Urindrænage Nefrostomi Kateter Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Alt personale, der medvirker at stille indikation, anlæggelse og pleje af nefrostomikateter på Bornholms Hospital. Anlæggelse af Nefrostomikateter foregår altid på Rtg. afdelingen af radiolog. Formålet er at sikre personalet har tilstrækkelig viden om anvendelse og anlæggelse af kateter, så risikoen for at patienten udvikler urinvejsinfektion i forbindelse med urindrænage begrænses Definitioner Fremgangsmåde Generelt om urindrænage og nefrostomikatetre Nefrostomikateter anlægges efter dokumenteret lægeordination, og skal fjernes hurtigst muligt, dvs. så snart indikationen ikke mere er til stede. Anvendelse af sterilt, lukket urindrænagesystem er det væsentligste infektionsprofylaktiske tiltag ved korttids kateterbehandling. Drænagesystemer med bundventil og tilbageløbsventiler er at fortrække. Nefrostomikateter Indikationer for Nefrostomikateter - ureterobstruktion af urinveje - Sten, striktur, tumorer eller afklemning - hydronefrose Valg af kateter Der skal anvendes en kateterstørrelse, som sikrer en sufficient drænage. Standard valg er ”grisehalekateter”. Kateteranlæggelse - Kateter anlægges altid ultralydsvejledt og efter ordinerede blodprøver foreligger. - Håndhygiejne foretages umiddelbart før og efter katerisation. - Katetret skal anlægges med steril teknik og med anvendelse af sterile utensilier, kittel og afdækning. - Ved hårfjernelse ved indstiksstedet anvendes klipper eller saks. - Huddesinfektion med klorhexidinsprit 0,5% x2. Desinfektionsmidlet skal tørre mellem påføringerne. - Steril afdækning placeres - Kateteret anlægges efter anvisningen på produktet - Indstiksstedet dækkes med steril tætsluttende forbinding - Sterilt lukket drænagesystem tilkobles. Drænagesystem Anvendelse af sterilt, lukket urindrænagesystem er det væsentligste infektionsprofylaktiske tiltag ved kateterbehandling. - Systemet må kun brydes ved dysfunktion og urinposen skal herefter erstattes af en ny steril. - Systemet bør ikke afklemmes. Der skal hele tiden være uhindret afløb. Placering af pose over låret. - Lukket drænage skal altid anvendes ved kateterbehandling. - Drænagesystemer med bundventil og tilbageløbsventiler er at fortrække. Tømning af urinpose - Posen tømmes rutinemæssigt når den er 3/4 fuld via bundventil. - Urinen tømmes i et rent glas/kolbe. - Bundventilen aftørres efterfølgende toiletpapir eller lignende for at fjerne urinrester. Urinprøvetagning - Ved urinprøvetagning til dyrkning/resistensbestemmelse, skal der anvendes aseptisk teknik. Prøvetagningsventilen/membranen desinficeres med hospitalssprit 70-85% og urinen aspireres med steril sprøjte/tynd kanyle. - Andre urinprøver tappes via bundventil. Sårpleje og Skift af forbinding - Forbindingen skiftes når den er løs, forurenet eller våd. - Forbindingen skal mindst skiftes hver 3. dag - Indstiksstedet observeres for infektionstegn - Huden omkring kateteret vaskes med mild sæbevandsopløsning eller sterilt NaCl - Ny steril tør forbinding anlægges Skift og seponering af kateteret - Kateteret fjernes når det ikke længere er indiceret , senest efter 3 uger. - Kateteret skiftes, hvis det er displaceret eller der er obstruktion. - Efter seponering dækkes indstiksstedet med steril tør forbinding. Daglige observationer - Om kateteret fungerer med frit afløb - Om følgende komplikationer optræder som tegn på dysfunktion eller bakteriuri/infektion - Siven af urin ved siden af kateteret - Plumret, blodig og ildelugtende urin - Siven af pus ved siden af kateteret - Ømhed, rødme og hævelse ved indstiksstedet Ansvar og organisering Det er afdelingsledelsens ansvar at sikre implementering af instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil NIR: Forebyggelse af urinvejsinfektion med urinvejsdrænage og inkontinenhjælpemidler. Akkrediteringsstandarder Bilag