Graviditet og kost Formål At sikre at gravide tilbydes rådgivning om kost og kosttilskud under graviditeten. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledning omfatter jordemoderens kostvejledning af gravide i jordemoderkonsultationen. Herunder de officielle kostråd, information om vitamin- og mineraltilskud samt hensigtsmæssig vægtøgning under graviditeten. Målgruppen for jordemødrenes vejledning er raske gravide uden sygdomme, som kan have indflydelse på optagelse af næring, vitaminer og mineraler fra kosten. Andre grupper af gravide bør diskutere anbefalingerne med deres speciallæge eller praktiserende læge. Definitioner BMI: Body Mass Index. Fremgangsmåde Anbefalinger vedrørende kost - de 10 kostråd Gravide tilrådes at følge de 10 kostråd for at sikre et passende indtag af næringsstoffer. - Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. - Spis frugt og mange grønsager. - Spis mere fisk*. - Vælg fuldkorn. - Vælg magert kød og kødpålæg. - Vælg magre mejeriprodukter. - Spis mindre mættet fedt. - Spis mad med mindre salt. - Spis mindre sukker. - Drik vand. *Den gravide bør ikke spise mere end 100 gram om ugen fra store rovfisk pga. højt indhold af kviksølv. Kostrådene kan hjælpe den gravide til ikke at overskride den anbefalede vægtstigning under graviditeten. Der bør gøres opmærksom på, at på trods af et øget energibehov skal gravide ikke spise for to. Det kan derimod være hensigtsmæssigt med flere eller lidt større mellemmåltider fra andet trimester og frem til terminen. Anbefalede vægtstigning under graviditeten - Beregn BMI på sundhed.dk ###TABEL_1### Gravide anbefales at tage følgende kosttilskud under graviditeten Folsyre: 400 mikrogram dagligt fra graviditeten planlægges og de første 12 uger af graviditeten. Optimalt tages folsyre i tre måneder, før graviditeten indtræder.Tilskud af folsyre forebygger neuralrørsdefekter. Nogle kvinder tilrådes et tilskud på 5 mg (5000 mikrogram) folsyre dagligt fra graviditeten planlægges. Det gælder kvinder som har en øget risiko for, at få et barn med neuralrørsdefekt. Visse typer medicin, bl.a. epilepsimedicin, kan give en øget risiko. Det samme gælder, hvis den gravide lider af visse kroniske tarmsygdomme, sukkersyge, eller hvis der er set neuralrørsdefekt i den nærmeste familie. Denne dosi ordineres af en læge. Jern: 40-50 mg ferrojern dagligt fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten. Der bør ikke indtages en større dosis end den anbefalede, idet en højere koncentration kan hæmme optagelsen af andre stoffer i kroppen. Jerntilskud bør tages imellem måltiderne og gerne sammen med et glas juice (C-vitamin) for at sikre optimal absorption. Calcium, kaffe, te og kornprodukter hæmmer optagelsen af jern og bør således ikke indtages samtidig med jerntilskud. D-vitamin: 10 mikrogram D-vitamin dagligt gennem hele graviditeten. D-vitamin har betydning for fosterets vækst og knogleudvikling, og et tilstrækkeligt indtag kan ikke opnås gennem kosten alene. Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, da D-vitamin dannes i huden, når huden udsættes for sollys. D-vitamin findes i æg, mælkeprodukter, fede fisk og kød. Svær D-vitaminmangel er meget udbredt blandt tilslørede og mørkhudede kvinder. Det anbefales derfor at D-vitaminstatus undersøges. Ligeledes bør D-vitaminstatus undersøges hos gravide med øget hudpigmentering, gravide med Mb. Crohn, Colitis Ulcerosa, ventrikel- eller tarmresektion, lever- eller nyreinsufficiens, epileptikere i behandling med Fenytoin eller Carbamazepin eller multiparae (mere end 4) og kvinder med langvarige ammeperioder (over 10 måneder) jf. VIP D-vitamin og graviditet. Kalk (Calcium) gennem maden eller som kalktilskud: Gravide anbefales at drikke/spise ½ liter mælkeprodukter dagligt. Bør undgå upasteuriseret mælk og ost. Gravide der ikke drikker mælk eller spiser andre mælkeprodukter dagligt, anbefales et calcium tilskud på 500 mg dagligt gennem hele graviditeten. Multivitamin-mineral tablet til gravide: Alle gravide anbefales at tage en multivitamin-mineral tablet til gravide dagligt gennem hele graviditeten, den dækker behovet for folsyre og D-vitamin. Hvad gravide bør undgå at indtage gennem kosten A-vitamin Store mængder A-vitamin under graviditeten, kan give misdannelser hos fosteret. Gravide bør derfor ikke spise lever og levertran eller kosttilskud med et A-vitaminindhold højere end det anbefalede på 800 RE (800 mikrogram retinol) . Vigtigt at bemærke at dette først er en risiko ved et indtag af A-vitamin, som ligger langt over det anbefalede. Leverpostej kan godt