Funktion af stomi: Da narkosen medfører paralyse af parasympaticus, vil en kolostomi ofte ikke fungere, før der er gået 2-3 dage. En ileostomi vil oftest fungere inden for det første døgn postoperativt. Det er forventeligt i løbet af nogle uger, at en kolostomi vil fungere med helt normal afføring i mængde og konsistens. En ileostomi vil fungere med en blanding af vandtynd til tyk grødet afføring afhængig af kost og væskeindtag, medicin m.m. Et normalt output ligger mellem 600 – 1000 ml pr døgn. Da stomien som regel er ødematøs i starten, måles mindste og største diameter samt højde på stomien fra hud til laveste åbning. Målene noteres i SP med henblik på at kunne klippe en stomibandage til med rette hulstr. Ødemerne svinder i løbet af 4-8 uger. Det observeres om overgangen mellem hud og stomi er intakt. Suturerne opløses ad sig selv, men kan fjernes 10. postoperative dag. Hvis de bliver siddende, kan der i nogle tilfælde komme rifter i huden, når stomien bliver mindre. Vævet kan også hypergranulere omkring suturerne i huden og derved danne små knopper(granulomer). De kan vanskeliggøre rengøring og bandagering. Der kan ved nekrose, infektion eller måske andre årsager opstå separation helt eller delvist. Det er en cavitet, der opstår i den mucokutane overgang (mellem stomi og hud). Hvis fascien er intakt, rengøres defekten, og der bandageres til kanten eller den fyldes op med pasta eller en tætningsring. Der kan evt lægges alginat eller mikrofiber i caviteten først, hvis den er dyb. En separation vil hele ad sig selv. Det observeres, om stomien er beliggende på plane omgivelser, eller om der er folder i huden og eller indtrækninger omkring stomien. Dette sammenholdt med stomiens størrelse har betydning for valg af bandage. Patienten skal ved lækage altid vurderes siddende uden bandage på. Den peristomale hud observeres ved hvert bandageskift. Huden skal helst være intakt og reaktionsløs. Let rødme umiddelbart efter aftagning af klæberen er acceptabel. Ved vedvarende rødme, hudløshed, sår, kløe, svie og brændende fornemmelse, bør det overvejes om der skal ændres i behandling og bandagering. Jvf ”Peristomale hudproblemer” Ansvar og organisering Afdelingsledelsen, stomi-og afdelingssygeplejerskerne er ansvarlige for, at plejepersonalet uddannes til at varetage observationer ud fra ovenstående samt udbredelse og implementering af denne instruks i Afdeling for Mave, - Tarm, og Leversygdomme, Herlev- Gentofte Hospital. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bermark S, Melby BØ: Sår og sårbehandling – Kundal J. 2017: Stomi, sår og peristomale forandringer, Fadl, 1. udgave s 281-292 Burch J: Maintaining peristomal skin integrity, British Journal of Community Nursing, Jan 2018Vol. 23, Issue 1 Simekuhl Ndlovu: The complication of mucocutaneous separation after stoma surgery. Gastroentestinal Nursing, vol 13 no 2 March 2015 Zullkowski K, Ayello, EA, Stelton S: WCET International Ostomy Guideline, Perth, Australia, 2014 Bilag