Krisehjælp efter oplevelse af belastende situationer i arbejdet Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Vejledningen skal sikre, at de ansatte får tilbudt den nødvendige systematiske bearbejdelse af oplevelsen, hvis de har været ude for en akut-situation af traumatisk eller voldsom karakter i deres arbejde. Situationen er enten blevet oplevet som en psykisk belastning eller der er risiko for at oplevelsen kan belaste psykisk i fremtiden. Formålet med vejledningen er at bidrage til, at den enkelte medarbejder får den information og omsorg, som medarbejderen har brug for af hensyn til den enkeltes velbefindende og udvikling, og til gavn for arbejdsmiljøet som helhed. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen henvender sig til sosu-assistenter, jordemødre og læger samt studerende på fødegangen og beskriver hvilke initiativer, der skal iværksættes i forbindelse med personalets oplevelse af en belastende situation. Det skal betragtes som et tilbud til medarbejderne at deltage i defusing og debriefing, ingen kan mod sin vilje tvinges til at deltage. De ansatte, der deltager, har tavshedspligt overfor 3. part. Definitioner Belastende situation: En hændelse, der er opstået i en arbejdssituation, som påvirker en enkelt eller en gruppe af medarbejdere i en grad, at det har eller kan have konsekvenser for den enkelte eller gruppen i fremtiden, arbejdsmæssigt eller privat. Defusing: Defusing er den første uformelle snak de involverede har. Tonen er anerkendende. Defusing giver deltagerne mulighed for at dele oplevelsen sammen og udveksle umiddelbare indtryk, således at de ikke forlader vagtperioden med uafklarede oplevelser. Samtidig med eller efter Defusing vurderes behovet for efterfølgende opfølgning, samtale, debriefing m.m. Tidsramme omkring 15 min. Defusing gennemføres umiddelbart efter oplevelsen og er kortvarig. Defusing afvikles som udgangspunkt af afdelingsjordemoderen på fødegangen med enkelte undtagelser: - massiv travlhed - hvor der ikke skønnes at være behov - eller hvor det vil være den implicerede afdeling, der overdrages ansvaret for afviklingen Debriefing/Faglig gennemgang: Debriefing er et formaliseret møde mellem de involverede parter, oftest i gruppe, hvor tanker, følelser og reaktioner tales grundigt igennem. Debriefing kan som faglig gennemgang medvirke til at give læring. Debriefing er af længere varighed og planlægges vanligvis mellem 1 og 5 døgn efter hændelsen. Debriefingen varetages i udgangspunktet af en psykolog fra ###NAVN### Healthcare via udviklingsafdelingen. Tidsramme halvanden til to timer. Deltagere er dem, som har været til stede under den aktuelle hændelse, der udløser debriefingen. Faglig gennemgang planlægges 1-2 uger efter hændelsen. Den faglige gennemgang varetages i udgangspunktet af en obstetrikker eller leder. Til stede her vil være aktuelle implicerede parter og ledere. Fremgangsmåde Defusing: Indenfor vagten skal der være mulighed for at der skabes rum og plads til at afholde en defusing. Hvis ikke medarbejderen selv får talt om oplevelsen, er det den ansvarshavende afdelingsjordemoder, der skal være opmærksom på behovet og og tage initiativ til en defusing inden vagtens ophør. Opmærksomhed på: - deltagelse af samarbejds og tværgående afdelinger fx. børneafdeling og anæstesiologisk eller OP - evt. omlæggelse af vagter for involveret personale - sikre medarbejderens sociale netværk, fx at medarbejderen ikke skal være alene hjemme - evt. aftaler om løbende kontakt med medarbejderen - formidle kontakt til uddannelsesansvarlige jordemødre, hvis det vedrører en jordemoderstuderende, fx. via mail - anbefale det involverede personale at nedskrive hændelsen med henblik på, hvad de tænkte og gjorde i situationen - afdelingsjordemoderen kan blive tovholder på færdiggørelse af papirer - medvirke til at sætte professionelle grænser for medarbejderen ###TABEL_1### Hvis defusing viser sig ikke at være tilstrækkeligt – måske for en enkelt af de involverede – kan en drøftelse med en kollega eller en leder være et mellemled inden man beslutter, om der skal finde debriefing sted. Det er afdelingsjordemoderens ansvar at orientere nærmeste leder efterfølgende, som så vil vurdere om der er behov for debriefing. Debriefing: Nærmeste leder vil organisere og aftale at tidspunkt med de involverede parter og sørge for at afsætte tilstrækkelig tid og at seancen kan foregå uforstyrret. Vi benytter Falck Healthcare via udviklingsafdelingen til at forestå og styre debriefingen. Om organisering af debriefing se Hospitalsvejledningen: Krisehjælp - Rekvirering af krisehjælp efter oplevelse af belastende situationer i arbejdet Lederen kan ved behov iværksætte øvrig krisehjælp ved psykolog via afdelingsledelsen. Ansvar og organisering Fremgår af ovenstående. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Krisehjælp - Rekvirering af krisehjælp efter oplevelse af belastende situationer i arbejdet Voldsforebyggelse, Håndtering af den voldelige patient eller pårørende Psykologisk rådgivning til ansatte i Region Hovedstaden Indrapportering af utilsigtet hændelse: Dansk patientsikkerhedsdatabase: https://dpsd.DPSD_Public Indrapportering af arbejdsskader via A-skade: https://askade Bilag Tilbud om Psykologisk Rådgivning - Information til medarbejdere i Region Hovedstaden.pdf