Columna fraktur - cervicalis, thoracalis og lumbalis Målgrupper og anvendelsesområde Ortopædkirurgiske læger i skadestue/akutmodtagelsen Herlev Gentofte Hospital Definitioner Ingen Fremgangsmåde Fraktura cervicalis DS12.2, -columna cervicalis 1 DS12.0 -columna cervicalis 2 DS12.1 -columna cervicalis 3-7 DS12.2 Indlæggelse. Ved mistanke om fraktur, eller såfremt diagnosen er radiologisk verificeret, lejres pt. på ryggen med stiv halskrave og sandsække på hver side af hovedet. Pt. roteres som en ”træstamme”. Såfremt der er tegn på medullær skade, kontaktes traumevagt på RH ###TELEFON###. Såfremt der ikke er tegn på medullær skade, men CT-verificeret fraktur sendes oplæg til RH Rygsektionen som ambulant intern henvisning til RH Rygkirurgi, Ortopædkirurgisk Klinik i SP. 1) HUSK: Neurologisk status inkl. perianal sensibilitet, sphinktertonus og sphinkterrefleks. 2) HUSK: Rgt. af C1-C7 i 2 planer inkl. ”open mouth“ (dens). 3) HUSK: Ved neurologisk påvirkning akut CT-skanning. Atlas fraktur: Halo-vest/transartikulær skruefiksation (afhænger af fraktur type). Dens fraktur: Konservativ/anterior skruefiksation med kanylerede skruer. C3-C7 fraktur: Denise 3 søjle teori. Ved læsion af midterste søjle betragtes frakturen som instabil. Instabilitet er derudover til stede ved: Kyfosevinkling >11° , sagital displacering > 3 mm, reduktion af forkant højde med over 25% og ved øget intervertebral afstand. Der gøres anterior dekompression og interkorporal spondylodese. Fraktura columna vertebralis thoracalis DS22.0,-fraktura columna vertebralis lumbalis DS32.0 Indlæggelse. CT-verificeret fraktur konfereres akut med ortopædkirurgisk bagvagt på RH tlf ###TELEFON### såfremt der er neurologiske udfaldssymptomer. Alternativt sendes oplæg til RH Rygsektionen i SP. Inddeling: Stabile frakturer: fraktur i forreste søjle med kompression mindre end 50% og mindre end 20 graders kyfosering. Instabile frakturer: fraktur i mere end 1 søjle (Denis 3-søjleinddeling). Ved fraktur i bagkanten af hvirvlen samt forøget pedikelafstand betragtes frakturen som instabil indtil CT-scanning er foretaget. Modtagelse af patienten: Alle patienter med rygtraume betragtes som havende en ustabil rygfraktur indtil det modsatte er bevist. Patienten lejres på skadelejet på fladt underlag uden elevation af hoved eller ben. Patienten vendes en bloc ved vurdering af kroppens bagside. Klinisk undersøgelse: Ved mistanke om rygfraktur foretages grundig klinisk undersøgelse inklusive vurdering af sensibilitet, reflekser, muskeltonus og kraft. Der foretages altid rectal eksploration med vurdering af sphincter tonus. Patienter mistænkt for columnafraktur har ofte andre konkurrerende læsioner og derfor kræver patienten en grundig undersøgelse af hele kroppen. Røntgenundersøgelse: Ved mistanke om brud på columna thoracolumbalis foretages røntgenundersøgelse af columna i 2 planer. Ved mistanke om instabil fraktur foretages CT-scanning af de relevante hvirvler samt hvirvlen ovenfor og nedenfor det aktuelle område. Ved mistanke om fraktur i columna cervicalis, se venligst separat instruks. Behandling: Osteoporosefraktur: ved frakturer opstået ved minimalt traume hos ældre patienter betragtes som osteoporosefrakturer og behandles, hvis der ikke er neurologiske udfald, med mobilisation under smertedække og eventuelt stofstøttekorset til smertelindring. Stabile frakturer: frakturer opstået efter relevant traume hos yngre personer med brud gennem kun 1 af de 3 søjler behandles primært konservativt med 3-punktskorset, hvis der ikke er kompression på mere end 50% eller 20 graders kyfosering. Hvis der er mere end 50% kompression samt over 20 graders kyfosering konfereres med bagvagten på Ort. Kir. RH. Instabile frakturer med eller uden neurologiske symptomer: ved fraktur i mere end 1 søjle, fraktur gennem bagkanten med afsmalning af intervertebralrummet eller forøget pedikelafstand konfereres patienten med bagvagten på Ort. Kir. RH, med henblik på overflytning. Hvis patienten ikke har neurologiske symptomer, overføres røntgenbillederne via iSite til vurdering med henblik på senere behandling. Ved neurologiske udfald foretages umiddelbart overflytning til Ort. Kir. RH efter forudgående aftale. Overflytning Overflytning til specialafdeling foregår liggende i seng med sengetransport. Ledsagelse er normalt ikke indiceret, hvis det udelukkende drejer sig om columnafraktur, men hvis der er konkurrerende lidelser, kan overflytning foregå med anæstesiledsagelse. Ansvar og organisering Det er afsnitsledelsens ansvar at implementere instruksen. Afdelingens læger har ansvar for at kende og anvende instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag