Hjertestop - beredskab ved Herlev-matriklen Formål At der ved Herlev Hospital findes et velorganiseret og kvalificeret beredskab, der kan tilkaldes ved hjertestop, og at alle medarbejdere har kendskab til dette. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen beskriver Herlev Hospitals hjertestopberedskab i de områder, hvor der foregår patientbehandling (sengetårn, behandlingsbygning, kvinde barn-Center, akuthus og pavilloner). Vejledningen beskriver hjertestop-holdets sammensætning til voksne og børn og kald ved traumepatient. Definitioner Klinisk hjertestop: En tilstand, hvor personen er bevidstløs, uden vejrtrækning og puls Hjertestop-hold: Hold bestående af anæstesisygeplejerske, anæstesilæge, kardiolog og portører, som er uddannet i at varetage avanceret hjertestopbehandling. Hjertestopholdet kan tilkaldes døgnets 24 timer. Fremgangsmåde Alarmering Hjertestop - alarmering Beredskab Hjertestop-hold hos voksne Hospitalet har 2 hjertestop-hold og kan tilkaldes til hjertestopkald på hele Herlev-matriklen (Fraset byggepladser) Hjertestop-hold I tilkaldes ved første hjertestop. Hjertestop- hold II kaldes når hjertestop- hold I allerede er aktiveret. Hvert hjertestop-hold består af - Læge fra kardiologisk/medicinsk afdeling, der er teamleder - Anæstesiologisk læge, der varetager luftvejshåndtering og etablering af intravenøs adgang - Anæstesisygeplejerske, som varetager luftvejshåndtering og ventilation i samarbejde med anæstesiologisk læge. Medbringer taske med intubationsudstyr og akutmedicin Hjertestop, udstyr til avanceret hjertestop behandling, placering og organisering - Portører, oftest to, som varetager hjertemassage og kommer med defibrillator. Derudover skal der ved hjertestop altid være en sygeplejerske fra patientens stamafdeling, der assisterer Hjertestop-holdet med medicinadministration efter ordination, samt med dokumentation af behandlingen. Stamafdelingens vagthavende læge skal tilkaldes af personalet. Hjertestop-hold hos børn Består udover ovennævnte af - Pædiater (Både mellemvagt og Bagvagt kaldes) Pædiatrisk bagvagt er Teamleder. - Anæstesiologisk bagvagt, som kaldes i vagten ud over anæstesiologisk forvagt. Teamlederen for Hjertestop-holdet har ansvaret for - Ledelse og koordinering af genoplivningsforsøget - Sikkerhed under genoplivningsforsøget - Afslutning af genoplivningsforsøget - Korrekt dokumentation i SP - Kommunikation med pårørende og andet sundhedspersonale - Ledelse og koordinering af behandling efter succesfuld genoplivning - Sikker overflytning til videre behandling - Debriefing af Hjertestopholdet Udstyr og placering Afdelingernes udstyr Herlev hospital har standard hjertestopvogne, som er ens i type og opbygning på alle afdelinger med indlagte patienter. Vognene er placeret efter gældende vejledning. Flere afdelinger i samme område kan deles om en hjertestopvogn. I pavilloner med patientbehandling er der hverken standard hjertevogne eller ilt og sug. Der anvendes Rubensballon i relevant størrelse ved opstart af basal genoplivning indtil hjertestopholdet kommer frem. Hjertestop-holdets udstyr Hjertestop, udstyr til avanceret hjertestop behandling, placering og organisering - Den ene portør er anvarlig for at medbringe Defibrillator-løbehjulet fra en af de 3 placeringer - eller - Den ene portøren er ansvarlig for at medbringe AED og blå taske med ilt/sug fra mødepunktet ud i pavillonen. Hospitalets "Hjertestop-portør-løbehjul" til avanceret genoplivning, som benyttes af hjertestopholdet kan ikke transporteres ud i pavillonerne. Dette bevirker at Zoll R-series defibrillatoren her kan erstattes af en Automatisk Ekstern Defibrillator, AED (Zoll AED Pro). Specielt Transport af patient fra pavillon Der rekvireres automatisk via ###TELEFON### en ambulance til alle akutte kald fra Pavilloner og på Terræn. Død patient - Patienten skal transporteres væk fra pavillonen i ambulance. - Såfremt transport skal rekvireres skal teamlederen bestille ambulancetransport uden lægeledsagelse – på AMK-vagtcentralen tlf. ###TELEFON### Levende patient - Patienten skal overflyttes til Akutmodtagelsen eller relevant afdeling i ambulance - Anæstesiolog og anæstesisygeplejerske, eller behandlingsansvarlig læge følger med patienten i ambulancen fra pavillon til akutmodtagelsen eller relevant afdeling. - Såfremt patienten skal overflyttes til andet hospital rekvirerer teamlederen (kardiologisk læge) akutlægen via AMK-vagtcentralen tlf. ###TELEFON### Uddannelse - Al uddannelse og re-certificering af klinisk personale ved hospitalet, i hjerte - lungeredning varetages af instruktører, der er uddannet og godkendt i henhold til Regionens hjertestopplan Ansvar og organisering Hospitalsdirektion og Afdelingsledelser er ansvarlige for implementering af denne vejledning. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Links Bilag -