NEO Varmetilførsel i kuvøse/vugge Baggrund Fremgangsmåde Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Baggrund Nyfødte og især præmature børn har svært ved selv at holde temperaturen. Temperaturen skal holdes indenfor 36.5 til 37.5 grader Celsius. Kan barnet ikke det, eller skal barnet lades utildækket pga. behov for tæt observation, skal barnet have tilført varme. En for lav temperatur har mange konsekvenser for det nyfødte og/eller præmature barn, idet det påvirker alle barnets organer at have for lav temperatur. Herunder er nævnt nogle eksempler og risici: - Risiko for fald i blodsukker (stort forbrug og små reserver) - Risiko for udvikling af pulmonal hypertension (perifér karkontrahering) - Risiko for forværring af RDS - Risiko for dårlig optagelse af ernæring Generelt holder barnet bedst varmen ved at ligge hud-mod-hud hos én af forældrene. (Hud-mod-hud: barnet ligger kun iført ble på mor eller fars helt nøgne brystkasse). Fremgangsmåde Kuvøse I en lukket kuvøse opvarmes barnet ved hjælp af cirkulerende varm luft + eventuelt fugt. I en åben kuvøse opvarmes barnet ved hjælp af strålevarme. OBS! Irritation af huden. Strålevarme kan virke meget kraftigt på nyfødtes nye og præmature børns tynde hud. Barnet bør ikke varmes op for hurtigt, da det kan føre til hypotension og apnøer. Kuvøsetemperaturen bør ikke være højere end 1-1.5 grader over barnets temperatur. Øg temperaturen med 1 grad ad gangen til barnet har en normal og stabil temperatur. Som hovedregel bør barnets temperatur stige 1 grad i timen, men normaltemperatur bør dog være opnået efter max. 2 timer. OBS! Det er tit nødvendigt at reducere i kuvøsetemperaturen når barnet nærmer sig/har opnået normal temperatur, for at undgå overophedning. Alarmerer kuvøsen for for høj temperatur skrues der ned for varmetilførslen SAMTIDIG med at lågerne åbnes. Når temperaturen er faldet igen, skrues temperaturen tilbage til den ønskede temepratur. Vandmadras Hvornår? Når barnet ikke har brug for en lukket kuvøse (være skærmet og få tilført fugt). Når barnets vægt er omkring 15-1800g og GA omkring 31/32 uger. Hvor længe? Indtil barnet er omkring GA34 Kontroller - Skop eller apnømonitor sålænge der tilføres varme - Måling af temperatur minimum 1 gang i hver vagt indtil barnet er stabilt. Herefter hvis barnets tilstand ændrer sig (Aspirater, BC'er, apnøer, uro etc) eller at varmetilførslen justeres. - Måling af temperatur maximum 3 timer efter op- eller nedjustering af temperaturen Særligt Temperaturen må generelt ikke indstilles til mindre end 35,5 grader C. Har barnet brug for tilførsel af mindre varme på vandmadrassen besluttes dette i samråd med lægen og det dokumenteres i en patientplan. (alternativt lægges barnet på en varmemadras) Vælges til de mindste børn ud fra grundtanken om at vandmadrassens bevægelser minder om bevægelserne i livmoderen og derved kan være stimulerende til den sensitive motoriske udvikling. Madrassen skal lægges i en vugge med huller i bunden (Derved kan vandet løbe ud af vuggen, hvis der går hul på madrassen) Madrassen må kun eleveres let (OBS madrassens hårdhed og funktion) Madrassen må kun tippes op til 5 grader hvis temperaturen ikke overskrider 37 grader og madrassen er fyldt op med vand til mærket. Husk at varmemadrassen ikke må tippes, hvis temperaturen er indstillet på mere end 37 grader, da det meget følsomme overtemperatur kredsløb kan blive aktiveret og slå varmen fra (se NEO Vandmadras - KanMed Babywarmer®). Afstanden mellem madras og barn skal være så kort som mulig, hvilket betyder at der skal være så få lag stof mellem barnet og madrassen som muligt. Varmevugge Hvornår? Når barnet er > 34+0 og vejer 1800g eller derover. Hvor længe? Indtil barnet selv kan regulere sin temperatur Når varmevuggen er indstillet til en temperatur på 34 – 35 grader C Kontroller - Skop eller apnømonitor sålænge der tilføres varme - Måling af temperatur minimum 1 gang i hver vagt indtil barnet er stabilt. Herefter hvis barnets tilstand ændrer sig (Aspirater, BC'er, apnøer, uro etc) eller at varmetilførslen justeres. - Måling af temperatur maximum 3 timer efter op- eller nedjustering af temperaturen Særligt Jo flere lag der er mellem madras og barn, jo mindre glæde har barnet af den tilførte varme. Juster varmetilførslen til madrassen før barnet gives tøj på. Barnet er på den måde mere tilgængelig for hud-mod-hud kontakt. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag