NEO Lact-aid Formål At plejepersonalet har den nødvendige viden til at kunne vurdere, hvornår Lact-aid er et godt valg og en mulig løsning på et ammeproblem. At plejepersonale har viden om selve fremgangsmåden i Lact-aid systemet. (Målgrupper og anvendelsesområde) Definitioner Lact-aid: Under diening ved brystet "suger" barnet mælk fra en beholder/ sprøjte. Om lact-aid systemet bruges også andre navne som ”ammesugerør” eller ”hjælpebryst”. Baggrund Anvendelse - Lact-aid startes først, når mælken er løbet til (ca. efter 1 uge), og hvis det er for lidt mælk til barnets behov. Barnet skal kunne danne ordentlig vakuum og være > 37 uger. - Lact-aid bør være førstevalg som metode i ammeetableringen, når et barn, der kan die selv, skal have ekstramad/ tilskud, og en fuld amning er målet. - Det kan bruges, når barnets behov overstiger moderens mælkemængde. - Lact-aid er det bedste alternativ, når barnet selv kan medvirke, dvs. kan danne vakuum, har korrekt sutteteknik og har kræfter nok til at die et helt måltid. Fordele - Moderens mælkeproduktion stimuleres samtidig med at barnet får en ekstra mængde mad. - Barnet undgår at skulle have mad ved brug af andre metoder, som fx kop, fingermad, sonde eller flaske. - Moderen ernærer sit barn ved brystet. - Barnet har kontrollen. - Måltidet bliver i ”én omgang”. - Barnet må die ubegrænset hos sin mor og får derved stimuleret mælkeproduktionen optimalt. Fremgangsmåde Forberedelse - Afklaring af mors ønske om amning. - Information til mor om procedure og fordele. - Udlevering af pjecen ”Lact-aid”. - Remedier hentes. Der skal bruges en neonatal ventrikelsonde ch 6 og et stykke hudvenligt tape/plaster samt en beholder (flaske, kop eller sprøjte) med mælk. Procedure - Sondespidsen lægges på oversiden af brystvorten, så den stikker ½-1 cm længere ud end brystvorten. På den måde bliver sonden ført ind i munden på barnet omkring mundvigen og ligger inde i barnets mund op ad kinden. - Sonden tapes fast på brystet uden for areola. - Den anden ende af sonden placeres i beholderen med mælk (helst en sprøjte med stempel for at øge modstanden). - Barnet bruger sonden som sugerør, når det laver vakuum og sutter på brystet. - Det er vigtigt at beholderen med mælk placeres i et niveau under barnets mund, da mælken ellers vil løbe automatisk ind, og dermed har barnet ikke kontrol over måltidet. Problemstillinger Hvis Lact-aid etableres for tidligt Hvis det sættes på for tidligt/ i starten af måltidet, kan barnet sutte sig helt mæt i beholderens mælk, inden det har tømt moderens bryster, hvorved mælkeproduktionen ikke stimuleres optimalt, og barnet ikke har lyst til at die på det andet bryst. Lact-aid etableres derfor først, når barnet har tømt begge bryster. Er barnet utålmodigt efter at få mælk, kan der gives lidt mælk fra en sprøjte til en start, så barnet bliver interesseret og tager fat. Sonden skubbes forsigtigt ind i mundvigen i slutningen af måltidet, når barnet næsten har tømt det andet bryst. Hvis barnet går i stå Hvis barnet er ved at gå i stå og har brug for mælk i munden for at få stimuleret sin sutterefleks, kan man give en slags lokketår ved at sætte en sprøjte med stempel på sonden og forsigtigt sprøjte mælken ind i barnets tempo. Dette gøres kun i starten af måltidet, hvorefter barnet helst skal suge stemplet ned Hvis barnet danner kraftigt vakuum Nogle børn kan danne et så kraftigt vakuum, at de har svært ved at styre mælkemængden og sutter mælken i sig meget hurtigt. For at forhindre dette kan man sætte stemplet på sprøjten med mælk, og barnet suger herefter ”stemplet i bund” sammen med maden. Den ekstra modstand gør, at barnet i disse tilfælde har kontrol med måltidet. Der kan evt. også bindes knuder på sonden og stramme dem mere eller mindre, hvis der ønskes en endnu større modstand. Hvis barnet ikke danner tilstrækkeligt vakuum Hvis barnet ikke har kræfter til at danne tilstrækkeligt vakuum til at suge fra sprøjten med stempel, kan man anvende en beholder/ flaske som sonden går ned i. Beholderen/ flasken skal være under barnets niveau, så barnet stadig skal suge mælken op. Hvis barnet samtidig anvender suttebrik Her lægges sonden bedst udenpå suttebrikken, for at sonden ikke ødelægger placeringen af suttebrikken (som sidder fast vha. vakuum). Hvis brystvorten ikke "suges" langt ud i suttebrikken ved placeringen kan sonden alternativt placeres under suttebrikken. Hvis familien skal hjem/ udskrives Det kan tage tid at få mors produktion op, og hvis barnet kan bruge lact-aid systemet, kan de gå hjem med paln om amning, lact-aid og udmalkning. I disse tilfælde kan der nævnes for familien at de kan anskaffe et SNS ammesystem, som de kan bruge i stedet for sonder og sprøjter/ beholder. (Ansvar og organisering) Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil NEO Lav mælkeproduktion NEO Udmalkning af modermælk NEO Nedløbsrefleks - stimulering af Breastfeeding and Human Lactation, 4th. Edition, Jan Riordan and Karen Wambach, s. 413 Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen 2009, s. 97, 116, 118 Videnscenter for amning af børn med specielle behov, Rigshospitalet, JulianeMarieCentret (Bilag)