Anstrengelsestest

Formål
Bronkial hyperreaktivitet er et grundlæggende træk ved astma. Astmapatienter kan derfor få bronkiekonstriktion ved anstrengelse som fremkalder fysiologisk hyperventilation dermed afkøling/udtørring af luftvejenes slimhinder.
Anstrengelsesudløst astma kan fremkaldes hos langt de fleste ubehandlede astmapatienter. En særlig patientgruppe (ofte elitesportsfolk) har kun astma ved hård fysisk anstrengelse og ellers aldrig.

Målgrupper og anvendelsesområde
Indikationer:
- Udredning af åndenød, der optræder ved anstrengelse, hvor der er mistanke til astma.
- Vurdering af graden af anstrengelses-udløst astma.
Kontraindikationer:
- Kendt hjerte-kar sygdom (der må ikke være symptomgivende hjerte-kar sygdomme).
- Hypertension på dagen.
- Akut luftvejsinfektion inden for 3 uger.
- FEV1 < 70% forventet.

Definitioner
Ved en anstrengelsestest belastes patienten fysisk under kontrollerede forhold, f.eks. ved cykling på ergometer eller løb på løbebånd. Efter ophør med anstrengelsen måles FEV1, hvor et fald på > 10 % betragtes som signifikant. Anstrengelsestesten er velegnet til at diagnosticere anstrengelsesudløst astma, men sensitiviteten er generelt lav (50%). Specificiteten er ret høj (= meget få falsk negative). En positiv test giver derfor stor sandsynlighed for anstrengelsesudløst astma.
Sensitiviteten falder desuden meget kraftigt, hvis testen ikke udføres under standardiserede forhold: Patienten skal anstrenge sig i: 6 minutter for børn, 7 minutter for unge og 8 minutter for voksne ved nær maksimal intensitet. Der varmes op i 2 minutter, hvorunder belastningen øges, indtil en puls på 80-90 % af maksimum nås (evt. groft estimeret som 220 minus alder).

Fremgangsmåde
Forberedelse af patient
- EKG og rtg. thorax (hos pt > 60 år).
- FEV1: > 70% af forventet værdi.
- Pt. må ikke ryge 8 timer før undersøgelsen.
- Pt. må ikke udføre større fysisk aktivitet 4 timer inden undersøgelsen.
- Pt. skal møde i ”løbe-tøj” – dvs behagelige sko og tøj.
Medicinpause med inhalerede præparater:
- Korttidsvirkende beta-2 agonister: 8 timer.
- Langtidsvirkende beta-2 agonister: 48 timer.
- Kombinationspræparater (Symbicort, Seretide m. fl.): 48 timer.
- Anticholinergica (korttids og langtidsvirkende): 24 timer og 48 timer.
- Inhalationssteroider alene kan evt. fortsættes, men nedsætter testens følsomhed.
Medicinpause med andre præparater:
- Leukotrienantagonist (Montelukast):48 timer.
- Beta-2agonister (depottabletter): 48 timer.
- Teofyllin–depot-præparater: 48 timer.
- Antihistaminer: 3 døgn.
- Steroid peroralt kan evt. fortsættes, men nedsætter testens følsomhed.
Udstyr
- Ergometercykel eller løbebånd, der kan indstilles trinvist.
- Spirometer.
- Pulsur.
- Stopur.
- Bronkodilaterende behandling: Buventol Easyhaler (eller tilsvarende) samt og Berodual® opløsning (eller tilsvarende) og nebulisator til forstøverinhalation (benyttes kun ved evt. svær astma).
Test
- Foretages på ergometercykel eller løbebånd.
- Spirometri (se instruks for dette). FEV1 er den måleparameter der følges, og udgangsværdien skal kunne reproduceres indenfor 5%. FEV1 skal være > 70 % af forventet værdi.
- Værdier registreres på observationsskema (se bilag). 
- Der varmes op i 2 minutter hvorunder belastningen øges indtil en belastning, der giver pulsstigning til 80% af patientens forventede max. puls (220 minus alder). Den samlede belastningstid på den ønskede høje puls skal være min. 4 minutter og hos unge veltrænede gerne 6 min. Opnåes dette ikke, kan belastningstiden forlænges.
- På ergometercyklen kan det oftest opnås med en belastning på 1,5 - 2,0 W/kg og på løbebåndet til 5 km/t ved 10 % stigning.
- Belastningen må gerne være højere, hvis det er nødvendigt for pulsstigningen, men ikke så kraftig, at testen ikke kan gennemføres.
- Efter anstrengelsen måles FEV1efter: 1, 3, 5, 10, 15, og 20 min.
- Hvis FEV1 reduceres > 10 % af startværdi gives bronkodilaterende behandling (som regel sker dette 6-10 minutter efter anstrengelsen).
- Værdierne omregnes til procent af udgangsværdien og indføres i skema (bilag 2: anstrengelsestes-skema-geh.doc).
- Skema scannes til SP.
Hvis patienten bliver utilpas
- Stop cyklen/båndet.
- Hjælp patienten af cyklen og hen på stol/leje.
- Tilkald hjælp, om nødvendigt.
- Mål SaO2.
- Giv nasal ilt 5 L/min.
- Giv inhalation af Buventol® Easyhaler 0,5 mg (ell. tilsvarende) eller nebuliseret Berodual® (ell. tilsvarende) 1 ampul ved tegn på bronkospasme, kan gentages pn.
- Mål BT og puls.
- Tag evt. EKG.
Tolkning af testresultat
Et fald i FEV1 på 10 % eller mere efter den fysiske anstrengelse er tegn på anstrengelsesudløst astma.

Ansvar og organisering
Undersøgelse ordineres og vurderes af læger, som også informerer om resultatet.
Praktisk udførelse og kontrol/vedligeholdelse af udstyr foretages af sygeplejersker/bioanalytiker.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
1. ATS. Am J Resp Crit Care Med 2000;161:309-329
2. DLS: https://www.lungemedicin.dk/fagligt/40-astma-diagnostik.html

Akkrediteringsstandarder

Bilag
anstrengelsestestskema word.docx