Sikkerhedsprocedurer for allergenprovokationer, specifik immunterapi, vaccinationer etc. Baggrund Formål Målgrupper og anvendelsesområde Fremgangsmåde Procedurer Generelt Særligt for specifik immunterapi For alle andre allergenprovokationer, vaccinationer etc. gælder... Anafylaksiberedskab EA53M1 i Akutrum (ambulatorierum nummer 3+4) Ansvar og organisering Baggrund I Astma- og Allergiambulatoriet foretages rutinemæssigt allergologiske procedurer, som kan medføre risiko for svær allergisk reaktion/anafylaksi. Formål For at minimere risiko for svær allergisk reaktion ved allergenprovokationer afpasses dosis og dosisinterval efter anamnesen. Pga. naturhistorien af allergiske sygdomme og begrænsninger i tilgængelige testmetoder, er det ikke i alle tilfælde muligt at undgå allergiske reaktioner, hvis den korrekte diagnose skal stilles. Denne vejledning har til opgave at beskrive basale sikkerhedsprocedurer i forbindelse med allergenprovokationer, vaccinationer og specifik immunterapi, samt at specificere opgaver for involveret personale. Målgrupper og anvendelsesområde Gældende for Børn og Unge, klinik 3. Definitioner Fremgangsmåde Det er altid acceptabelt at øge beredskabet i forhold til oprindelig plan eller udsætte/aflyse en procedure på dagen, hvis anamnese, klinisk tilstand eller andet taler for det. Procedurer - Fødevareprovokation - Vaccination (vacciner fra børnevaccinationsprogram, rejsevacciner etc.) - Medikamentelle provokationer (Penicillin, andre former for antibiotika, andre medikamenter) - Specifik immunterapi - Intracutan test/priktest Med hensyn til specifik beskrivelse af de enkelte procedurer henvises til separate vejledninger (Penicillinprovokation - vejledning og forløbsbeskrivelse, Specifik immunterapi (se nedenfor)). Generelt Der skal i journalen foreligge oplysninger om, at familien/patienten er informeret og har accepteret proceduren herunder evt. risici. Patienten skal være rask på dagen og eventuelle hudsymptomer skal være i stabil fase. Der skal under alle potentielt anafylaksifremkaldende procedurer være en læge til stede i ambulatoriet. Denne skal kunne tilkaldes straks ved symptomer eller tvivl om dosering, administration etc. Hvis ansvarshavende er en reservelæge, skal der yderligere være en speciallæge i ambulatoriet eller en speciallæge, der kan tilkaldes med kort varsel. Den ansvarshavende læge kan overgive observationsansvaret til en kollega, hvis andre opgaver kræver det, men de ansvarlige sygeplejersker skal så være informeret. Navn på ansvarlige læge skal stå på tavlen i receptionen. Allergenprovokationer, specifik immunterapi, vaccinationer etc. foretages af sygeplejersker med særlig erfaring i udførelse af disse procedurer og i at observere denne patientgruppe. Særligt for specifik immunterapi For specifik immunterapi gælder særlig vejledning, som ligger på Dansk Selskab for Allergologis hjemmeside: www.danskallergi.dk/Fagligt info/Nationale guidlines: "Immunterapi praktiske retningslinier – lommeguide", "Standarder for immunterapi" samt "Immunterapi DSA–retningslinier". Patienten skal være rask og peakflow > 80% af egen bedst værdi. Patienten ses i modsætning til andre allergologiske procedurer kun af læge, hvis der er symptomer, tvivl om dosering, intervaller etc. Patienten observeres 30 min. efter injektion. For alle andre allergenprovokationer, vaccinationer etc. gælder følgende: Opgaver og ansvar - læger Før fremmøde Nye henvisninger udefra vurderes, og indikation for proceduren stilles af specialeansvarlig overlæge eller speciallæge tilknyttet fagområdet. For ambulante patienter stilles indikation af speciallæge tilknyttet fagområdet astma og allergologi. Den ansvarlige speciallæge udarbejder plan for procedurens gennemførelse og angiver i journalen omfanget af anafylaksiberedskabet (med/uden venflon). På provokationsdagen Klinisk vurdering omfattende st p et c, evt. undersøgelse af hud før proceduren, PF/lungefunktion, gentagelse før hjemsendelse samt ved symptomer. Revurdering af behov for venflon afhængig af anamnesen. Anafylaksibehandling i EPM (Adrenalin, Solu-medrol, Tavegyl, po antihistamin, evt. Ventoline inhalation). Der er standardpakke i EPM. Opgaver og ansvar - sygeplejersker På provokationsdagen Patientidentifikation. Kort anamnese inkl. aktuel klinisk tilstand. For penicillinprovokation anamneseoptagelse efter skema. Særlig opmærksomhed ved hurtigt opståede symptomer, respiratoriske symptomer, svære hudsymptomer, urticaria opstået i umiddelbar tilslutning til indtag (se Penicillin..). Klinisk vurdering omfattende måling af højde, vægt, vurdering og registrering af hudsymptomer, evt. peak flow eller lungefunktion afhængig af alder og samtidig astma. ID-armbånd påsættes ved provokationer. Administration af fødevare eller medikament, vaccination etc. foretages af sygeplejerske. Løbende vurdering under/efter procedurer. Ved symptomer, tvivl om dosis, dosisinterval etc. tilkaldes ansvarshavende læge. Patienten observeres som standard 2 timer efter sidste dosis eller 2 timer efter ophør af symptomer. Ved sværere symptomer indlægges patienten eventuelt til observation på sengesafsnit. Anafylaksiberedskab EA53M1 i Akutrum (ambulatorierum nummer 3+4) - Ampul adrenalin 1mg/ml, samt adrenalin autoinjector 0,15 og 0,3 mg umiddelbart tilgængeligt i alle dage med procedurer, der potentielt kan medføre anafylaksi. - Udstyr til anlæggelse af IV-adgang, isoton NaCl til infusion - Ilt og sug - Leje til Trendelenburg, behandling og observation - Udstyr til monitorering - Plan for anafylaksibehandling (Regional PVI) - Ved provokationer, vaccinationer, opdateret anafylaksibehandling i EPM, umiddelbart tilgængelig skriftligt eller på PC-skærm. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Dansk Selskab for Allergologi: www.danskallergi.dk/Fagligt info/Nationale guidlines: "Immunterapi praktiske retningslinier – lommeguide", "Standarder for immunterapi" samt "Immunterapi DSA–retningslinier". VIP: Penicillinprovokation - vejledning og forløbsbeskrivelse Provokationer med fødevarer og medikamina inkl. penicillin