DPCP - behandling med Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale i Klinik for hudsygdomme Definitioner DPCP - Diphenylcyclopropenon: kraftigt sensibiliserende kontaktallergen. Krydsensibilisering til andre kemiske stoffer kendes ikke. DPCP anvendes ikke i kendte produkter til lokal eller systemisk anvendelse. Behandlingen med DPCP kan stimulere hårvæksten hos patienter med alopecia areata og alopecia totalis. Materiale: DPCP findes opløst i acetone i følgende koncentrationer 0,0001%, 0,001%, 0,01%, 0,05% 0,1%, 0,25%, 0,5%, 0,75%, 1,0% og 2,0%. Fremgangsmåde Sensibilisering: Kontaktlægen initierer behandling med DPCP efter konference med speciallæge og varetager behandlingen indtil, der er opnået sensibilisering. Patienten sensibiliseres ved, at der appliceres DPCP 2% opløsning på et 2x2cm2 område på skalpen. Efter 2 uger møder patienten til vurdering hos lægen om der er opnået en sensibiliseringsreaktion. Er der ikke på det tidspunkt sket en sensibilisering, gentages forsøg på sensibilisering på samme område men nu med 1% DPCP. 1-2% af patienterne vil ikke opnå en sensibilisering. Såfremt der fremkommer urtikaria, stoppes behandlingen Sikkerhedsforanstaltninger: - udsuget skal være tændt på stuen og der skal anvendes nitril handsker - optimalt foretages behandlingen på den store behandlingsstue på 2 sal med 2 sug tændt. Således at der kan være 1 sug over patienten og 1 sug over flaske med DCPC + gul spand - ved behandling på andre stuer med 1 sug, må sug være over spand og flaske med DCPC. Evt lukke spand under behandlingen. Evt have en hjælper med. - vatpinde som har været brugt til DCPC puttes i kanylespand som lukkes og stilles i skyllerum når du er færdig med DPCP behandling. - efter behandling udluftes rummet Behandling: Når patienten er sensibiliseret, behandles der 1 gang ugentligt med DPCP ved en sygeplejerske i sygeplejeklinikken. Sygeplejersken starter med 0,01% opløsningen - med mindre andet er anført. OBS: Bemærk at vatpinde må ikke flosses i forbindelse med appliceringen af DCP, da det gør at vi ikke kan standardisere behandlingen. I de efterfølgende behandlinger justeres koncentrationen således, at der opnås en let eksematøs reaktion med kløe og erythem der varer i minimum 48 timer. Der må ikke være eksudation eller blæredannelse, men der skal komme en let reaktion (let rødme og kløe). Det vil sige, at sygeplejersken - fra gang til gang og i samarbejde med patienten – vurderer, hvordan reaktionen har været efter sidste behandling. Hvis der ikke har været nogen reaktion, øges dosis for hver gang til, der ses en let eksematøs reaktion. Dosis bibeholdes, hvis der sker den ønskede lette eksematøse reaktion. Ved for voldsom reaktion reduceres dosis. Maximal koncentration ved behandling er 1,0% (2,0% opløsning anvendes kun til sensibilisering). Ved tvivl diskuteres behandlingen med stuelægen eller kontaktlægen. Patienten instrueres i at ikke udsættes for direkte sollys, og at DPCP bør afvaskes efter 48 timer - helst ikke før, samt at patienten ikke bør berøre det behandlede område. Sygeplejersken booker opfølgende tider i sygeplejeklinikken med 1-2 ugers mellemrum og efter 10-12 behandlinger svarende til ca. 3 måneder, opfølgende tid hos kontaktlæge, mhp. behandlingseffekt og herefter ved behov. Varighed af behandling: Den rapporterede responstid er mellem 3 uger og 10 mdr. Ved udebleven respons efter 6 mdr. er chancen for effekt dog ringe. Ved genvækst af hår, har studier vist at vedligeholdelsesbehandling mindsker risikoen for recidiv. Derfor tilbydes patienter med genvækst fortsat behandling hver 3. uge i yderligere 3 måneder. Såfremt patienten udebliver fra 2 konsekutive kontroller/behandlinger afsluttes forløbet. Bivirkninger: Bulløs eksudativ kontaktdermatit, urticaria, erythema multiforme, hypo- eller hyperpigmentering og vitiligo. Kontraindikationer: Patienter, sygeplejersker eller læger, der er gravide eller ammer må ikke få udført/udføre behandlingen. Patienter, der tidligere har modtaget behandlingen, skal ikke re-sensibiliseres. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har ansvar for at relevant personale kender instruksen. Relevant personale har ansvar for at arbejde i overensstemmelse med instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Happle RL. Diphencyprone in the treatment of alopecia areata. Acta Dermatovenereol 1983; 83:49-52 Luk, N.M. Efficacy and safety of diphenylcyclopropenone among Chinese patients with steroid resistant and extensive alopecia areata. JEADV 2013; 27:400-405 Diphenylcyclopropenone in patients with alopecia areata. A critically appraised topic. BJD 2015; 173:896-909 Alkhalifah, A. Alopecia Areata Update. Dermatol Clin 2013; 31:93-108 Gilhar A., Etzioni A., Paus R. Alopecia Areata. N Engl J Med 2012; 366:1515-1525 Rook's Textbook of Dermatology, 8th Edition, 2010 Bilag Ingen