Iltbehandling i hjemmet Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål HYPOXIENS PATOFYSIOLOGI - Hypoxæmi giver - nedsat neuropsykologisk funktion (hukommelse) - dårlig søvn (desaturation om natten) - træthed - Langvarig hypoxæmi giver - øget tryk i a. pulmonalis - øget Hb og hæmatokrit (især ved fortsat rygning) med øget risiko for thrombo-emboliske komplikationer FORVENTET EFFEKT AF ILTBEHANDLING - Forlænget levetid ca. ½ år i forhold til ingen iltbehandling. - Lille fald i pulmonaltrykket - Fald i hæmatokrit - Små forbedringer i psykomotoriske færdigheder - Bedre søvn - Mindre træthed - Øget livskvalitet - Evt øget arbejdskapacitet Iltbehandlingen har dokumenteret effekt på overlevelsen hos patienter med KOL, men er hos andre patienter enten usikkert dokumenteret eller ren symptombehandling. Langtids-iltbehandling er kostbar, og udgiften påhviler medicinsk afdeling. Mange patienter med dyspnoe vil hævde at have fået det bedre af iltbehandling trods tilfredsstillende ilttension før ilttilskud; Det er derfor meget vigtigt at der kun ordineres ilt efter gældende retningslinier. Ordination af iltbehandlingen på sengeafsnit kan ske af Bornholms hospitals læger, men godkendelse af fortsat iltbehandling af KOL patienter påhviler lungemedicinsk speciallæge tilknyttet Lungemedicinsk ambulatorium. Terminale patienter, og patienter med Hortons hovedpine er undtaget(kontrolleres via Onkologisk afd/neurologisk amb) og er IKKE omfattet af aktuel PVI vedr. kriterierne for at få ordineret hjemmeilt Målgrupper og anvendelsesområde - Patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og påvist kronisk hypoksæmi (Sat<90%,PO2 < 7,3 kPa). - Patienter med primær pulmonal hypertension og kronisk hypoksæmi (pO2 < 8 kPa) - Patienter med terminale, maligne tilstande med dyspnoe - Patienter med svær hjerteinsufficiens og kronisk hypoksæmi - Patienter med Horton’s hovedpine Hjemmeilt behandling kan ikke bruges som lejlighedsvis behandling af åndenød Definitioner Fremgangsmåde INDIKATION/Betingelser for Hjemmeilt-behandling til KOL patienter - Anamnese, rygestatus, obj. us., rtg af thorax, lungefunktionsundersøgelse. - Behandle evt. andre bagvedliggende årsager til iltmangel (incompensation, stase, lav hæmoglobin, m.v.). - A-punktur uden ilt med p02 < 7,3 kPa hvor patienten er i klinisk stabil fase og optimalt medicinsk behandlet. - Patitenter i akut fase kan ved særlige tilfælde få ordineret hjemmeilt, efter lungemedicinsk vurdering - pO2 < 8,0 kPa ved samtidig cor pulmonale eller hæmatokrit > 0,55 - Patient og evt. pårørende orienteret om behandlingen og indforstået med betingelserne, incl. at der er tale om: - Behandling > min 16 timer/døgn; gerne 24 timer/døgn - motiveret for behandling, og er ophørt med at ryge. - Amb. kontrol af ilt behov efter 4-6 uger. (Gælder dog ikke terminale patienter). - Ved opstart informeres patienten om, at behandlingen ikke nødvendigvis er varig. ILT ORDINATION/DOSIS - Der tages A-pkt. uden ilt. Hvis ovenstående kriterier opfyldes, gives 02 til SAT > 90 % - A-pkt gentages efter ½ time og det vurderes om nedenstående kriterier er opfyldt - pO2 skal stige til mindst 8 kPa og iltmætningen til >90%. - ved fald i pH eller stigning i pCO2 skal det vurderes af læge om dette er klinisk betydningsfuldt. - Ved utilstrækkelig effekt gives øget ilttilskud. - Ilt skal anvendes mindst 16t/døgn og gerne 24t/døgn - Fugter anbefales kun ved ilt flow>4l/min PRAKTISK ADMINISTRATION/LEVERING - Iltleverandøren på Bornholms er