Træningsudstyr anvendt til genoptræning af voksne patienter med erhvervet hjerneskade Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At kvalitetssikre træningen ved anvendelse af vippeleje og vægtaflastet gangbåndstræning ved brug af Lite Gait til patienter med erhvervet hjerneskade samt at opnå højst mulig patientsikkerhed ved at sikre en korrekt og forsvarlig anvendelse af træningsredskaberne. Målgrupper og anvendelsesområde Fysioterapeuter, som varetager genoptræning af patienter med erhvervet hjerneskade Definitioner Vippeleje: Et briksleje/træningsleje, der elektronisk kan bringes til vertikal stilling og hvor patienterne er spændt fast til lejet med bælter. Vægtaflastet gangbåndstræning: Træning af gang på et gangbånd, hvor hastighed og hældning kan reguleres samtidig med at kropsvægten er aflastet i forhold til underekstremiteterne. Lite Gait: Træningsredskab med lift og harnessophæng Pack: Firkanten pude i fast skum, som findes i forskellige størrelser. Fremgangsmåde Vippeleje Formål At opnå tidlig mobilisering under sikkerhedsmæssige forsvarlige foranstaltninger og hvor træningen har til hensigt at stimulere til øget arousal, øget kropsbevidsthed, øget muskelaktivitet i underekstremiteterne og bedre den respiratoriske funktion. Endvidere fremme postural kontrol, øge vægtbæring og forebygge kontrakturer i underekstremiterne samt træne muskelstyrken i underekstremiteterne. Anvendelse Indikation for anvendelse af vippeleje i behandlingsforløbet: - nedsat arouselniveau - nedsat truncuskontrol - ingen eller svær nedsat stand- og gangfunktion - respiratoriske problemstillinger Kontraindikationer: - Blødningspatienter eller patienter med svær hjerneskade indenfor de første par dage efter onset - det skal drøftes med læge, om hvorvidt patienten kan mobiliseres. Maximal belastning på vippelejet er 180kg. Instruktion til anvendelse og betjening af vippeleje er beskrevet i bilag. Under genoptræningsforløbet tager fysioterapeuten løbende stilling til, om patienten vil kunne profitere af behandlingsintervention med anvendelse af vippeleje. Inden opstart af træning i vippelejet med patienter med ustabilt blodtryk og/eller synkope rådfører fysioterapeuten sig med behandlingsansvarlige læge i forhold til om træningen eventuelt kan være kontraindiceret. Træningsmuligheder Træningen tilrettelæggelses med udgangspunkt i patientens problemstilling og med henblik på, at få patienten til at deltage aktivt i træningen. Patienterne kan med fordel udføre aktiviteter som ballon- og boldspil, solitairespil samt rækkeøvelser eller kast/gribe øvelser med fx ærteposer. Afhængig af formål med øvelsen og aktivitet i afficeret OE anvendes denne som udgangspunkt i aktiviteterne. Spejl kan anvendes som feedback til patienten og fysioterapeut ift. eventuel midtlinjeforskydning eller tendens til at skubbe sig til den ene af siderne. Bælterne kan med fordel løsnes for at stimulere til øget muskelaktivitet og ved specifik træning af truncuskontrol, fx ved række øvelser, hvor brystbæltet kan løsnes, så patienten får et større bevægelsesudslag. Ved specifk træning af vægtbæring og muskelaktivering/styrke kan bæltet omkring knæene løsnes med henblik på at træne fleksion/ekstensions bevægelser. Hældningen af vippelejet kan bruges ift pro- og regrediering af øvelserne ift grad af vægtbæring samt tyngdepunktspåvirkning ift. truncuskontrol. Det er vigtigt, at patienterne under træningen har fuld fodkontakt på fodpladerne for at sikre en neutral udgangsstilling og for at forebygge kontrakturer i lægmuskulaturen. Vægtaflastet gangbåndstræning ved brug af Lite Gait Formål At opnå tidlig mobilisering til patienter med erhvervet hjerneskade med udgangspunkt i den foreliggende evidens omkring hjernens plasticitet og vægtaflastet gangbåndstræning samt at forbedre gangfunktionen i forhold til ganghastighed, gangudholdenhed og balance. At skabe sikkerhed i gangtræningen til de patienter, som endnu ikke har en selvstændig gangfunktion med/uden hjælpemiddel. Anvendelse Vægtaflastet gangbåndstræning anvendes til patienter med selvstændig siddende steady state balance, hvor stand - og gangfunktion er nedsat eller til patienter, hvor den neuro- og kardiovaskulære udholdenhed skal trænes under sikre og forsvarlige rammer. Patienter, som er kardiovaskulære ustabile, bør altid konfereres med den behandlingsansvarlige læge inden opstart af træning. Lite Gait kan anvendes til patienter som maximalt vejer 175kg. Instruktion til vægtaflastet gangbåndstræning ved brug af Lite Gait er beskrevet i bilag. Under genoptræningsforløbet tager fysioterapeuten løbende stilling til, om patienten vil kunne profitere af behandlingsintervention med vægtaflastet gangbåndstræning. Træningsmuligheder Træning tilretteslægges ud fra patientens funktionsevne og følgende start indstilling kan anvendes og tilpasses patienten første gang patienten træner vægtaflastet gangbåndstræning: Vægtaflastning på 30-40 procent af kropsvægten og med en starthstighed på 1,5-2,0 km/t. Ved behov for ekstern støtte kan der anvendes forskellige hjælpeanstaltninger som ankelbandage og fiksering af afficeret arm og hånd. Patienten kan have behov for fysisk og verbal guidning undervejs. Træningen kan pro- og regredieres ved at ændre på vægtaflastningen, ganghastigheden og graden af ekstern støtte og fiksering. I forhold til at sikre mange