Mærkning af lægemidler på operationsstuer

Målgrupper og anvendelsesområde
Anæstesilæger og -sygeplejersker på Central operationsgang, Gentofte Hospital.
Formål:
- at sikre identifikation af patient og lægemiddel i forbindelse med anæstesi
- at forebygge utilsigtede hændelser ved forveksling af lægemidler.

Definitioner
Ingen.

Fremgangsmåde
Den generelle regel er, at en injektionssprøjte eller infusionspose med tilsat medicin, hvis indhold ikke anvendes i umiddelbar tilslutning til optrækning af hætteglas/ampul, skal være mærket med:
- Patientens navn
- Cpr-nummer
- Lægemidlets navn
- Opløsningsmiddel
- Opløsningens styrke (mg/ml eller enheder/ml)
- Indgiftshastighed (hvor der er tale om en konstant hastighed)
- Administrationsvej
- Dato og klokkeslæt for fremstilling/optrækning
- Holdbarhed for lægemidlet (dato og klokkeslæt)
- Signatur.
Dette gælder også for medicin, der trækkes op uden for anæstesirummet. Denne medicin skal mærkes med dato og tidspunkt for optrækningen.

Undtagelse fra generel regel:
Når særlige forhold gør sig gældende, fx i forbindelse med anæstesi, er det Sundhedsstyrelsens opfattelse, at denne generelle regel kan fraviges.
Det kan være på en operationsstue, hvori der kun befinder sig én patient, og hvor de optrukne præparater kasseres efter afslutningen af den pågældende anæstesi. Ved en anæstesi er det oftest ikke muligt på forhånd at angive dosis og tidspunkt for anvendelse.
Såfremt det er sikret, at kun den patient, som præparatet er tiltænkt, kan få indgivet præparatet, kan det undlades at mærke injektionssprøjter med patientens identitetsoplysninger.
De optrukne præparater skal dog som minimum altid mærkes med:
- Lægemidlets navn
- Styrke/koncentration
- Initialer på den sundhedsperson der har trukket præparaterne op
- Dato og klokkeslæt
Efter endt anæstesi kasseres alle optrukne delvist brugte præparater og sprøjter.

Ubrugte optrukne sprøjter eller infusionposer tilsat medicin skal opbevares i aflåst skuffe, indtil de skal anvendes ved næste operation.

Ansvar og organisering
Anæstesilæger og -sygeplejersker er forpligtet til at følge gældende retningslinjer på området.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 9429 af 30/06/2006 om ordination og håndtering af lægemidler (Til læger, plejepersonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der medvirker ved medicinhåndtering)
- Vejledning nr. 10243 af 29/11/2007 om mærkning af medicin på anæstesiafdelinger
- Sundhedsministeriets Lovbekendtgørelse nr. 877 af 04/08/2011. Om autorisations af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisationsloven) med senere ændringer
- Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 38 18/06/2008 om ordination af afhængighedsskabende stoffer
- Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1222 af 07/12/2005 om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner
- Lægemiddelstyrelsens Bekendtgørelse nr. 80 af 05/02/2003 om dosisdispensering af lægemidler.
- Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 1373 af 12/12/2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætister, kliniske tandteknikernes, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)
- Sundhedsstyrelsens brev til anæstesiafdelinger om mærkning af optrukken medicin, august 2007
- Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 60258 af 01/05/1998 om identifikation af patienter og anden sikring imod forvekslinger i sundhedsvæsenet
- Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 665 af 14.09.1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.
- Lægemiddelstyrelsens Bekendtgørelse nr. 155 af 20/02/2007 om recepter
- Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 954. af 23/10/2000 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v.
Regionale vejledninger:
- Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler

Bilag
Ingen.