Sygeplejestuderendes deltagelse i medicinhåndtering Formål De studerende skal med stigende ansvar og kompetence under vejledning uddannes til at varetage sygeplejerskens funktioner i forhold til medicinhåndtering. Målgrupper og anvendelsesområde Kliniske undervisere, kliniske vejledere, sygeplejersker, sygeplejestuderende og områdeledelser. Definitioner Medicinhåndtering: Alle procedurer, der foretages med medicin, efter at apoteket har udleveret det. Dispensering: De processer, hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt evt. tilsætter et middel til opløsning eller blanding. Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til patientens indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af patienten. Konstant opsyn: Den kliniske vejleder eller sygeplejersken skal være til stede og holde opsyn med udførelsen af den studerendes medicinhåndtering. Under vejledning: Den kliniske vejleder identificerer og opfylder behovet for før-, under- og eftervejledning, evt. ved brug af LUNA-kort (se under Referencer). Sygeplejersken skal sikre sig, at den studerende har den fornødne viden og kompetence til at udføre opgaven selvstændigt eller under konstant opsyn. Uanset om det er under vejledning eller konstant opsyn handler den studerende under den kliniske vejleder/ sygeplejerskes ansvar. Fremgangsmåde De studerende tildeles adgang til Sundhedsplatformen (SP) og dermed medicinmodulet MDA (Medicin, Dispensering og Administration) og følger reglerne for kontrasignering. Inden første studiesamtale uploader den studerende dokumentationsark fra tidligere kliniske perioder i praktikportalen i en samlet PDF-fil. Ved 1. studiesamtale aftales det med klinisk vejleder/ underviser, hvilke opgaver i relation til medicinhåndtering der er relevante at øve på det afsnit, den studerende er i klinik, ud fra de uploadede dokumentationsark og læringsudbyttet fra semestret. Plan for arbejdet med medicinhåndtering dokumenteres i studieplanen (se "Logbog i medicinhåndtering" under Referencer). Adgang til medicinrum 5. og 6. semester sygeplejestuderende tildeles adgang til medicinrum via deres ID-kort. Generelt omkring introduktionen Klinisk underviser De studerende introduceres af den kliniske underviser til medicinhåndteringsprocesser med fokus på lovgivning, retningslinjer, arbejdsmiljø og patientsikkerhed (se "Logbog i medicinhåndtering" (Medicineringsprocessen s. 4) under Referencer. Klinisk vejleder/ sygeplejerske De studerende oplæres af klinisk vejleder eller sygeplejerske i afsnittets medicinhåndteringsprocesser, farmakologi, anvendte præparater og administrationsformer. Medicinhåndtering på 1. semester Den studerende skal have mulighed for at deltage og træne medicinhåndtering knyttet til semestret (se Semesterbeskrivelser under Referencer) Den studerende deltager i medicinadministrationsprocessen ved at deltage i plejen af patienter, observerer sygeplejersken udføre medicinadministration og dispensering samt deltager i observation af patienten i forhold til medicinens virkninger og bivirkninger. Der drøftes, reflekteres og observeres over følgende med klinisk vejleder eller sygeplejerske: - Medicineringsprocessen - Patientsikkerhed, herunder UTH, ISBAR (se under Referencer og Bilag) - Arbejdsmiljø og sikkerhed (se Bilag) - Overvejelse omkring administrationsveje - Observation og handleforslag til sygeplejefaglige tiltag i forhold til medicinens virkning - Observere eventuelle bivirkninger. Medicinhåndtering på 2. semester Den studerende skal have mulighed for at deltage og træne medicinhåndtering, knyttet til semestret (se Semesterbeskrivelser under Referencer) - herunder: - Medicineringsprocessen - Modtagelse og kontrol af medicinordination - Information og vejledning til patient – link til ”Promedicin” via MDA - Etikettering af medicin – udprintes via MDA - Udmåling og ophældning af dosis – scanning af medicin - Identifikation og uddeling til patient – via Rover og cpr. nr. identifikation - Hjælp til indtagelse - Arbejdsmiljø (se Bilag) - Patientsikkerhed, herunder UTH, ISBAR (se under Referencer og Bilag) - Overvejelse omkring administrationsveje - Observation og handleforslag til sygeplejefaglige tiltag i forhold til medicinens virkning - Observation af eventuelle bivirkninger - Medvirken til fyldestgørende dokumentation - Dispensering og administrering af tabletter (alle former), suppositorier eller inhalationsmedicin - Vejledning til patienten og refleksion over sundhedspædagogik (se Bilag) - Indberetning