LINDE der leverer og opsætter ilt/iltapparatur og engangsudstyr i hjemmet. - LINDE har ligeledes ansvar for kontrol af apparatur mv - Ilt gives på BOH fra iltkoncentrator og der skal tages stilling til - Ordination af transportabelt ilt fra mindre iltflasker, hvis patienten er mobil. - 5 liter reserveflaske til brug ved strømsvigt medfølger automatisk - Bornholms Hospital har et mindre antal mobile koncentratorer i afprøvning til mobile patienter. FLYDENDE ILT Tilbydes ikke på Bornholms hospital. PATIENTINFORMATION Gerne med deltagelse af pårørende. INFORMER OM: - Behandlingens formål, forventede effekt og betingelser gøres klart for pt - Forholdsregler ved iltbehandling; ingen åben ild, stearinlys, gaskomfur, rygning indenfor 2 meters afstand. - Ilt er en aktiv livsforlængende behandling, ikke tegn på snarlig død. - Behandlingen skal ikke begrænse patientens bevægelsesfrihed, selvom ilten skal anvendes i mindst 16t/dgn. Skal især bruges om natten, og ved fysisk aktivitet. - Ilt kan undværes i tilfælde at strømsvigt. - Iltbehandlingen stoppes ved bedring af tilstanden, eller hvis rygning genoptages. - Standardudstyr er Koncentrator, 5 l reserveflaske ved strømsvigt, og bærbart udstyr hvis patienten kommer uden for hjemmet 2xugentligt. - Kontrol efter 4-8 uger foretages via amb. 3 enten ved hjemme besøg eller ambulatorie besøg. Det vurderes her om der forsat er indikation for hjemmeilt. - Patienten kan ved tvivlsspørgsmål angående brug af apparatur telefonisk kontakte LINDE´s kundeservice. - Hvis muligt instrueres i/fremvises iltkoncentrator før udskrivelse. - Udlever skriftlig patientinformation : - iltbehandling i hjemmet - Lungeforening - Ilt behandling i hjemmet A2(findes på V drev) Det er en fordel hvis patienten så tidligt som muligt under indlæggelsesforløbet gøres klart at iltbehandling bliver aktuelt. Hjemmeiltbehandling er et stort ”indgreb” i den enkeltes dagligdag, og forberedelse på dette er en forudsætning for god compliance til behandlingen. Ligeledes er det for KOL-patienten ofte pårørende der er en central figur m.h.t. den praktiske håndtering af apparatur. Med fordel inddrages den pårørende m.h.t. information. BESTILLING AF HJEMMEILT Hvis forudsætninger og kriterier er opfyldt udfyldes elektronisk rekvisition via PC. Bestilles af ordinerende afd. OBS: Hjemmeilt bestilles i henhold til nedenstående - forudsætningen er at VIP åbnes i Microsoft Edge. Ikonet ser sådan ud: I søgefeltet søges efter "VIP regionh" og VIP vil åbne op. Herefter logger du ind på VIP som vanligt. Hjemmeilt bestilles i henhold til nedenstående - LINDE kundeservice skal kontaktes telefonisk 70 104 103 - Nedenstående rekvisition (eller her: Ilt ordination) udfyldes og mailes til: - LINDE kundeservice ###EMAIL### - CEJ-FP-Hjemmeilt bestilling BOH (adressen skrives i "til"-feltet) - cc ###NAVN### / ###EMAIL### - cc ###NAVN### / ###EMAIL### Ordinationen printes og lægges til en lægesekretær mhp. scanning til SP. INDIKATORER REJSER/FERIE - Kontakt sygesikringen/Europæiske Rejseforsikring i god tid inden rejsen - Ønsker hjemmeilt-patienten at tage på ferie: Kontakt i god tid lokal iltleverandør LINDE der er behjælpelig med at formidle installationer i Danmark. FLYTRANSPORT - Pt. som får ilt i hjemmet skal kontakte flyselskabet før rejsen - Kun alm. iltflasker i fly - Ilt skal som regel gives min. 1-2 L/min mere end i hjemmet (se Flyrejser og Lungesygdom) - KOL-pt., som ikke behøver ilt 24 timer i hjemmet, klarer som regel kortvarig flyvning