Apparatur/målinger Handlinger/bemærkninger Skop Hjertefrekvens Registreres via EKG-elektroder. Elektroderne placeres på thorax. Saturation ”Saturationen” angiver hvor mange % af de røde blodlegemer der er ”fyldt” med ilt. Er ikke altid korreleret til om vævet får nok ilt (OBS pO2 og hæmoglobin). Føleren sættes på en ekstremitet så den lysende røde diode rammer den klare sensor på den anden side af ekstremiteten. Virker bedst over en arterie (på storetå- eller tommeltot-side). Respirationsfrekvens Registreres ved hjælp af EKG-elektroderne. Skopets tal skal ikke tages for pålydende, da de stammer fra en udregning over kort registreringstid. Respirationsfrekvensen tælles over 1 minut. Blodtryk Måles ofte ved manchetmåling. OBS manchetstørrelse (se under blodtryksmåling) Ved kontinuerlig måling vælges skærmopsætning med 4 kurver. Trends På central overvågningen kan trends fremsøges. Dette er en god måde at få et overblik over patientens vitale værdier og deres udvikling over tid. ANVENDES SJÆLDENT Transcutan-målinger (pO2 og pCO2) Angiver ilt- og kuldioxid-trykket i blodet og giver et billede af hvordan gasudvekslingen i lungerne er og ud fra værdierne kan det vurderes om vævet ”lider”. Målingerne bruges især ved ventilation af intuberet barn til afhentning af GN's transporthold Vores målemodul TINA har en probe med en membran som er måleenheden. Membranen skiftes ved behov og proben sættes på barnet ved hjælp af tilhørende plastikringe og specialvæske. Probens målingstemperatur er forudindstillet til 43 grader celcius. Hvis den skal måle pO2 korrekt skal proben for mature eller GA 34 have en temperatur på 44 grader celcius (kapillærerne opvarmes så det er blod fra arterioler der måles). Man kan godt vælge at sætte den til en lavere temperatur, hvis man vil skåne barnets hud og kun er interesseret i at følge pCO2’en. Man kan også vælge et hensigtsmæssigt tidsinterval afhængig af situation og barnets hud. SAT og transkutane værdier (pO2 og pCO2) kan måles som præ- og postductale målinger for at vurdere flowet over ductus. (Proberne sættes da på henholdvis over- og underkrop og det registreres om der er forskel). Præductale målinger foretages på højre side (SAT på højre hånd og transkutan probe på højre side af thorax) og postductale målinger foretages på venstre side (SAT på venstre hånd og transcutan probe på underkroppen). CPAP CPAP-behandling gives over Beneveniste-ventil, ved Optiflow/Highflow eller kortvarigt ved hjælp af NeoPuff. CPAP står for Continuous Positive Airway Pressure. CPAP skaber et overtryk i luftvejene som holder luftvejene let åbne og nedsætter derfor barnets respirationsarbejde. Syre-base-kontrol Syre-base-kontrol tages hovedsalig med henblik på udviklingen af PCO2, pH, BE, laktat, Hgb, BS, K, Na og bilirubin. Kan tages kapillært (som hælprøve) eller centralt (trækkes ud fra navlekatetre – arterie eller vene). PO2 er kun gældende hvis blodprøven er taget fra en arterie (navle eller radialis). Tages ofte 2 og 6 timer efter fødslen i forbindelse med BS-kontrol. Herefter ved behov: respiratoriske forværringer eller tjek af behandlingens effektivitet. Prøven analyseres på en ABL