af UTH - Reflektion over etiske og juridiske dilemmaer (se Bilag). Den kliniske vejleder/ sygeplejerske skal sikre, at dispensering og administration af medicin på 2. semester foregår under konstant opsyn. Medicinhåndtering på 4. semester Den studerende skal have mulighed for at deltage i og træne medicinhåndtering knyttet til semestret (se Semesterbeskrivelser under Referencer). - Øvelse og træning i anvendelse af elektroniske hjælpemidler (Rover, SP, m.m.) - Kontinuerlig øvelse og træning i hele medicineringsprocessen (dataindsamling, dispensering, administrering, observationer kortsigtet og langsigtet samt dokumentation) - Øvelse i håndtering af remedier: infusionssæt, PVK (evt. CVK og longline). Intravenøs administrering, blanding og opløsning af medicin, dosering og håndtering af alle administrationsformer Opgaver i relation til ovenstående kan være følgende (under vejledning af klinisk underviser/vejleder): - Medicineringsprocessen: - Modtagelse og kontrol af medicinordination - Information og vejledning til patient - link til ”Promedicin” via MDA - Etikettering af medicin - udprintes via MDA - Udmåling og ophældning af dosis - scanning af medicin - Identifikation og uddeling til patient – via PDA/Rover og cpr. nr. identifikation - Hjælp til indtagelse - Arbejdsmiljø (se Bilag) - Patientsikkerhed, herunder UTH, ISBAR (se under Referencer og Bilag) - Vurdering af administrationsveje - Søgning af information og observation af medicinens virkning, herunder handleforslag til sygeplejefaglige tiltag - Søgning af information og observation af eventuelle bivirkninger, interaktioner samt eventuelle blandeprocedure ved iv-medicinering - Medvirke til dokumentation af relevante oplysninger i forbindelse med medicinadministration - Dispensering og administrering af forskellige former for medicin, herunder tabletter (alle former), suppositorier, inhalationsmedicin, intravenøsmedicin og isotone væsker. - Vejledning, information og undervisning til patienten, herunder overveje og udføre sundhedspædagogiske og didaktiske handlinger (se Bilag) - Samarbejde med patienten om medicinadministration med fokus på patientens perspektiv på medicinhåndtering - Indberetning af UTH - Medvirke til at vurdere behovet for p.n. medicin. Administration af ordineret p.n. medicin må kun foretages af den sygeplejestuderende, når der er indgået udtrykkelig aftale med den kliniske vejleder/ sygeplejerske herom. - Medvirke til medicinregning, herunder reagerer ved ordinationer, der overstiger anbefalede dosis. - Reflektere over og handle på etiske og juridiske dilemmaer (se Bilag). Den kliniske vejleder/ sygeplejerske skal sikre, at dispensering og administration af medicin foregår under vejledning. Medicinhåndtering på 5. og 6. semester Den studerende skal have mulighed for at deltage i og træne medicinhåndtering, knyttet til semestrene (se Semesterbeskrivelser under Referencer) - herunder: - Kontinuerlig (daglig) øvelse og træning i anvendelse af elektroniske hjælpemidler (Rover, SP, m.m.) - Kontinuerlig øvelse og træning i hele medicineringsprocessen (dataindsamling, dispensering, administrering, observationer kortsigtet og langsigtet samt dokumentation) - Øvelse i håndtering af remedier: infusionssæt, PVK (evt. CVK og longline). Intravenøs administrering, blanding og opløsning af medicin, dosering og håndtering af alle administrationsformer - Arbejde med patientsituationer der afspejler bredde og kompleksitet i medicinhåndteringsområdet. Opgaver i relation til ovenstående kan være følgende: - Medicineringsprocessen: - Modtagelse og kontrol af medicinordination (obs! ”Promedicin.dk” via MDA) - Information og vejledning til patient – - Etikettering af medicin - udprintes via MDA - Udmåling og ophældning af dosis - scanning af medicin - Identifikation og uddeling til patient – via PDA/Rover og cpr. nr. identifikation - Hjælp til indtagelse - Arbejdsmiljø (se Bilag) - Patientsikkerhed, herunder UTH, ISBAR (se under Referencer og Bilag) - Vurdering af administrationsveje - Observation af og handleforslag til sygeplejefaglige tiltag i forhold til medicinens virkning - Observation af eventuelle bivirkninger - Fyldestgørende dokumentation - Dispensering og administring af tabletter (alle former), suppositorier, inhalationsmedicin, intravenøsmedicin og isotone væsker. - Vejledning, information og undervisnig til patienten, herunder overveje og udføre sundhedspædagogiske og didaktiske handlinger (se Bilag) - Samarbejde med patienten om