uden ilt. BILKØRSEL - Når der er indikation for iltbehandling i hjemmet (d.v.s. pO2 < 7,3), skal pt. anvende ilt ved bilkørsel. - Der gives mundtlig og skriftlig information om dette - Forsvarlig bilkørsel forudsætter, at pO2 stiger til > 7,3 - Der bestilles transportabel ilt til pt. - Hvis pO2 ikke kan bringes til at stige > 7,3, informeres patienten om ikke at køre bil og at kontakte Motorkontoret - Såfremt lægen erfarer, at der er forhold vedrørende patientens hypoxi og bilkørsel, som må anses for at være uforsvarlige, er lægen forpligtiget til at rette henvendelse til Embedslægen iflg. Lægelovens paragraf 12 Ansvar og organisering Under Indlæggelse - Læge i respektive afdeling/amb. ordinerer dosis hjemmeilt, og er ansvarlig for indikation er opfyldt. - Sygeplejerske i sengeafd bestiller ilt, og informerer sammen med lægen om praktiske forløb. Personale er ansvarlig for at patienten har modtaget pjece om hjemmeilt. - Pt følges herefter i amb. 3 via Lungemedicinsk læge/iltsygeplejerske mhp stillingtagen til fortsat behandling,justering af behandling,compliance mv. - Oplæg i journalen til lungemedicinsk amb; indeholdende data om indikation for ilt, saturation med og uden ilt, A-pkt værdier(pO2, pCO2 og pH) med og uden ilt. (målinger så tæt på udskrivelse som muligt). AMBULANT KONTROL ved læge/iltsygeplejerske 1.Besøg tilstræbes ca 1. md efter ordination. Vurdering af: - Klinisk bedømmelse: Sekretstagnation? Inkomp. mb. cordis? Infektion? Comorbiditet m.v. - Forsat indikation for iltbehandling, justering af iltflow - Sat måling med/uden ilt - A-pkt (jvf link under definitioner skema 3. 4.) - Farmakologisk behandling ved KOL patient, justering, compliance, adm. teknik, korrekt device - Anvendelse af ilt og iltudstyr i forhold til ordination ,aktiviteter ,sikkerhed, økonomi - Vurdering af non farmakologisk behandling: Rygeophør, rehabilitering, ergoterapi, ernæring m.v. - Spirometri - Evt. rutineblodprøver (venesectio v. hæmatokrit >0,55) - NIP-data registreres HJEMMEBESØG VED ILTSYGEPLEJERSKE patienter i stabil fase - Ved sengeliggende patienter kan amb besøg erstattes med hjemmebesøg. - Hver 3.-4. md. afhængig af patientproblematik. Min hvert ½ år. - Vurdering af om der forsat er indikation for iltbehandling, justering af iltflow (jvf skema i definitioner). - Klinisk bedømmelse: Sekretstagnation? Infektion? Habituel eller ændret tilstand? - Forsat indikation for iltbehandling, justering af iltflow - Sat måling med/uden ilt - A-pkt (jvnf. link med skema under definitioner). - Farmakologisk behandling ved KOL patient, behov for justering ? Compliance? Tjek af adm teknik, korrekt device. - Vurdere anvendelse af ilt og iltudstyr i forhold til ordination, aktiviteter, sikkerhed, økonomi, patientens compliance. Evt justering af iltudstyr. - Vurdering af hygiejne m.h.t. engangsudstyr. - Vejledning/rådgivning m.h.t. effekt og brug af iltbehandling. Praktisk gennemgang. Vurdere behov for non-farmakologisk behandling: Rygeophør, rehabilitering, ergoterapi, ernæring m.v. - Spirometri foretages - NIP-data registreres Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Dansk Lungemedicinsk selskabs rekommandationer for hjemmeiltbehandling http://lungemedicin.dk/fagligt/klaringsrapporter/4-iltklaringsrapport/file.html http://lungemedicin.dk/fagligt/55-iltbehandling.html Bilag Procedurebeskrivelse: Procedurebeskrivelse Iltbehandling på Bornholm2022 Rekvisitionsblanket til iltordination: Ilt ordination Information: Information om iltbehandling