Bemyndigelse til jordemødre og social- og sundhedsassistenter i Graviditet, Klinik 1 (Delegation) Formål Denne VIP beskriver medicin og procedurer, som jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter (SSA) i Graviditet, Klinik 1 har ordinationsret til, uanset om dette er begrundet i bemyndigelse eller - for jordemødres vedkommende - i Cirkulære for jordemodervirksomhed. For jordemødre og SSA'er, som samtidig har vagter på Fødegang eller Gravid- og Fødemodtagelse, gælder samtidig VIP: - Bemyndigelse til jordemødre, Gravidmodtagelse, fødeafsnit, jordemoderkonsultationer og jordemoderambulatorier (delegation) - Bemyndigelse til social og sundhedsassistenter på Gravidmodtagelse, Graviditet og Tab, Fødeklinik og Fødegangen (delegation) Ligeledes beskrives hvordan relevant oplæring i og tilsyn med udførelsen af delegerede opgaver foregår. Målgrupper og anvendelsesområde Jordemødre, sygeplejersker, SSA og lægesekretærer i Graviditet, Klinik 1. Definitioner Forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed: Omfatter opgaver, som i medfør af autorisationsloven er forbeholdt bestemte autoriserede sundhedspersoner at udføre, f.eks. ordination af receptpligtig medicin, anlæggelse af sonder, suturering, anlæggelse af IV adgang, mv. Delegere/delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed: Når en autoriseret sundhedsperson bemyndiger en anden person (medhjælp) til at udføre en opgave, der er forbeholdt den autoriserede sundhedsperson f.eks. til at behandle med udvalgte lægemidler eller udføre indgreb, f.eks. igangsættelse af fødsel. Videredelegation: I Region Hovedstaden må personer, der af cheflægen er bemyndigede til at udføre delegeret forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, ikke videredelegere den delegerede opgave til andre sundhedspersoner/faggrupper, jf regional VIP Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Bemyndigelse: Her samme betydning som delegation af opgaver forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Medicin dispensering: Ophældning, optrækning og blanding af medicin samt dosering Medicin administration: Udlevering og givning af medicin. Fremgangsmåde Lægemidler og retningsgivende VIP ###TABEL_1### Lægemiddelordination, dispensering og administration: ###TABEL_2### ###TABEL_3### Invasive procedurer og retningsgivende VIP ###TABEL_4### ###TABEL_5### Ordination af blodprøver og retningsgivende VIP: ###TABEL_6### Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlig for at sikre, at vejledningen er kendt og overholdes. Vicechefjordemoder i Graviditet, Klinik er generelt ansvarlig for at: - Sikre oplæring i de delegerede opgaver - Føre årligt tilsyn med at medarbejderne har de fornødne kompetencer til at varetage de delegerede opgaver, jf. regionale VIP: Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Specifikt hvad angår social- og sundhedsassistenter: - At den enkelte social- og sundhedsassistent er oplært og fortrolig med de delegerede opgaver, herunder: - Ved introduktion: - At kontrollere at social- og sundhedsassistenterne har gennemført det regionalt godkendte farmakologi-kursus. Hvis ikke, tilmeldes vedkommende, og orienteres om ikke at måtte dispensere eller administrere medicin før bestået kursus. - At gennemgå medicinpræparaternes placering i medicinrum med medarbejderen. - At medarbejderen er orienteret om, hvad præparaterne bruges til i afdelingen. - At medarbejderen har gennemgået undervisning i de invasive procedurer: - Blodprøvetagning. - Intramuskulære injektioner - Anlæggelse af PVK. - Anlæggelse af kateter á demeure. - At der er foretaget oplæring i de kliniske færdigheder social- og sundhedsassistenterne er bemyndiget til at varetage jf denne VIP. Dvs har deltaget i obligatorisk e-learning samt specifikt oplæring i: - Ordination, dispensering og administration af anti-D - Anafylaksi - erkendelse og behandling - At sikre at social- og sundhedsassistenterne får læring i kliniske situationer, før de selvstændigt kan vare tage dem - Observeret opgaverne, udført dem under supervision og derefter foretaget 3 gange selvstændig udførelse, under observation fra en jordemoder. Vicechefjordemoder er desuden ansvarlig for at det foretages årlig kontrol og evaluering af den enkeltes kompetencer: - At der udføres årligt tilsyn med den enkelte social- og sundhedsassistents udførsel af de delegerede opgaver: Foretage praktisk gennemgang af relevante VIP'er, bemyndigelse, kliniske færdigheder samt medicinkendskab. - At kompetencerne evalueres ved årlige medarbejderudviklingssamtaler og bliver dokumenteret i personalesagen. Medarbejdere, der bemyndiges til at udføre forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, har et selvstændigt ansvar for at frasige sig den forbeholdte opgave, hvis vedkommende ikke ser sig i stand til at udføre opgaven forsvarligt. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Cirkulære om jordemodervirksomhed - Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. Regionale og hospitals VIP'er: - Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed - Lægemiddelordination - Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler - Håndtering af intravenøse adgange, infusionsvæsker, hætteglas, ampuller, pumper mm - Lægemiddelordination - Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler Bilag