QA 09. Overvågede og kontrollerede områder. Afd. for Hjertesygdomme, Operation Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At sikre korrekt skiltning af overvågede og kontrollerede områder på Hjertemedicinsk afd. S, Operation, i overensstemmelse med BEK nr. 669 & 671 samt vejledninger fra SIS. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen finder anvendelse for røntgenanlæg og røntgengeneratorer på Hjertemedicinsk afd. S, Operation, og på COP 20. Definitioner MFE Medicinsk-fysisk ekspert SBK Strålebeskyttelseskoordinator SBE Strålebeskyttelsesekspert KAS Klinisk ansvarlig sundhedsperson SIS Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse Fremgangsmåde Særlige forhold for Hjertemedicinsk afd. S: Overvågede områder Et område med røntgenanlæg klassificeres som overvåget hvis en stråleudsat arbejdstager ved ophold i området kan modtage en effektiv helkropsdosis i intervallet 1 mSv/år – 6 mSv/år og/eller ækvivalent dosis til hud og ekstremiteter i intervallet 50 mSv/år – 150 mSv/år Overvågede områder med røntgenanlæg skal være skiltet med et advarselsskilt for ioniserende stråling efter gældende standard suppleret med følgende tekst: »Strålingsgenerator. OVERVÅGET OMRÅDE. Risiko for ekstern bestråling«. Ingen røntgenanlæg på Hjertemedicinsk afd. S er klassificeret som et overvåget område. Kontrollerede områder Et område med røntgenanlæg klassificeres som kontrolleret hvis en stråleudsat arbejdstager ved ophold i området kan modtage en effektiv helkropsdosis der er større end 6 mSv/år ækvivalent dosis til øjelinsen større end 15 mSv/år ækvivalent dosis til hud og ekstremiteter større end 150 mSv/år Kontrollerede områder med røntgenanlæg skal være skiltet med et advarselsskilt for ioniserende stråling efter gældende standard suppleret med følgende tekst: »Strålingsgenerator. KONTROLLERET OMRÅDE. Risiko for ekstern bestråling«. Alle røntgenanlæg på Hjertemedicinsk afd. S er klassificeret som et kontrolleret område. Advarselsskiltene opsættes ved offentlige indgange / døre til området eller ved indgangen til hvert røntgenanlæg på Hjertemedicinsk afd. S, afhængig af hvilken radiologisk risiko brugen af røntgenanlæggene udsætter personalet for. Den radiologiske risikos karakter og omfang vurderes af SBE. Alle røntgenanlæg besigtiges årligt for sikring af optimal strålebeskyttelse af personalet på afdelingen og generel radiologisk overvågning af arbejdspladser. Ansvar og organisering SBE har ansvar for korrekt klassificering af overvågede og kontrollerede områder. SBE og afdelingsledelsen har ansvar for skiltning med korrekte advarselsskilte af området. SBE har ansvar for den årlige besigtigelse af røntgenanlæggene. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bekendtgørelse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, BEK nr. 669 af 01/07/2019 Bekendtgørelse om brug af strålingsgeneratorer, BEK nr. 671 af 01/07/2019 Bilag