medicinadministration med fokus på patientens perspektiv på medicinhåndtering - Indberetning af UTH - Administration af ordineret p.n. medicin må kun foretages af den sygeplejestuderende, når der er indgået udtrykkelig aftale med den kliniske vejleder/ sygeplejerske herom - Reflektion over og handling på etiske og jurdiske dilemmaer (se Bilag). Lægemidler skal altid kontrolleres, før præparatet administreres til et barn. Hvis der er tvivl om det hensigtsmæssige i at udføre ordinationen, skal den sygeplejestuderende kontakte sin vejleder eller vagthavende læge, før den ordinerede medicin dispenseres og administreres. Følgende overvejelser skal indgå ved dispensering og administration af et lægemiddel: - Virkning og bivirkning - Indikation og kontraindikation - Allergi (CAVE) - Lægemiddel-/ fødevareinteraktioner - Dosis og hyppighed - Administrationsvej. Den kliniske vejleder/ sygeplejerske skal sikre, at dispensering og administration af medicin foregår under vejledning. Særligt omkring håndtering af intravenøs behandling Da infusioner med isotone væsker og intravenøs behandling med medicin er en del af sygeplejerskens normale arbejdsområde i Afdeling for Børn og Unge, kan den studerende under forudsætning af at have modtaget teoretisk undervisning og praktisk oplæring deltage i opsætning af og skift af infusionssæt og isotone væsker samt dispensering og administration af intravenøs medicin. Den kliniske vejleder/ sygeplejerske skal sikre, at dispensering og administration som udgangspunkt foregår under vejledning og konstant opsyn. Hvis den kliniske vejleder/ sygeplejerske vurderer, at den studerende kan udføre proceduren korrekt, kan administration foregå under vejledning (se evt. definitioner øverst). Transfusion af blodprodukter Såfremt den studerende har modtaget teoretisk undervisning og praktisk oplæring, kan hun deltage i sygeplejeopgaver relateret til transfusioner. Det er den kliniske vejleder/ sygeplejerskes ansvar, at procedurer udføres korrekt og gennemføres under vejledning og konstant opsyn. Selvadministration af medicin Den kliniske vejleder/ sygeplejerske kan uddelegere opgaver i relation til patienters selvadministration af medicin til sygeplejestuderende efter gældende retningslinjer: - En vurdering af patientens evne til selvadministration - Påføring af doseringsæske med navn, cpr-nummer og udleveringsdato - Skriftlig og mundtlig vejledning omkring medicinens virkninger, bivirkninger, antal doser og tidspunkt for indtagelse - Medicinliste fra MDA vedlægges. Ansvar og organisering Sygeplejestuderende Den sygeplejestuderende udfører medicindispensering og -administration, transfusioner etc. på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et personligt ansvar i forhold til gældende straffelov. Den studerende har både ret og pligt til at afvise, at påtage sig opgaver i forbindelse med medicindispensering og – administration, som han eller hun ikke skønner sig kompetent til at udføre. Klinisk vejleder/sygeplejerske Den kliniske vejleder/sygeplejerske, der delegerer opgaven til den sygeplejestuderende, bærer samtidig ansvaret for udførelsen af opgaven. Det påhviler den kliniske vejleder/sygeplejerske, at den studerende har den fornødne viden og kan udføre de for det kliniske uddannelsessted vedtagne procedurer korrekt. Klinisk underviser Den kliniske underviser er ansvarlig for, at vejledere og studerende er bekendt med og følger vejledningen. Områdeledelse Områdeledelsen er ansvarlig for, at alle medarbejdere, der deltager i at oplære studerende kender og anvender vejledningen, samt sikre rammer og vilkår for de studerendes deltagelse i medicineringsprocessen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Retsinformation: Autorisationsloven. LBK nr 731 af 08/07/2019 Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet 2013. VEJ nr. 9808 af 13/12/2013 Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler. VEJ nr. 9079 af 12/02/2015 Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr. 9019 af 15/01/2013 Klinisk Undervisning i Region Hovedstaden (KURH): www.kurh.dk/klinisk-undervisning/ - herunder: - Logbog i medicinhåndtering - Semesterbeskrivelser https://www.kurh.dk/retningslinjer/ - herunder: - Rammer og krav i klinisk undervisning på Sygeplejeuddannelsen Studieordning, Sygeplejerskeuddannelsen 2019 (2020) Link til Børneintra: ISBAR - sikker mundtlig kommunikation, herunder link til film om ISBAR LUNA-kort Bilag Bilag: Reflektions-og studiespørgsmål til medicinhåndtering.pdf