repetitioner i træningen anbefales det, at graden af vægtaflastning bibeholdes indtil patienten går med 4-6km/t (normal ganghastighed), hvorefter vægtaflastningen gradvis mindskes mens ganghastigheden bibeholdes. Dokumentation af behandlingen Træningsinterventionen dokumenteres i forhold til indstillinger af udstyret, intensiteten af interventionen, patientens reaktion på træningen, herunder motivation for træningsformen fremadrettet. Dokumentationen foregår jf hospitalets vejledning om Journalføring på Herlev Hospital. Oplæring Ved oplæring anvendes skema omkring praksiskompetancer ved brug af medicoteknisk udstyr (se bilag) Vippelejet Fysioterapeuten introduceres af en erfaren kollega ift. anvendelse af vippelejet og træningsmulighederne. Efterfølgende er fysioterapeuten med som assistent ved to træningsseancer. For at opnå godkendelse af selvstændig intervention udfører fysioterapeuten to træningsseancer under supervision af en erfaren kollega. Herefter vises en intervention uden behov for supervision. Vægtaflastet gangbåndstræning ved brug af Lite Gait Fysioterapeuten introduceres af en erfaren kollega i forhold til, hvordan vægtaflastet gangbåndstræning foregå. Herunder de praktiske omstændigheder omkring udvælgelse og påsætning af harness, hvordan patienten hjælpes op i Lite Gait samt at fysioterapeuten selv afprøver, hvordan det er at træne i Lite Gait. Fysioterapeuten er efterfølgende med som assistent i to træningsseancer med en patient med standfunktion og tre træningsseancer med en patient uden standfunktion, hvorefter fysioterapeuten selvstændigt varetager træningen under supervision af erfaren kollega i to træningsseancer for henholdsvis en patient med og uden standfunktion. Såfremt den superviserende kollega vurderer, at fysioterapeuten kan varetage træningen uden yderligere supervision afsluttes oplæringsperioden og ellers fortsættes denne indtil fysioterapeuten selvstændig kan varetage træningen. Rengøring Efter endt brug rengøres al træningsudstyret inkl. bælter med gul wet wipe. Ansvar og organisering - Den behandlingsansvarlige fysioterapeut er ansvarlig for at overholde vejledningen og sikre korrekt anvendelse af det medicotekninske træningsudstyr. - Afdelingsfysioterapeuten og den fysioterapeut faglige specialist er ansvarlig for implementering af denne vejledning. - Afdelingsfysioterapeuten, den fysioterapeut faglige specialist samt den introduktionsansvarlige fysioterapeut er ansvarlig for at sikre oplæring i brugen af medicotekninsk udstyr - Den behandlingsansvarlige fysioterapeut har ansvar for at vurdere og rekvirere den nødvendige hjælp/hjælpere og sikre, at nærværsknappen er tændt under behandling/dect telefon er medbragt. - Den behandlingsansvarlige fysioterapeut har ansvar for at observere patienten under behandlingsseancen - Den behandlingsansvarlige fysioterapeut har ansvar for at rengøre træningsudstyret efter endt behandling - Den behandlingsansvarlige fysioterapeut har ansvar for at dokumenterer behandlingen Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Dansk Selskab for Apopleksi. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. 2009:1-100. http://www.sst.dk/publ/Publ2010/Andre/ReferenceprogramApopleksiDSFA.pdf Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. 2011: 1-98. http://www.sst.dk/publ/Publ2011/BOS/Hjernetraume/ForloebsprogramVoksneHjernetraume.pdf Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation. Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation, 2011; 13(1). http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2011/MTV/Hjerneskaderehabilitering/Hjerneskaderehabilitering.pdf Solopova IA, Tihonova DY, Grishin AA, Ivanenko YP. Assisted leg displacements and progressive loading by a tilt table combined with FES promote gait recovery in acute stroke. NeuroRehabilitation. 2011;29:67-77. Robinson W, Smith R, Aung O, Ada L. No difference between wearing a night splint and standing on a tilt table in preventing ankle contracture early after stroke: a randomised trial. Australien Journal of Physiotherapy. 2008;54:33-8. Bohannon RW, Larkin PA. Passic Ankle Dorsiflexion Increases in Patients After a Regimen of Tilt Table-Wedge Board Standing. A Clinical Report. Physical Therapy. 1985;65(11):1676-8. Chang A, Boots R, Hodges Pand Paratz: Standing with assistance of a tilt table in intensive care: A survey of Australian physiotherapy practice. Australian Journal of Physiotherapy. (2004). 50:51-54. Carr J, Shepherd R. Stroke rehabilitation: Guidelines for exercise and training to optimize motor performance. 2003. London: Butterworth-Heinemann. Diserens K, Michel P, Bogousslavsky J. Early mobilisation after stroke. Cerebrovascular Dis. 2006;22:183-90 Lamontagne A, Fung J. Faster is better: implications for speed-intensive gait training after stroke. Stroke. 2004 ;35(11):2543-8. Epub 2004 Oct 7. Moseley AM. Treadmill training and body weight support for walking after stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2005 Oct 19;(4):CD002840. Review. Jørgensen JR, Bech-Pedersen DT, Zeeman P et al. Effect of Intensive Outpatient Physical Training on Gait Performance and Cardiovascular Health in People With Hemiparesis After Stroke. Physical Therapy. 2010;90(4) Bilag Instruktion til vægtaflastetgangbåndstræning ved brug af Lite Gait.pdf Instruktion til anvendelse og betjening af vippeleje.pdf