Vejledning om arbejdsmiljøhensyn ved MobilLab Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At tilgodese medarbejdernes sikkerhed og sundhed ved at beskrive arbejdsmiljøforhold i forbindelse med udkørende laboratoriefunktion MobilLab. Målgrupper og anvendelsesområde - Medarbejdere med udkørende funktioner - Ledere af medarbejdere, der har udkørende funktioner - Arbejdsmiljøorganisationen Anvendelsesområde I forbindelse med udkørende arbejde, kan medarbejderne komme ud for situationer, der truer deres fysiske og psykiske sikkerhed og sundhed. En forudgående risikovurdering, hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet samt forebyggelse af smitte er derfor vigtige foranstaltninger, som led i bestræbelserne på at tage hånd om medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på de ergonomiske forhold ved udkørende laboratoriefunktion og træffe de nødvendige foranstaltninger også på dette område. Definitioner Risikovurdering Et værktøj, der anvendes til at vurdere risici og planlægge arbejdsopgaverne, herunder hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages både vedr. det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Smitteforebyggelse Viden om smitteveje i forhold til infektioner og mikroorganismer samt kompetencer til at håndtere disse sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Se bilag 2 Værnemidler Omfatter udstyr, der beskytter medarbejderne og deres tøj mod smitte med mikroorganismer, skadedyr mv. og samtidig forhindrer medarbejderne i at give smitte videre. Se Isolation - hvilke patienter skal isoleres og hvordan? Fremgangsmåde I forhold til det psykiske arbejdsmiljø, foretages der en risikovurdering af patienterne inden et hjemmebesøg. Det er dog også vigtigt kontinuerligt at risikovurdere under besøget. Risikovurderingen foretages med udgangspunkt i de punkter, der er nævnt i bilag 1. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø, foretages risikovurderingen primært under besøget. Vær opmærksom på at undgå vrid og løft, anvend stol eller skammel frem for at stå foroverbøjet. Evt. anvendelse af knæpude hvis intet bedre alternativ findes. Meld altid tilbage til leder, hvis der opleves uhensigtsmæssigheder i det fysiske arbejdsmiljø, så disse kan søges imødegået. Se i øvrigt bilag 1, hvor det fremgår, hvad medarbejderne skal være opmærksom på under og efter udkørende besøg. Procedure for kontakt til medarbejder på udkørende besøg - Medarbejder skal altid medbringe arbejdsmobiltelefon, der er let tilgængelig og ikke være på lydløs. - Det skal sikres, at alle relevante aktører har nem adgang til de nødvendige telefonnumre for de udkørende medarbejdere og nærmeste leder. Hygiejne og værnemidler Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smitte fra medarbejdere til patienter og fra patienter til medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen inden hjemmebesøget forholder sig til de forholdsregler, der gælder i forhold til hygiejne. Se Udgående teams, infektionshygiejniske retningslinjer for. Behovet for at anvende værnemidler i forhold til patientens situation, opgavens karakter og omfang skal også vurderes. Det er op til afsnitslederen at sørge for, at værnemidler er tilgængelige. Påklædning Der skal stilles uniform til rådighed til de udkørende medarbejdere. Termojakke benyttes som primært overtøj. Uniformspåklædning anvendes i hygiejne-øjemed med sikrer også et professionelt udtryk. Medarbejderne skal bære Id-kort. Der skiftes tøj og sko, når medarbejderen kommer retur til hospitalet. Ansvar og organisering Afsnitsledelsen har det overordnede ansvar for at implementere denne vejledning, herunder at: - vejledningen er kendt af udkørende medarbejdere. - medarbejderne har kompetencer til at risikovurdere ift. det ergonomiske arbejdmiljø og hensigtsmæssige arbejdsstillinger. - medarbejdere med udkørende funktion deltager i hospitalets kurser vedr. konflikthåndtering og deeskalering. - følge op på medarbejdere, der har været udsat for en (akut) psykisk belastning i arbejdsmæssig sammenhæng. Registrer i SafetyNet, hvis en medarbejder er udsat for vold eller trusler, eller på anden måde er kommet til skade fysik eller psykisk. Vurdere om episoden skal anmeldes til politiet. Ved en akut psykisk belastning kan leder eller arbejdsmiljørepræsentant rekvirere psykologisk rådgivning til medarbejderen hos Falck Healthcare. - følge op på eventuelle uhensigtsmæssigheder vedr. det fysiske arbejdsmiljø. - Sikre at medarbejderne har de fornødne hjælpemidler let tilgængeligt. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Arbejd trygt ude - Forebyg vold og trusler mod udgående medarbejdere - BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration 2016 (arbejdsmiljoweb.dk) Bilag - Forebyggelse og håndtering af vold på Bornholms Hospital - Under og efter hjemmebesøget