Obstipation: vejledning i sygeplejeklinikken Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål - At sygeplejersken selvstændigt kan varetage vejledning og behandling af en patient som har fået stillet diagnosen obstipation - At forebygge obstipation gennem vejledning og information - At ensarte behandlingen - At behandling af patienter med obstipation er en individuel behandling, skønnet ud fra anamnese og alder. - At patienten får indblik og forståelse for egen compliance i forbindelse med behandling for obstipation Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker i Ambulatoriet Definitioner Obstipation: - Afføring hver 3 dag eller sjældnere - Besvær med at komme af med afføringen - Fornemmelse af ikke at have tømt tarmen - Afføringen er tør og knoldet - Nedsat appetit og eller kvalme - Smerter eller utilpashed i abdomen - Oppustet mave - Vandtynde diarre kan også være tegn til obstipation Fremgangsmåde Behandlingsmål - Symptomlindring - Forebygge senere gener/obstipation Fremgangsmåde: - Lægen henviser patienten til sygeplejerske mhp samtale omkring obstipation - Patienten er tilknyttet ambulatoriet og ringer grundet obstipation. - Sygeplejersken indhenter anamnese på patienten: Guide til spørgsmål - Diagnose på patienten - Hvor ofte har du afføring? - Hvor længe har dine afføringsproblemer stået på? - Har du besvær med at tømme tarmen? - Har du smerter i forbindelse med afføring? - Har du smerter i maven imellem afføringer? - Lindres dine smerter i maven ved afføring - Har du smerter ved endetarmen, rifter eller lign? - Har du observeret blod? - Har du ændrede vaner (motion, kost, medicin osv) - Er du påbegyndt ny medicin (feks jern, smertestillende, diuretika, psykofarmaka, betablokker, calcium antagonister) - Husker du at drikke nok væske? - Hvad er dine tidligere erfaringer med laksantia? Efter indhentning af anamnese: Sygeplejersken konkluderer, om hvorvidt patienten skal have per oral medicin, medicin til indføring i endetarmen eller en kombination (kombinations behandling er til mere akut obstipation). Sygeplejersken overvejer om patienten kan klare behandlingen af obstipation i hjemmet, om pt skal indlægges eller om hjemmesygeplejen skal tilknyttes. Valg af laksantia samt eksempler herpå: Pragmatisk bør startes med et billigt osmotisk virkende laksantia. Ved utilstrækkelig effekt kan skiftes til et peristaltik fremmede laksantia eller en kombinationsbehandling. Rectal virkende midler anvendes ved ophobning af afføring i rectum og skal formentlig herefter suppleres med et per oralt middel. Såfremt patienten har behov for peristaltik fremmende lægemiddel, skal dette ordineres af en læge. ###TABEL_1### Sygeplejersken skal være opmærksom på alarmsymptomer, så som: - Blødning per rectum: frisk eller gammel? - Ændrede afføringsvaner i mere end 4 uger - Omfang af abdomen smerter - Almensymptomer: uforklaret vægttab, dyspepsi og svækkelse - Er patienten kendt med stenoser i tarmen. - Har pt inflammation i tarmen? Ved tvivlstilfælde skal problemstillingen vendes med en læge. Hvis patienten har svær langvarig obstipations gener skal patienten drøftes eller indkaldes til samtale med læge mhp videre udredning i evt kirurgisk anal fysiologisk ambulatorium. Opfølgning: Det er enten lægens eller sygeplejerskens skøn, hvornår der skal foreligge en opfølgende samtale. Det kan være en telefonisk kontakt eller fremmøde tid i sygeplejerske ambulatoriet. Særligt fokus: Husk, at patienter som er obstiperet og som får gang i afføringen, IKKE skal stoppe behandlingen med afføringsmedicin, men fortsætte med en eller anden form for afføringsmiddel. Behandling af obstipation er en individuel behandling, som kræver stor medinddragelse af patienten. Patienten skal forstå, at regulering af mængden af afføringsmedicin er normalt, samt at de er bedst til selv at dosere mængden af afføringsmedicin, som der skal anvendes. Patientmateriale: - http://min.medicin.dk/ Husk mundtlig vejledning i mængde af medicin. - Forløbsskema ved obstipation. Findes på p-drev, under DA54R1D&M. (LINK..) Reguler din tarmfunktion ved forstoppelse, diarre eller ufrivillig afføring, udarbejdet af ###NAVN### med støtte fra Boehringer Ingelheim - Kostfibre til forebyggelse og behandling, udarbejdet af Herlev Hospital, De kliniske diætister - Irritabel tyktarm, udarbejdet af ###NAVN### - Ernæring og irritabel tyktarm, udarbejdet af ###NAVN### Tips og ideer til start af behandling ved obstipation, forud gået af anamnese og udelukkelse af alarm symptomer: Anvendelse af forløbsskema ved obstipation. Forløbsskemaet er både en oversigt for spl, men også for at synligøre overfor patienten, hvor problemet kan lægge, samt et redskab for patienten for at forudse obstipation. Patienten kan ved brug af skemaet få et overblik over afførings hyppighed samt indtagelse af laksantia. Movicol doseringsforslag: Start dosis er 1 til 3 breve Movicol pr dag indtil afføring er type 3 eller 4 på Bristolskalaen. Hvis dosis er 2 breve Movicol pr dag, anbefales det, at de 2 breve gives på én gang, enten morgen eller aften. Ved svær forstoppelse, kan der laves en kande med 8 breve Movicol, som patienten skal indtage over 4 til 6 timer. Dette kan gentages 3 dage i træk, herefter bør der findes en anden løsning. Efter svær forstoppelse og virkning af Movicol, kan der forekomme vandtynd afføring 1 til 2 gange, men behandlingen med Movicol skal stadigvæk fortsætte. Hvis afføringen sidder helt nede i endetarmen, kan der gives en mikrolax til udtømning. Ved køb: Tilskud til Movicol gives ved varig lidelse. Ved køb af en pakke med 100 stk Movicol breve, koster 1 brev 4 kr. Virkning Virker ved at binde vand i tarmens indhold og dermed blødgøre dette. Den afførende virkning indtræder sædvanligvis efter 12-24 timer. Ansvar og organisering Sygeplejersken har ansvaret for behandling i sygeplejerske klinikken under hensyntagen til ovennævnte forudsætninger og afgrænsninger, herunder ansvaret for at konferere patienter, hvor sygeplejersken skal gøre dette ifølge relevant instruks og timeline eller hvis sygeplejersken i øvrigt er i tvivl om vurdering og behandling af patienten. Ansvar for instrukser og timelines: Specialeansvarlig overlæge, dr. med. ###NAVN###. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil http://www.dsgh.dk/home/guidelines se under obstipation https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/tyktarm/forstoppelse/ https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/tyktarm/forstoppelse-hos-voksne/ Bilag