Socialpædiatrisk udredning - observationsindlæggelse på Børn og Unge, sengeafsnit 1: Center for Socialpædiatri Formål En socialpædiatrisk udredning består primært af en psykosocial udredning, som kan iværksættes, efter at en forudgående somatisk udredning ikke har kunnet give medicinsk forklaring på barnets symptomer eller adfærd. Målgrupper og anvendelsesområde Psykosocial udredning foretages på børn, der er indlagt til observation pga. funktionelle lidelser, dårlig trivsel, overgreb, omsorgsvigt og manglende adhærens hos kronisk syge børn. (Definitioner) Fremgangsmåde I den socialpædiatriske udredning suppleres den somatiske udredning af en helhedsorienteret psykosocial udredning, der bunder i en bio-psyko-social forståelse af barnets symptomer. Den psykosociale udrednings syv trin (Se nedenfor for en uddybning af trinene) - Forventningsafstemning med familien - Grundig social anamnese - Indhentelse af oplysninger fra barnets daglige kontekst - Observationer på afsnittet og i hospitalsskolen - Tværfaglig drøftelse - Barnet eller familien tilbydes eventuelt samtaler ved børneafdelingens psykolog og/eller socialrådgiver - Tilbagemelding til primærsektor og/eller henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Den psykosociale udredning identificerer og vurderer symptomer og faktorer. Model af A. Carr: Trin 1: Forventningsafstemning med familien Forventningsafstemningen sker ved læge så tidligt i forløbet som muligt, gerne ved henvisende læge. - Familien skal spørges om, hvad de forventer, og hvad deres bekymringer er. - Familien skal orienteres om, hvad de kan forvente ved indlæggelsen: - Modtagelse, indretning og dagens gang på afsnittet beskrives samt praktiske oplysninger og udlevering af ugeskema. Kontaktsygeplejerske står for dette. - At den somatiske udredning suppleres af psykosocial udredning - Hvad den psykosociale udredning går ud på: - Der kan laves social anamnese og indhentet oplysninger om barnet i primær sektor. - Der vil ske observationer på afsnittet, og de inkluderer både somatiske reaktioner og psykosociale faktorer i barnet og i konteksten. - Observationerne sker ved, at personalet følger familien på afsnittet over nogle dage. NB! Ved de fleste observationer er familien eller barnet ikke i direkte kontakt med personalet. - Lærerne observerer i skolen og på afsnittet. - De indsamlede oplysninger vil blive drøftet i det tværfaglige team på konferencer mandag og torsdag. - Socialrådgiver og psykolog deltager i udvalgte indlæggelsessamtaler og deltager i øvrigt efter aftale. - Psykolog har kun kontakt med børn og familier efter en tværfaglig drøftelse og efter forældrenes accept. - At udskrivelse sker efter samtale med forældrene. Her drøftes teamets vurdering, og plan for videre udredning eller behandling fastlægges. - At indlæggelsen sædvanligvis varer 1-2 uger. - Familiens holdning til ovenstående noteres i journal. Trin 2: Social anamnese Optagelse af social anamnese sker ved læge. Ved komplekse sociale forhold suppleres med socialrådgiver. - Fødsel og kort beskrivelse af milepæle i de første år. - Udviklingshistorie – indtryk af social og følelsesmæssig trivsel og udvikling gennem opvækst - Dagpasning indtil skolestart, f.eks. vuggestue, børnehave - Skolegang - hvor har barnet gået i skole indtil nu, klassetrin, specialundervisning? - Fritid – hvad laver barnet i fritiden af organiseret aktivitet, samvær med venner? - Venner – har barnet venner, har barnet en bedste ven? - Familieforhold – har barnet søskende, hvor i flokken er barnet placeret, bor barnet sammen med begge sine forældre, hvem har forældremyndigheden? - Beskrivelse af forældrenes arbejde og familiens bolig - Sundhed – hvordan er barnet generelle sundhedstilstand, har barnet tidligere været indlagt på hospital, hvorfor og hvor? - Støtteforanstaltninger omkring familien – har familien kontakt med f.eks. socialforvaltningen, privat praktiserende psykolog eller andre, der kunne være relevante for os at udveksle oplysninger med? Trin 3: Indhentning af oplysninger om barnet Oplysninger om barnet indhentes så tidligt i forløbet som muligt, gerne allerede efter forsamtale med familien, dvs. inden indlæggelsen. Skriftlig samtykkeerklæring fra forældrene indhentes først. - Skole – indhentes skriftligt af afd. lærer - Daginstitution – indhentes mundtligt af kontaktsygeplejerske - Dagplejer – indhentes mundtligt af kontaktsygeplejerske - Sundhedsplejerske – indhentes mundtligt af kontaktsygeplejerske - Kommunale sagsbehandlere – indhentes mundtligt af afd. socialrådgiver - Psykologer i PPR, familieværksteder m.v. – indhentes mundtligt af afd. psykolog. Trin 4: Observationer på afsnittet og i skolen Observationer på afsnittet noteres i Sundhedsplatformen. Lærerne fra hospitalsskolen underviser og observerer patienter i skolealderen dagligt. Det tilstræbes at få en vurdering af barnets faglige og kognitive formåen samt et indtryk af motivation og trivsel i skolesammenhæng og i sociale sammenhænge. Trin 5: Tværfaglig drøftelse Mandag og torsdag eftermiddag afholdes tværfaglig konference med følgende deltagere: Afsnittets læger, oversygeplejerske, lærer, socialrådgiver og psykolog. Torsdag suppleres teamet af psykiater fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Center. Trin 6: Eventuelt samtaler ved psykolog eller socialrådgiver Børnene og deres familier kan komme til samtaler, testning eller strukturet observation hos psykolog, når de bliver henvist hertil. Socialrådgiver har efter aftale opfølgende rådgivende funktion. Henvisning sker efter drøftelse i det tværfaglige team. Alternativt efter drøftelse med områdeledelsen eller speciallægen. Trin 7: Tilbagemelding til primærsektor og/eller henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien Lægen har ansvar for, at der skrives epikrise, underretning og/eller henvisning til BUC. Lærere, socialrådgivere samt psykologer skriver input til ovenstående. De enkelte faggrupper tager efter aftale med forældrene telefonisk kontakt til fagpersoner i barnets hjemlige netværk, således at der rådgives om støtte til barnets videre udvikling og trivsel. (Ansvar og organisering) Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Carr A. The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psycology. Brunner-Routledge 1999 Functional Somatic Symptoms in Children and Adolescents, 2020, ISBN : 978-3-030-46183-6 Link til bogen (Bilag)