Arbejdsmiljø i relation til lejring af patient i stensnitleje, Herlev matriklen Målgrupper og anvendelsesområde: Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Vejledningen skal sikre optimalt arbejdsmiljø for anæstesi og operationspersonale,som skal forflytte patienter under anæstesi og operation. Målgrupper og anvendelsesområde Operations- og anæstesipersonale på afdeling for Bedøvelse og Operation 1 og 4, Herlev matriklen Vejledningen beskriver den praktiske arbejdsprocessen ved lejring af patienter i stensnitsleje, før anæstesiindledning. Fremgangsmåde Modtagelse af patient i afd. H hvor patienterne skal lejres i stensnitleje til f.eks. TUR-B, TUR-P, JJ-kath, Ureteroskopier, Ureterstenfjernelse. Baggrund På grund af stærkt ryg-belastende arbejdsstillinger for operationspersonalet i det urologiske speciale, vil nogle patienter fra afd. H med fordel kunne lejres i stensnitsleje inden de sover. Lejring af patient i gynækologisk leje, Herlev matriklen Det indebærer opmærksomhed på - Patientsikkerhed, i forhold til patienten er med i eget forløb; det skåner patientens ryg, hofter, knæ og arme, og er med til at sikre, patienten ikke får lejringskomplikationer. - Patientsikkerhed i forhold til luftvejshåndtering - Mindre slid for operationspersonalet (dårlige arbejdsstillinger , mange løft pr. dag - dårlige rygge) - Fokus på anæstetistens arbejdsstilling - Håndtering af patientens blufærdighed - Forkortet anæstesi/ indledningtid - Forkortet patienttid på operationsstuen som helhed, da man ikke skal bruge ekstra tid på af og påsætning af benstøtterne – ( incl. ventetid på at lejes føres op og ned!) Procedure - Patienten går ind på stuen, stiller sig i fodenden på fodskammel og sætter sig på lejet - lægger sig derefter på lejet samtidig med at personalet støtter benene og lægger dem op i fodstøvlerne. - Underbenklæder tages af det ene ben under tæppet. Tæppet svøbes derefter omkring patientens sæde og lår. - Personalet sikrer sig at patienten ligger langt nok nede på lejet så operatøren kan arbejde. - Patienten spørges om smerter i ryg, hofter, lænd, knæ, fødder - herefter informeres patienten om - at lige inden sovemedicinen gives, føres benene op i den stilling som patienten skal ligge i under undersøgelsen/operationen. Kan vedkommende ligge sådan uden smerter eller skal der lige rettes til ? - Hvis patienten køres ind og skal forflyttes(m/u forflytnings board), bibeholdes benstøvlen på sengesiden (dynen lægges over ”knolden”der hvor benstøvlen sættes på lejet og patienten forflyttes. Personalet der er placeret i ben-enden understøtter benene og bruger ikke kræfter. - Det sikres sammen med anæstetisten, at også dennes arbejdsbetingelser er optimale, både i forhold til sikker luftvejshåndtering og arbejdsstilling. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen for Bedøvelse og Operation 1 og 4 er ansvarlig for inplementering af gældende instruks. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og efterleve gældende instruks. Anæstetisten er ansvarlig for, at sikre optimal lejring i forhold til sikker luftvejshåndtering. Operationsteamet er ansvarlig for at sikre optimal lejring i henhold til gældende vejledning. Lejring af patient i gynækologisk leje, Herlev matriklen