Ventral hernie - anæstesi, Herlev matriklen Formål At sikre patienternes perioperative forløb gennemføres optimalt og er baseret på bedste evidens og organisationens rammer. Målgruppe og anvendelsesområde Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker på Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling - Herlev matriklen. Vejledningen beskriver den perioperative håndtering af patienter, som skal have lavet et ventral hernie med indsætning af et Prolene net eller en Goretex plade. Definitioner BT: BlodTryk MAP: Middel Arterie Pressure. PONV: Post Operative Nausea Vomiting. Fremgangsmåde Ventral hernie (med indsættelse af Prolene net eller Goretex plade). Forventet operationsvarighed 2-4 timer. Præoperativt Patienten præmedicineres i henhold til gældende VIP vejledning: Præoperativt, - vurdering, prøver og patientinformation inden anæstesi (voksne og børn). Patienten præmedicinres med smertepakke og kvalmeprofylakse af afd. V´s læger. Peroperativt Lejring: Rygleje. Kropsvarmen søges opretholdt med engangsvarmetæppe (upper body). Anæstesitype: I.v. anæstesi med propofol, fentanyl, rocuron og evt. epidural blokade med lav torakal placering (Th. 8-10). Konferer med kirurgen, hos nogle patienter lægges smertekatetre lokalt. Hvis epidural kateter ikke anlægges præoperativt pga. smertekateteranlæggelse ved kirurg, skal smertedækningen evalueres på Opvågningen, nogle patienter smertedækkes ikke tilstrækkeligt på katetrene og bør revurderes m.h.p. epiduralanlæggelse Respiratorisk: Patienten intuberes. Hæmodynamisk: Middel BT: tillades max. at falde 30% af udgangs MAP. ”Hjertesyge”, blandt andet hypertonikere, max. 20% fald i MAP. CVP måles ikke rutinemæssigt. Hgb > 4,5 mmol/l i henhold til transfusionsstandard. Hvis BT er for lavt og volumenstatus normal anvendes inotropi efter vanlige principper. Renalt: Der lægges rutinemæssigt blærekateter. Diurese helst ½ ml/kg/time ellers øges volumenindgift. Der anvendes ikke rutinemæssigt TD målingssæt. Væskebehandling: Der tilstræbes 0-balance. Der anvendes primært Ringer laktat - alterntivt Ringer acetat. Antibiotika: Efter ordination i SP. Postoperativt i opvågningen Respiratorisk: Iltbrille: SAT > 94% eller 2-3 l O2 via iltbrille. Se Respirationsinsufficiens - postoperativ forebyggelse og behandling, Herlev matriklen Gastrointestinalt: Duodenalsonde: nej. Frit per os efter evne. Mikrobiologisk: Der gives ikke rutinemæssigt antibiotika postoperativ. Væskebehandling: Væskebalance: der stiles mod 0-balance. Smertebehandling: Hvis der er anlagt epidural kateter: Epi-standardblanding (Bupivacain 2,5 mg/ml, Morfin 50 µg/ml) 4-8 ml/time, Paracetamol 1 g x 4. Hvis dette er insufficient suppl. med: Ketorolac 15-30 mg i.v. max. x 3 eller Morfin 0,05-0,20 mg/kg i.v. p.n. På stamafd.: Den påbegyndte smertebehandling på opvågningen fortsættes på stamafd. og eventuelt epiduralkatetret seponeres efter 3 døgn. Kvalme- og opkastning: Se Postoperativ kvalme og opkastning (PONV): Forebyggelse og behandling - voksne og børn Lejring: Krav til lejring: Rygleje eller sideleje. Forbinding: Observeres for gennemsivning og blødningskomplikationer. Forbindingsskrift: Oftest er der ”kun” Micropore på sårene. Herudover komprimerende/støttende forbinding. Skal helst lades urørt. Hvis nødvendigt at skifte – kontaktes kirurgen. Drænpleje: Funktionen af dræn sikres. Information til pt.: Patienten orienteres af kirurg om det operative resultat, når patienten er tilstrækkelig vågen eller dagen efter på stamafd. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen for Bedøvelse og Operation 1 og 4 er ansvarlig for gældende vejledning implementeres. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende til og efterleve gældende vejledning. Links Postoperativ og postanæstetisk observation af børn og voksne