Udskrivelse af dagkirurgiske patienter, Herlev matriklen Formål Vejledningen skal sikre en ensartet udskrivningsprocedure af dagkirurgiske patienter. Vejledningen beskriver den tværfaglige procedure i forbindelse med udskrivelse af patienter opereret i Bedøvelse og Operation 2. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen anvendes af læger og sygeplejersker i Bedøvelse og Operation 2. Definitioner Udskrivelseskriterier: Kriterier, der skal være opfyldt før patienten kan udskrives. Afvigelse fra kriterier skal forgå i samarbejde mellem plejeansvarlige sygeplejerske og anæstesilæge. Fremgangsmåde Sygeplejersken kan selvstændigt udskrive patienter fra 18 år, når følgende udskrivelseskriterier er opfyldt: DASAIM har udviklet postoperative scorekriterier (DASAIM's udskrivelseskriterier), gældende for patienter, som er 15 år eller derover, til beskrivelse af det postoperative forløb, bestående af delscore på 10 definerede fysiologiske parametre. - Kredsløb: Der skal foreligge et stabilt og et for patienten normalt blodtryk, puls og respiration i mindst en time. Patienter, der ikke rutinemæssigt er monitoreret postoperativt dvs. efter lokal anæstesi og remifentanil-propofol sedation med eller uden lokal anæstesi, kan udskrives, når de øvrige udskrivningskriterier er opfyldt. Remifentanil-propofol sedering til patienter Remifentanil-propofol sedering til patienter i Bedøvelse og Operation 2, Herlev matriklen - Cerebralt: Patienten skal være klar og orienteret i tid og sted. - Respiratorisk: Patienten skal have en saturation på SpO2 > 94 uden O2-tilskud eller SpO2 på habituelt niveau uden O2-tilskud. - Mobilisering/svimmelhed: Patienten skal være fuldt selvhjulpen. Der må kun være lettere grad af svimmelhed, som ikke forhindrer almindelig gang. Ved lettere grad af svimmelhed kan patienten transporteres i kørestol enten af pårørende eller en sygeplejerske til bil/taxa. - Kvalme/opkastning: Der må kun være lettere grad af kvalme og opkastninger, som kan behandles hjemme med tabletter. - Smerter: Patienten kan udskrives med smerter af lettere grad der kan behandles hjemme med tabletter. Smertebehandling til voksne i Bedøvelse og Operation 2, Herlev matriklen Børn i Bedøvelse og Operation 2. Præmedicinering, anæstesi og smertebehandling, Herlev matriklen - Blødning: - ingen større gennemsivning af forbinding. - ingen større vaginal blødning (< vanlig menstruationsblødning). - ingen blodig urin, dvs. urinen må ikke være mere end rosé farvet og skal være uden større koagler. - ingen anal blødning, dvs. ingen større koagler eller sivblødning. - Vandladning: Patienter, der har været i generel anæstesi eller spinal analgesi skal som hovedregel have haft vandladning inden udskrivelse. Undtagelsesvis kan patienten dog udskrives uden vandladning såfremt blærescanning viser et blærevolumen < 150ml, og patienten er grundigt indformeret om relevante forholdsregler. Efter spinal anæstesi skal patienten kunne lade vandet med residualurin < 150 ml. Patienter, der hjemsendes før vandladning skal have modtaget information om symptomer ved blæreretention. Desuden skal patienten informeres om at henvende sig i skadestuen ved blæreretention. - Vandladningsprocedure for urogynækologiske patienter: Efter operation for vaginalprolaps (for- og bagvægsplastik samt Manchester) og stressinkontinens (TVT og Bulking) skal patienterne have vandladningsregime, det vil sige spontan vandladning på >100 ml og herefter residualurin på <150 ml. Hvis blæretømning ikke er sufficient, kan der ved vaginalplastik samt TVT anlægges KAD, se vejledning Insufficient blæretømning efter vaginal prolapsoperation i Dagkirurgisk regi og patienten kan udskrives med dette. Efter Bulking må der ikke anlægges KAD (kun SIK/RIK) idet anlæggelse af KAD kan ødelægge operationen. Patienten indlægges på G140323, såfremt blæretømning ikke er sufficient, når afdelingen lukker. - Information og vejledning: Patienten skal have udleveret skriftlig information samt være mundtligt informeret og vejledt af relevante personer i forhold til det operative indgreb af: - kirurg - sygeplejerske - evt. anæstesilæge Øvrig procedure omkring udskrivelse af dagkirurgisk patient: - Behov for hjemmesygeplejerske: Hjemmesygeplejersken kontaktes før patienten udskrives mhp. aftale om tidspunkt for første besøg hos patienten. Der dokumenteres i Sundhedsplatformen i navigatoren "opvågning til hjem", "vejl/aftaler", klik på "hjemmesygepleje arrangeret" samt skrives "plejenotat" til hjemmesygeplejerske. - Patienter med behov for opsyn i hjemmet: Patienter, hvor der er et krav om en habil voksen person hjemmet til næste dags morgen, er børn under 18 år, patienter der har gennemgået laparoskopisk indgreb, patienter der har fået anlagt unilateralt nerveblok. - Hjemtransport: Patienter der har været i generel anæstesi eller sedation skal køres hjem i bil eller taxa, og patienterne må i de efterfølgende 24 timer ikke selv køre bil. Hvis udskrivende sygeplejerske skønner, at patienten ikke kan være hjemme uden opsyn og dette opsyn ikke kan etableres, indlægges patienten på sengeafdeling. Opfylder pt. ikke dagkir. udskrivelse, og derfor skal indlægge oprettes et plejenotat, hvor SmartPhrase "indlæggelsefradagkir" anvendes. Dokumentation ved udskrivelse: I forbindelse med patientens udskrivelse, dokumenteres i Sundhedsplatformen i navigatoren "opvågning til hjem" om patienten opfylder udskrivelseskriterierne, klik på "dagkir. udskr" Præ- og postoperativ dokumentation i SP, Herlev matriklen I tilfælde af, at patienten ønsker udskrivelse uden at kriterierne er opfyldt, skal dette dokumenteres i "plejenotat". Patienten udskrives i Sundhedsplatformen senest 2 timer efter udskrivelse. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen er ansvarlig for, at relevant personale er bekendt med vejledningen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Modtagelse af patienter til dagkirurgi på operationsdagen, Herlev matriklen Smertebehandling til voksne i Bedøvelse og Operation 2, Herlev matriklen Børn i Bedøvelse og Operation 2. Præmedicinering, anæstesi og smertebehandling, Herlev matriklen Postoperativ observation i forbindelse med dagkirurgi, Herlev matriklen Remifentanil-propofol sedering til patienter i Bedøvelse og Operation 2, Herlev matriklen DASAIM's udskrivelseskriterier Insufficient blæretømning efter vaginal prolapsoperation i Dagkirurgisk regi Præ- og postoperativ dokumentation i SP, Herlev matriklen Akkrediteringsstandarder Bilag