IV medicin; håndtering af Akutmodtagelsen Herlev Målgruppe Sygeplejersker ansat i Akutmodtagelsen Herlev Fremgangsmåde I medicinrummet forefindes computer. Sygeplejersken kan finde oplysninger om alle præparater, som administreres og dispenseres i promedicin samt nationale IV-vejledninger www.samnet.dk med oplysninger om blandbarhed, holdbarhed efter opblanding og hvor der er relevant, oplysninger om infusionshastighed. - Husk altid håndvask eller hånddesinfektion før håndtering af infusionsvæsker og tilkoblinger. - Medicin doseres i henhold til MDA - Det sikres, der er velfungerende venflon med Q-site prop/forlængerslange - IV-medicinen gives enten som bolus (direkte fra sprøjte) eller ved opblanding i isotonisk infusionsvæske (100-250 ml) via overføringskanyle og dropsæt – se promedicin eller www.samnet.dk for det enkelte præparat. - Alle præparater der opblandes i 100 ml NaCl, skal så vidt muligt af hensyn til personalets fysiske arbejdsmiljø blandes på ”Break-seal”systemet. - Før indgift af medicin og opsætning af infusionsblanding desinficeres injektionsport på Q-site med spritsvabs. - Infusionspose/sprøjte mærkes med patientdata og lægemidlets navn som beskrevet Dispensering og administration af lægemidler samt udlevering af vederlagsfri lægemidler - Se hospitalsvejledning: Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion og infusion - Der tilsættes kun ét lægemiddel i hver infusionsvæske - Det kontrolleres at lægemidlet er forligeligt med infusionsvæsken - Bland omhyggeligt ved at vende beholderen 5 gange - Observer for eventuel uklarhed eller misfarvning, og kassér blandingen hvis tilfældet Infusionsvæsker tilsat medicin må maksimalt hænge 24 timer. Nogle lægemidler må kun hænge 6 timer - se holdbarhed for de enkelte præparater www.samnet.dk Ved flere præparater til samme patient, skylles injektionsporten/dropsættet med isotonisk NaCl eller dropsættet udskiftes efter indgift af hvert præparat - Ved iv-blandinger foretages patientidentifikation med stregkodelæser /Rover - Efter indgift af medicinen skylles med isotonisk væske. - Følgende minimumsmængde bruges til efterskylning af IV-adgange - Venflon: 2 ml og CVK: 5 ml - Medicin administreres og dokumenteres i henhold til MDA Observation At patienten tåler medicinen. Ved udvikling af anafylaktisk shock tilkaldes STRAKS læge og evt. anæstesilæge. Eventuelle forholdsregler/komplikationer noteres i sygeplejejournalen og rapporteres videre til den ansvarlige læge. Bortskaffelse af affald - Infusionspose med lægemiddelrest à gul affaldssæk til klinisk risikoaffald - Glasinfusionsbeholdere med/uden lægemiddelrest àpapkasse foret med gul plastsæk til klinisk risikoaffald i skyllerum og evt. medicinrum. - Plashætteglas med lægemiddelrest àkanyleboks Se i øvrigt hospitalsvejledning: Medicinaffald til bortskaffelse, Herlev matrikel Ansvar Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at sygeplejersken har de kvalifikationer der kræves for at håndtere iv.-medicin. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for at instruksen kendes og følges af sygeplejerskerne.