spises i mindre mængder. Der er ingen risiko ved at spise gulerødder og andre grøntsager med højt indhold af betacaroten. Kviksølv og dioxin Kviksølv kan skade hjernens udvikling hos fostre. Store rovfisk, dette gælder tun, haj og gedde, kan have et højt indhold af kviksølv, hvorfor gravide bør undgå at spise disse rovfisk. Tun fra dåse må gerne spises, fordi de typisk bliver produceret af små tunfisk, som ikke indeholder høje koncentrationer af kviksølv. Det anbefales dog at begrænse indtaget af dåsetun til maksimalt 1 dåse tun om ugen. Det anbefales desuden at gravide højest spiser 125 g østersølaks om måneden, da disse har et højt indhold af dioxin. Koffein Gravide anbefales at undgå store mængder koffein, f.eks. i kaffe, te og cola da koffein i store mængder kan påvirke barnets vækst negativt. Gravide bør begrænse koffeinindtaget til 300 mg pr. dag. Dette svarer ca. til 2-3 kopper almindelig filterkaffe om dagen. OBS alle typer kaffe og te indeholder forskellig mængde koffein. Upasteuriserede mejeriprodukter (bløde oste og blåskimmeloste) Gravide anbefales at undgå upasteuriseret mælk og ost. I Danmark er upasteuriseret mælk kun tilladt ved direkte stalddørssalg, og al mælk i butikkerne er derfor risikofrit. Der er fundet tilfælde af bakterien Listeria i skimmeloste lavet på pasteuriseret mælk. Ofte vil forekomsten af Listeria stige, jo tættere osten er på sidste holdbarhedsdato, og gravide anbefales derfor at undgå skimmeloste tæt på sidste holdbarhedsdato. I graviditeten kan smitte med Listeria give milde sygdomssymptomer som feber og mavegener, men hos fostret, der endnu ikke har et færdigudviklet immunforsvar, kan bakterien være skadelig. Kødpålæg Da bakterien Listeria har gode vækstbetingelser i pålægsemballage anbefales gravide at undgå udskåret kød tæt på sidste holdbarhedsdato. Når pakken først er åbnet bør pålægget spises inden for to til tre dage. Dette begrænser risikoen for infektion med bakterien Listeria. Undgå listeria Den gravide vejledes i følgende køkkenråd - undgå listeria: - Skyl, kog eller gennemsteg madvarerne. - Vaske frugt og grønt grundigt. - Smid mad ud, der har overskredet "Sidste anvendelsesdato". - Holde temperaturen i køleskabet på højst 5 grader. - Husk at når emballagen er åbnet, har maden kortere holdbarhed. - Undgå rå mælk og oste fremstilet af rå mælk (upasteruriseret). Listeria kan være et problem ved fødevarer med lang holdbarhed ved køletemperatur. Man skal især være opmærksom på kødpålæg, koldrøget fisk, graved fisk og bløde oste. Rå mælk (upasteuriseret) kan også udgøre en risiko. Listeriose er en fødevarebåren sygdom forårsaget af bakterien Listeria monocytogenes. Det formodes, at de fleste mennesker af og til spiser mad, der indeholder Listeria, men man bliver oftest ikke syg eller kun let syg med influenzalignende symptomer eller gastroenteritis. Gravide er også i risiko for at blive smittet med Listeria, og infektionen kan overføres til det ufødte barn. Ofte er den gravide ikke selv alvorligt påvirket, men infektionen kan føre til abort/dødfødsel eller fødsel af børn, der er alvorligt syge med sepsis og/eller meningitis. Bakterien er udbredt i naturen og kan findes i bl.a. jord og vand, men den kan også findes i tarmfloraen hos både dyr og mennesker. Den kan forekomme i mange typer af rå og forarbejdede fødevarer som kød, kød- og fiskeprodukter, grøntsager, røgvarer, færdigretter samt produkter lavet af mælk. Bakterierne kan formere sig ved køleskabstemperatur, men dræbes ved opvarmning. Ansvar og organisering Jordemødre varetager en sundhedsfremmende og forbyggende indsats i forbindelse med rådgivning af gravide om kost og kosttilskud i jordemoderkonsultationen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen 2013. Sundhedsstyrelsen, 2. udgave, 1. oplæg 2013. - Miljø og Fødevareministeriets, Fødevarestyrelsen: Alt om kost, Mad, Måltider og Motion. - Miljø og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen: Kost til gravide - Ernæringsrådet: Kost til gravide. Rapport fra 2005. - EPI NYT om Listeriose 2006‐2013: Uge-18---2014---EPI-NYT.pdf - Sundhedsstyrelsen og komiteen for sundhedsoplysning: Sunde vaner før, under og efter graviditet. Sundhedsstyrelsen og komiteen for sundhedsoplysning, 7. udgave, 1. oplag, 2017. - Sundhedsstyrelsens Hjemmeside: Anbefalinger om Mad og Motion - Sundhedstilbud i kommuner over hele landet, Sundhed.dk Hospitals - og afdelings VIP dokumenter - D-vitamin og graviditet - Indledende vurdering, graviditet Bilag Sundhedsstyrelsen: Udgivelser om graviditet og små børn på andre sprog end dansk